Mit underliv spiller med musklerne! Men det har så absolut valgt det forkerte tidspunkt. Min slimhinde i livmoderen er genstridigt og er som ejermanden stadig for tyk, høhø... Så jeg er ikke kommet på sprøjten endnu. Spørg mig lige, om vi er skuffede??
Morgenen startede OK. Jeg stod op, gik i bad, og trillede afsted. 4 km hjemmefra var jeg nærmest ved at blive til hakkekød. Hvor kører folk bare sindsygt!!
Så med hjertet oppe i halsen fortsatte jeg mod Brædstrup.
Jeg kom derud, og måtte vente i evigheder. Som altid har folk triste miner i venteværeslet. Man smiler ikke til hinanden. Og hvis man gør, så kigger de bare væk... Der er en helt speciel, meget tung stemning i det venteværelse, og det gør mig så frygtelig nervøs!
Lægen kommer og henter mig, og har som sidst rygende travlt, og djub djub djub, det hele skal gå hu hej! Sidst var det ikke behageligt at blive scannet, fordi hun bare jordede den op, og 1-2-3 var hun færdig. Denne gang bad jeg hende fortælle, hvad hun gjorde så jeg var forberedt, Tak spids, så fik jeg den meget pædagogiske version! Nå, det var bedre end sidst, og jeg følte det ikke som en tur med en stavblender. Men rart er det nu ikke!!
Min slimhinde er for tyk, så jeg skal fortsætte med nedregulering, og kommer ikke på æg-stimmulerende hormon, før jeg er "godkendt" på fredag. Så fredag har jeg endnu en date med stavblenderen...
Jeg var mega skuffet, da jeg gik derfra. Vi havde sådan håbet at kunne overgå til næste etape, og jeg synes ærlig talt at posen med nitter må være opbrugt! Men næh! Mæh!
Fredag overgår jeg forhåbentlig fra sniffer til stikker... Men lige nu tør jeg ikke håbe på en dyt 
