Uha... Da vi spiste aftensmad i dag skulle jeg lige give Carla noget mælk. Hun ville så ikke have det så hun skubber til min hånd og jeg taber mælken med det resultat at det bare SPRØJTER ud over det hele og det meste af det rammer Casper!! Hans bukser er våde og hele bordet sejler, men det sjoveste var at han fik en masse stænk i hovedet og på sine briller og så blev han simpelthen så sur!!!! SÅ sad han der med mælk i hele krydderen og så vildt rasende ud og så kunne jeg bare IKKE holde det inde. Jeg blev bare nødt til at grine helt vildt!!!! Uha og det hjalp jo ikke på situationen. Og da jeg troede jeg var færdig med at grine boblede det bare over igen. 
Åha.... Selv når jeg sidder og skriver her sidder jeg og fniser bag skærmen.
Det er så godt beskrevet ....med de der stænk på brillerne og hans alvorlige mine ...hahaha. Det kunne være taget lige ud af en hverdagsaften herhjemme.
Desværre har jeg bare også en uheldig tendens til at komme til at grine, når Kenneth kommer galt afsted 
....F.eks. hvis han skvatter, gokker hovedet ind i noget eller får stød eller sådanne ting. Og han bliver SÅ sur, når jeg griner. Og jeg forstår det godt, for det er sgu-da ikke sjovt, når det gør ondt. Det virker nærmest ondskabsfuldt at grine, og jeg ville selv blive pisse gal, hvis sitationen var omvendt.
Men er du towli, hvor kan det bare se komisk ud ....hahaha 
Senere, når forskrækkelsen eller ømheden har lagt sig, kan han så selv le lidt med også. Og hvis det VIRKELIG er alvorligt, så griner jeg selvfølgelig heller ikke (....håber jeg da virkelig ikke!!) Hvor ville det være upassende!
Anmeld
