Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne være begge steder, men det kan man ikke altid gøre. Når jeg tænker på en typisk morgen, hold da op. Lige nu afleverer jeg den store i skole, og min mand afleverer den mindst i dagpleje. Når jeg er sammen med den store eller omvendt, så tænker jeg på børnene. Har de det godt? har jeg nu husket det hele også videre.
Jeg vil gerne leve op til mit ansvar som en god mor, men ordet en god mor, ja. Jeg har ikke ret meget selvværd el selvtillid, for skyldfølelse og træthed hænger i luften.
Min mand er god til træde til, og hjælpe mig. Vores mindst søn hader at få tøj på om morgen, og ja det er bare en lille ting, hvor jeg virkelig bare ked af. Han græder og slår ud. Det er overstået på nogle minutter, men tiden hvor det sker...jeg prøver at synge el et eller andet, for at få sitiuration vendt til noget postiv. Efter det så er det storesøsteren tur til at komme op. Jeg føler nogle gange at jeg snakker med en telefonsvare, hun er meget svært at få op om morgen.
Hvis det er min mand som går ind til hende, så står hun op. Jeg får følelse at ikk at være okay el god nok....
Anmeld