Hva er der galt med mig?

Jeg har en datter fra 2009 og en lille søn på knap en måned med kolik !

Jeg har i længere tid haft nogle uhyggelige tanker når min søn har grædt/skreget rigtig meget og ligemeget hva jeg gør bliver han bare ved!

Men jeg kan kigge på ham og blive så gal i mit hovedet at jeg kan forestille mig at tage ham op og bare smide ham ned igen og han kommer til skade eller bare tier stille og gør mig sindssyg bange for mig selv at jeg faktisk bare brød totalt sammen idag og bare tud brølede for jeg kan føle det helt ude i mine fingerspidser at jeg gør det

Jeg har det virkeligt dårligt og er stort set hele tiden ked af det og vil bare sove 

Hva er der galt med mig?, jeg elsker min datter og søn så meget! Ville aldrig gøre dem skade eller noget!

Mvh mig , som har det forfærdeligt

Du er vel "bare" presset og jeg kan godt forstå dig...tænker altid med jer der får tæt på hinanden, at I orker det...men altså, fortæl din læge det du har skrevet her og få lidt aflastning til skrigeungen..

Uha ved du hvad....

Min datter havde kolik og jeg har så mange gange haft grimme tanker om at kyle hende ud af vinduet, aflevere hende tilbage til hospitalet osv.

Og hver gang har jeg fået så sindsygt dårlig samvittighed!

Har din mand, forældre eller lign. ikke mulighed for at tage den lille, bare et par timer, så du kan få sovet!?

Så længe du ved at du aldrig kunne finde på at gøre noget af alt det du har i dine tanker, så skal du ikke være urolig.
Man bliver frustreret og med trætheden oveni gør det bare det hele værre!
Håber for jer at i snart er over kolikken!

Vi gik forøvrigt til zoneterapi med Liva, 3 gange, det hjalp hende!

Altså de tanker kan jeg også have en gang i mellem når jeg er stresset eller noget og jeg får også mega dårlig somvittighed, Men der er altså langt fra tanken til handling.

Jeg tror ikke på vi de eneste der er ved at blive skøre når man har børn der er kede af det hele tiden sure osv. Jeg kender da flere der ved at blive skøre en gang i mellem.

Men ja snak med din læge hvis du føler det er nødvendigt og kom af med det. Selv har jeg snakket med min psykolog om det dog var det ikke derfor jeg gik til psykolog men spurgte hende nu alligevel om jeg var skør og NEJ det var jeg ikke og hun havde også tit lyst til at sætte hendes børn ud på de hvide striber

der er ikke noget galt med dig, det er svært når ens børn har kolik, jeg føler virkelig med dig

Puh stakkels dig! Det er SÅ hårdt at have det sådan og at være plaget af grimme ubehagelige tanker!

Jeg havde selv sådan en periode da min datter var 3-6mdr ca. Jeg sad oppe om natten og græd fordi jeg ikke magtede mere. Jeg vidste slet ikke om jeg elskede min datter! Celina var og er et MEGET krævende barn. Jeg tror jeg havde en mindre fødselsdep. Symptomerne var der i hvert fald.

Bed om hjælp på den ene eller anden måde inden det kammer helt over og ender galt.

De bedste tanker herfra! Jeg føler med dig