Rollen som mor på godt og ondt

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

337 visninger
1 svar
0 synes godt om
13. september 2010

anjaditte

 

Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne være begge steder, men det kan man ikke altid gøre. Når jeg tænker på en typisk morgen, hold da op. Lige nu afleverer jeg den store i skole, og min mand afleverer den mindst i dagpleje. Når jeg er sammen med den store eller omvendt, så tænker jeg på børnene. Har de det godt? har jeg nu husket det hele også videre.

Jeg vil gerne leve op til mit ansvar som en god mor, men ordet en god mor, ja. Jeg har ikke ret meget selvværd el selvtillid, for skyldfølelse og træthed hænger i luften.

Min mand er god til træde til, og hjælpe mig. Vores mindst søn hader at få tøj på om morgen, og ja det er bare en lille ting, hvor jeg virkelig bare ked af. Han græder og slår ud. Det er overstået på nogle minutter, men tiden hvor det sker...jeg prøver at synge el et eller andet, for at få sitiuration vendt til noget postiv. Efter det så er det storesøsteren tur til at komme op. Jeg føler nogle gange at jeg snakker med en telefonsvare, hun er meget svært at få op om morgen.

Hvis det er min mand som går ind til hende, så står hun op. Jeg får følelse at ikk at være okay el god nok....

 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

13. september 2010

Svei

anjaditte skriver:

 

Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne være begge steder, men det kan man ikke altid gøre. Når jeg tænker på en typisk morgen, hold da op. Lige nu afleverer jeg den store i skole, og min mand afleverer den mindst i dagpleje. Når jeg er sammen med den store eller omvendt, så tænker jeg på børnene. Har de det godt? har jeg nu husket det hele også videre.

Jeg vil gerne leve op til mit ansvar som en god mor, men ordet en god mor, ja. Jeg har ikke ret meget selvværd el selvtillid, for skyldfølelse og træthed hænger i luften.

Min mand er god til træde til, og hjælpe mig. Vores mindst søn hader at få tøj på om morgen, og ja det er bare en lille ting, hvor jeg virkelig bare ked af. Han græder og slår ud. Det er overstået på nogle minutter, men tiden hvor det sker...jeg prøver at synge el et eller andet, for at få sitiuration vendt til noget postiv. Efter det så er det storesøsteren tur til at komme op. Jeg føler nogle gange at jeg snakker med en telefonsvare, hun er meget svært at få op om morgen.

Hvis det er min mand som går ind til hende, så står hun op. Jeg får følelse at ikk at være okay el god nok....

 



Mon ikke dine børn bare kan mærke at du lader dig påvirke af deres adfærd og din mand ikke gør...ingen kan være den perfekte mor og det du gør nu finder du sikkert ud af om et år måske kunne være gjort bedre på en anden måde...måle må være at gøre det GODT NOK ud fra de begrænsninger og muligheder vi har...jeg er alene med tre børn og det er da klart jeg ikke kan være som hvis der var to mennesker, men så er der så meget andet hvor jeg tænker vi har det bedre...afstem dine forventninger med virkeigheden og tænk over hvad der er vigtigst for dig...og brug så mest tid på det, feks hyggetid med ungerne...

Knus

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.