Christian alene med far i en uge?

Vidste ikke lige hvor jeg skulle smide den hen, men til at starte med skal det lige siges at vi er på et mor-barn hjem i vejle hvor faderen normalt også bor sammen med os. Det forholder sig sådan at jeg vil gå fra min "forlovede", jeg har sagt det til ham, men han har svært ved at acceptere det, da han stadig elsker mig rigtigt højt. Jeg har sendt ham hjem i en uge, så jeg kan blive klar over hvad JEG føler er det rigtige, jeg har nu været alene med min søn i 3 dage og Christian har ændret sig så positivt, I Søndags og Mandags, kunne jeg hverken for øjenkontakt med ham, eller trøste ham og det kunne faderen hellere ikke. da faderen tog hjem i tirsdags ændrede christian fra at være en "indelukket" dreng, til at ville snakke med mig, have øjenkontakt og ville sove lange lure. nu er det så den at vi har snakket frem og tilbage omkring alt, og nu vil han gerne have en uge alene med christian ligesom jeg får nu, men mit dilemma er om jeg skal lade ham gøre det.? umiddelbart ville jeg ikke gå med til det både på grund af hvordan christian har ændret sig, og jeg tænker lidt om han ikke ville blive rumforvirret, og kan han undvære mig, med den gode kontakt?. Lige fra da christian er blevet født har han jo været tæt knyttet til mig, jeg har gjort nærmest alt. altså tænker på om han kan undvære mig så længe og er så nervøs for at faren ikke kan gøre alle de ting der skal gøres med ham. Og er bange for at når faren kommer tilbage efter den uge at den rytme jeg har skabt at den bliver ødelagt. 

Nogen der kan give råd`?

Hvor gammel er jeres lille dreng - børn under 2 år bør og kan ikke fratages deres mor .... Det lyder som om det er et lille barn du taler om og er det tilfælde så skal han uden tvivl være hos sin mor...

Er ked af jeres situation. Håber det bedste for jer alle.

Det ville jeg under ingen omstændigheder gå med til med så lille et barn aldrig, aldrig, aldrig!! Hvorfor skal jeres barn ende i en millimeter demokrati krig og blive den helt store taber?? For det gør han. Du har de gode argumenter; han er tryg ved dig, I har en rytme sammen osv. Hvis faren ikke forstår det, så er han efter min mening egoistisk og tænker kun på sin 'ret' som far og ikke på, hvad der er det bedste for Christian.

Hvis det kommer til det, så tror jeg også reglerne på det område siger, at de skal være 9 mdr før faren har ret til alenesamvær, men der må nogle af de mere erfarne lige rette mig, hvis det ikke er korrekt.

Ikke ment surt eller noget overfor dig, kom bare lige op af stolen ved tanken om at han kunne finde på at foreslå den løsning ved et så lille barn....

Det må du bare ikke gøre!

så vidt jeg har læst mig frem til kan han ikke bare få ham alene en uge.

hvis jeg var dig ville jeg kontakte statsforvaltningen, for der er en del regler på det punkt.

men mener det hedder besøg det første års tid .

og så først 1 overnatning, senere hen fra fredag til søndag og derefter flere dage.

men alt det kan statsforvaltningen oplyse dig om .

men ville ikke give for let efter hvis jeg var dig, det lyder ikke til din søn er glad når han er der.

Hej Monzemussen.

Hvis du er på et mor-barn hjem tænker jeg, at du skal tale med personalet der. Der er jo en mening med opholdet, og de kender sikker også jeres lille familie - alt efter hvor længe I har været på hjemmet.

Jeg synes ikke det lyder som en god ide, slet ikke når du - som du beskriver - har opnået bedre kontakt til Christian. Det handler jo netop om Christian og hans behov, og ikke om fars behov.

Jeg håber du/I finder ud af det. 

Så længe jeres barn ikke er ældre vil jeg ikke gå med til han skal være sammen med hans far en uge alene... så småbørn har brug for en primær omsorgsperson og lyder til du har været det gennem hans start på livet... Faren skal selvfølig stadig se barnet.

Men som en anden skriver skal du nok os snakke med personalet på det hjem du bor på da i jo er der for at de kan vurdere dig og barnet.

Hvis han har ændret sig så betydligt som du skriver fra slet ikke at vil have kontakt også til at vil, synes jeg slet ikke der er nogen tvivl om at han skal blive ved dig også kan far komme på besøg

Tak for jeres svar. 

Christian bliver kun 4 måneder på Onsdag. Jeg syns hellere ikke det er en god ide, men nogle gange er det også bare godt at få en andens synspunkt. 

Skal snakke med en personale i dag om det, og så må de jo kunne forklare til faren hvorfor. For han forstår det ikke hvis jeg siger det, men jeg kan jo godt lidt forstå ham. Sådan efter hvad jeg kan fornemme på ham så er han bange for at jeg vil tage Christian fra ham, men sådan er det jo ikke. Han må besøge christian et par gange om ugen. Sagsbehandleren fra kommunen kommer Næste Mandag, så der bliver skrevet noget på skrift angående samvær, Hvem han skal være hos osv. Indtil statsamtet har kaldt os ind. 

Sætter stor pris på jeres svar. 

monzemussen skriver:

Vidste ikke lige hvor jeg skulle smide den hen, men til at starte med skal det lige siges at vi er på et mor-barn hjem i vejle hvor faderen normalt også bor sammen med os. Det forholder sig sådan at jeg vil gå fra min "forlovede", jeg har sagt det til ham, men han har svært ved at acceptere det, da han stadig elsker mig rigtigt højt. Jeg har sendt ham hjem i en uge, så jeg kan blive klar over hvad JEG føler er det rigtige, jeg har nu været alene med min søn i 3 dage og Christian har ændret sig så positivt, I Søndags og Mandags, kunne jeg hverken for øjenkontakt med ham, eller trøste ham og det kunne faderen hellere ikke. da faderen tog hjem i tirsdags ændrede christian fra at være en "indelukket" dreng, til at ville snakke med mig, have øjenkontakt og ville sove lange lure. nu er det så den at vi har snakket frem og tilbage omkring alt, og nu vil han gerne have en uge alene med christian ligesom jeg får nu, men mit dilemma er om jeg skal lade ham gøre det.? umiddelbart ville jeg ikke gå med til det både på grund af hvordan christian har ændret sig, og jeg tænker lidt om han ikke ville blive rumforvirret, og kan han undvære mig, med den gode kontakt?. Lige fra da christian er blevet født har han jo været tæt knyttet til mig, jeg har gjort nærmest alt. altså tænker på om han kan undvære mig så længe og er så nervøs for at faren ikke kan gøre alle de ting der skal gøres med ham. Og er bange for at når faren kommer tilbage efter den uge at den rytme jeg har skabt at den bliver ødelagt. 

 

Nogen der kan give råd`?

Mette+Mathias skriver:

Neeeeeej!!! Børn på 3 mdr. skal ikke undvære deres mor mere end nogle få timer ad gangen, max!!

Er der ikke nogle pæd. på det hjem, som kan støtte dig i at Christian bliver hos dig??

Du må IKKE være væk fra ham en hel uge, det er alt alt for meget, for så lille et barn, og da især hvis i har problemer med øjenkontakten, så skal man godtnok være opmærksom!!

Er kun enig i det du skriver, men øjenkontakt har mig og christian nu kunne have fra han blev født, det var "bare" lige de to dage til sidst vi ikke kunne. Han har jo også i lang tid kun kunne sove en halv time ad gangen, og været utrøstelig, men siden faren tog afsted er det bare så godt. Helt seriøst. Jeg kan få christian lagt til nat på et kvarter hvorimod, da faren var her, der kunne det tage flere timer. og han sover igennem til kl 6, (han blir putter klokken 19) Det siger jo meget. 

Er ret overbevist om at det er fordi mig og faren har været så uenig konstant, så jeg har brugt alt min energi på at være sur istedet for at bruge min energi på christian. Også bare efter han er taget afsted overskuddet er stort, jeg tager mig tid til ham, jeg kan endda når han sover ordne det meste der skal gøres, ordne flasker, rydde op, gå i bad etc. 

Ved godt at det er forkert ikke at kunne have brugt energien på ham, men det er jo også en af grundende til at jeg har taget den beslutning. Der er også et par grunde mere, der er bare så mange ting som gør at jeg er gået fra ham. 

For det første vil jeg også sige at barnet har brug for sin mor, for det andet, din/jeres søn kan mærke på dig når du er ked af det, når du er sur, irreteret og alt hvad man ellers kan være humørmæssigt.

At du vil finde ud af om du stadigvæk vil være sammen med din forlovede lyder fornuftigt, men at alt ændre sig så snart han er ude af døren,er nok ikke kun pga.faderen, men også pga dig selv, og det er ikke for at lyde hård, men der skal to til en tango,så hvis i har diskuteret eller skændes foran jeres søn, er han også påvirket af det, nettop med at være urolig og grædende. Han kan jo ikke komme til jer og sige han bliver ked af det, når de to mennesker han elsker og kender allerbedst, skænnes eller diskuteret, så han reagere ved at være urolig og grædende.

Men som andre også har skrevet snak med personalet om det, for de er der jo for jeres lille families skyld.

Ønsker jer alle alt det bedste