Hej alle,
Jeg fik siden anbefalet af en kær veninde og ville da lige ind og se hvad det er for en side. I samme ombæring sidder jeg med et problem/dilemma som jeg håber nogen kan hjælpe mig med.
Sagen er den at min datter Isabella på 1 år og 10 mdr lige er skiftet fra dagpleje til vuggestue.her 1. september. Hendes dagplejemor skulle stoppe og vi følte derfor det var det bedste valg at flytte hende i en integreret institution, så hun undgik for mange store skift.
Isabella er en meget tillidsfuld pige og hun har mod på verden og har bare taget det i stiv arm og der har ingen problemer været med hende deroppe. Det er mere mig, der ser problemer:
Den ene dag jeg hentede hende havde hun slået sin finger temmelig meget - meget af huden var "revet" af på den ene side af en finger og spurgte hende så imens en pædagog hørte det om hun havde slået sin finger. Pædagogerne havde dog ikke opdaget det. Dagen efter henter jeg hende og kan så da vi kommer hjem se at hun har fået et ordenligt hak under hagen som var helt blåt og nu er blevet større og sort. Igen har ingen sagt noget.
Idag da jeg skulle give hende nattøj på opdager jeg så et bidmærke på hendes arm der var blåt og rødt og man kunne tydeligt se et fuldt tandsæt på hendes arm. Der faldt også større totter af hendes hår som om hun var blevet revet i håret.
Jeg kender mit barn og ved at hun må have grædt ved disse ting.
Jeg ved godt at børn kommer til skade og det er heller ikke det der rør mig, men jeg bliver utrolig ked af det når jeg ikke bliver informeret når jeg henter hende.. Hun er jo ikke gammel nok til selv at fortælle hvad der er sket.
Er der nogen herinde, der har stået i samme situation? Overreagere jeg og er helt ved siden af eller hvordan griber jeg dette an?
Undskylder mit lange indlæg - håber nogen kom igennem :-)
Mvh
Mai
Anmeld