Kamille er naturens egen medicin og afslapningsmiddel, og der er intet galt ved at give selv meget tidligtfødte børn kamillete.
Det man advarer imod er ukontrolerede kamilleprodukter, købt på diverse krammermarkeder, hjemmedyrket kamille og den slags, som der ikke er ordentligt kontroleret for mug. Mange folk sværger til økologiske produkter, og det er for så vidt også godt nok, men i tilfældet kamille, så er det altså langt bedre at købe Brugsens lavpriskamille og bruge den, end at risikere at bettefisen bliver syg.
Til gengæld så er kamille godt for både store og små. Mine unger har alle som én fået natflasker med kamille fra dag et, og de har sovet som stenbrud. Det forebygger forkølelser, betændelstilstande, renser nyrer, lever, blærer og tarme og styrker kroppens emunforsvar.
Det er så gammelbrugt et middel, at kamillen er en af de første og største lægeurter, der overhovedet er skrevet om, og alle folkeslag har brugt kamillen, hvor de overhovedet har kunnet komme til den.
Gravlagte stenalderfolk havde kamilleblomster med sig, og i deres medicinposer kunne man finde kamillen sammen med pilebark og salvie. Også hos hulefolkene endnu længere tilbage, mere end 30 000 år gamle, har man fundet depoter af medicinplanter, her iblandt kamillen.
Selv dyr bruger kamille. For nogle år siden havde jeg en hest i pleje, der næsten ikke kunne komme sig over en voldsom gang lungebetændelse. Den havde brug for masser af hvile og frisk luft, da den normalt stod opstaldet på en rideskole, og så kom den altså hen hvor den fik sin helt egen box, mark og omsorg. Den første uge efter den havde gået ude, opdaget jeg, at den friske græsmark var fyldt med nedgnavede huller og jeg undrede mig lidt over, hvad den egentligt havde gået og gnavet af på de steder. Det vidste sig at den havde tømt hele marken for kamiller, der netop trivedes på det sted.
Og inden længe kom den sig også helt og var endda i meget bedre stand end før den blev syg.
Siden har jeg altid sået kamille med bred hånd i mine haver, og jeg kan se at alle dyr er glade for at pille af dem.
Du kan sagtens uden risiko dyrke din egen kamille, hvis du altså tører dem korrekt og opbevarer kamillen på den rigtige måde. Det er en taknemmelig lille plante, som ikke kræver meget andet end en potte med jord, gerne lidt grusholdigt, og så ellers lidt vand, og rigeligt med lys og luft, og så både dufter den godt og er køn at kigge på.
Man plukker blomsterne når de står i fuldt flor og lidt af de helt friske grønne blade, men ikke de mørke, de er nemlig bitre. Og ligesom Margeritter (de er i samme familie, men Margeritterne er halvgiftige) blomstrer de hele sommeren med små hvileperioder, hvis man sørger for at nive eller klippe hovederne af dem inden de er helt afblomstrede.
Herefter lægger du dem til tørre et meget tørt og skyggefuldt sted, hvor du er sikker på de ikke får fugt på nogen måde. Du kan godt hænge dem op i bunter med stilken opad, men det fremmer risikoen for mug, når de rører ved hinanden, derfor har jeg altid plukket dem og lagt dem til tørre på madpapir, aviser eller lignende.
Er det en sommer med høj fugtighed kan du bruge en varmluftovn. Du lader kamillen tørre grundigt en uges tid eller to og tilser dem jævnligt, nulrer dem lidt og sikrer dig at de tørrer ordenligt igennem. Når de er helt tørre, skal de stadig dufte kraftigt af kamille, men der skal også være en duft af tør sol og støvet luft i dem. Hvis du ved hvordan muggent brød eller halm lugter, så er det den samme lugt, der sniger sig ind i dem, hvis de er mugnet for dig, og aå er det bare ud med hele molevitten.
Når de er færdigtørrede tager du en metalkagedåse eller et syltetøjsglas og forer i bunden med madpapir. Heri lægger du den nulrede kamille, og opbevarer det tørt og køligt. Snus altid til det inden du bruger af det. Kamille kan holde sig i evigheder, men personligt har jeg altid smidt mit depot ud når den nye sæson begyndte, så er du også helt sikker på at der er mest kraft i plantens virkning.
Kærligst
Sussie
