Hej Piger.
Jeg er 22+2 og har fået konstanteret bækkenløsning. Det er nu 3 uger siden jeg var hos min læge med det første gang. Da var det kommet over en weekend med forberedelser til 25 års fødselsdag + at jeg også netop den weekend havde en meget morsyg datter på 14 mdr som jeg slæbte en del på. 
Jeg fik at vide hos lægen at jeg den første uge skulle se smertene lidt an og hvis de ikke blev bedre indenfor den uge ville han sende mig videre i systemet.
Smerterne aftog ikke, og jeg ringede til lægen mandagen efter og han sendte en henvisning til fysioterapeuterne på Horsens sygehus. Samme dag startede jeg på arbejde efter 2 ugers ferie med den bette. Det viste sig ret hurtigt at jeg ikke kunne holde til 8 timers vagter (arbejder som ssa på psyk afd.) og kom derfor - efter aftale med lægen - ned på vagter af 4 og 5 timer af gangen.
I fredags var jeg så til fys. (Jeps der var lige 1½ uges ventetid
) Her blev jeg trykket lidt på, fik vist hvor på nettet jeg kan finde pjecer med øvelser og fik et bækkenbælte med hjem. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet men måske lidt mere end det? 
Nå men jeg har så i weekenden gået med det her bælte og forsøgt at skåne mig selv i den udstrækning jeg kan med en pige der gerne vil bæres. Min mand har taget en del over med løft osv, men har super svært ved ikke at tage min datter op hvis hun er ked af det. Syntes jo ik det skal gå ud over hende overhovedet! 
Men altså bæltet har været en total fiasko syntes jeg. Det har støttet fint den første times tid men så begynder jeg at blive træt i lænden og når jeg tager det af føles det som om mit bækken er meget mere skrøbeligt og slapt end før og det er virkelig ubehageligt!!
I dag er jeg så blevet hjemme fra job da jeg igen vil have fat i min læge og høre hvordan jeg skal gribe det an. Men hvad er det jeg skal gøre? Ville I bede om en sygemelding? Længere ned i tid? Eller hvad filan ville I stille op?
Ingen tvivl om at det vigtigste for mig er at dette her ikke går ud over min datter og det skal siges at jeg selv har hende når jeg henter hende fra dagplejen kl. 15 til manden er hjemme kl. 17-18 stykker og her er hun gerne meget pylret og træt efter en aktiv dag og vil gerne op og hænge hos mig...
Ja det blev noget langt men er bare så frustreret og har virkelig brug for gode råd. Håber I har nogle! 
Anmeld