Jeg har siden jeg var helt lille haft en sygelig angst for edderkopper og div andre små kryb især dem med skal 
jeg har så siden der kom bette børn i huset undertrykt denne angst, mest fordi at de ikke skal blive bange og de skal jo slet ikke lære at de er farlige
jeg tror at hvis jeg blev spurgt i går ville jeg have svaret at jeg næsten var kommet af med min angst, for det troede jeg virkelig at jeg var!
men næ nej man bliver så klog af hverdagen..
idag startede godt, lille vågnede og vi stod op, lavede kaffe og gik oven på til Marcus-Emil og Mormor, fik dem ud af fjer'erne og gik ned og satte ristet toast over (det er jo søndag) og vælling plus grød..
vi spiste og hyggede som vi plejer om søndagen, så gik Mormor og Marcus-Emil (de skal i kirke
) det efterlader så mig og lille herhjemme med oprydning og formiddagslur
jeg tager af bordet og sætter lille i legehjørnet, det gider hun ikke lige.. så hun kravler ud til mig i køkkenet og piver helt vildt
jeg er lidt stresset (skal jo nå at rydde op lægge hende og nå at slappe af inden de kommer tilbage fra kirke
) så jeg speeder lidt op og halvt løber ind i stuen efter et par sutter, som kan gi mig et par min xtra jeg når lige tilbage til køkkenet da jeg opdager at det kilder på mine fingere
der sidder verdens største stankelben på den ene sut!!! jeg bliver helt lam af skræk og udbryder i et skrig og smider sutten fra mig
Lille bliver mega forskrækket og giver sig til at hyle helt hysterisk hvis ikke panisk, lige der går det op for mig hvad jeg laver og hiver ungen op til mig, og trøster alt hvad jeg kan, da hun er kommet sig, lister vi hen til sutten (hvor edderbasse stadig sidder) og jeg tager mig gevaldigt sammen og tager sutten op (stadig med Lille på armen) og går pænt uden for og får vippet edderbasse af og giver den en ordenlig en med skoen (mest fordi den gjorde mig så forskrækket, hævn
) vi går indenfor igen og sætter os og putter lidt..
jeg har nu fået lagt hende til at sove
så godt at Marcus-Emil ikke var hjemme 
nu vil jeg bare gå ind i stuen og prøve at få nerverne under kontrol 
nå ville endlig bare lige ud med det, en slags selv terapi 
Anmeld