Ja, så er jeg altså lige nødt til at smide nogle positive ord om vagtlægen - det er altid det negativeman hører!
Men altså, fredag morgen ved 5 tiden vågnede jeg, og var noget så svimmel. Gik ud og tissede og så i seng igen. Da jeg vågnede ved 7 tiden var der intet. Da jeg så vågnede lørdag morgen, føltes det virkeligt som om, jeg havde været på verdens vildeste druktur. Hold op hvor var jeg svimmel og tilpas - kunne slet ikke vende mig i sengen.
Blev lidt bange for, om der var noget med blodprocent eller lignende, så hældte et stort glas juice ned. Hjalp INTET what-so-ever. Så ringede min kæreste til min mor - som er livlinen når vi er syge herhjemme. Hun anbefalede et opkald til lægevagten, og det sker måske én gang hvert 7. år at hun råder til det 
Men som sagt, så gjort og min kæreste ringede. Han fortalte om svimmelheden og at den ikke var ledsaget af ngoet som hels; feber, hovedpine, kvalme, hjertebanken? Nej, nej, nej og nej. "jamen I kan komme kl. 11.25 så" - det var 20 min efter røret var lagt. Så mig på benene og i noge tøj og så af sted.
Efter 10 min i venteværelset kom vi ind til den sødeste læge. Seriøst - tror aldrig jeg har mødt så rar en læge! Han var så behagelig, forstående, og beroligende, for selvfølgelig var jeg lidt bekymret for lillen i maven osv.
Men det viste sig så, at være en ubalance i væskesystemet i ørerne, ikke virus, betændelse eller noget, så der var ikke andet at gøre end holde sengen et par dage -hvilket giver sig selv 
Vi gik derfra og følte overhovedet ikke at vi havde været til belastning, men derimod at han havde været glad for at kunne berolige mig.
Så det var da bare lige en 
til lægevagten i region syddanmark
