Der er såmænd intet underligt i det du fortæller der, og det er ikke spor syret søde ven. 
Det kan være 2 ting
Enten HAR du rent faktisk været der i et tidligere liv, eller du har det man kalder empatiske og/eller clair voyante evner.
Det sidste kan så gøre, at du ganske enkelt enten er sammen med mennesker, der kender til stedet og hvis indre følelser og billeder bliver overført til dig eller at du opfatter stedets udstråling og derigennem er istand til at opfatte hvordan stedet er.
Jeg har i mange år selv arbejdet som empat, og kender adskillige med samme evner. Min mor er clair voyant, så jeg er vokset op med det. At have disse evner, som ofte bliver kaldt psykiske-, overnaturlige- eller paranormale evner, er der ikke noget hokus pokus ved.
Det er evner ligesom man kan være god til matematik, musik eller et hvilket som helst andet område. Det er et talent og det kan så trænes, ligesom alle andre evner.
Du skal ikke blive spor forskrækket over det, det er faktisk en gave, selvom det nok kan virke uforståeligt når man oplever det.
Hvem kender ikke til det at føle man kender et andet menneske, selvom man lige har mødt det? Eller hvem har ikke oplevet pludseligt at tænke meget på en person man ikke har hørt fra i flere år, og pludseligt møder man dem på gaden eller de dukker op i en eller anden forbindelse og undrer sig over at de selv har tænkt på en selv? Der er også mange, der oplever det at de tænker på en i familien, og pludseligt ringer de, eller de ringer og man ved bare at det er dem der ringer.
Vi kender også til følelsen af at have været et bestemt sted før, ligesom du har oplevet det nu, eller vi har en dragning mod et bestemt sted, og hvis vi så kommer dertil, så har vi følelsen af at være kommet hjem.
Alt sammen er en del af den verden, som du lige har oplevet, den som de gamle ofte accapterede med ordene: "Der er mere mellem himmel og jord". 
Vi du vide mere om dette, så er du velkommen til at tilføje mig på FB under mit navn herinde. Du kan også spørge lige så tosset som du vil, og det er alle andre naturligvis også velkomne til.
Som sagt er der ikke spor mystisk ved at have "anderledes" evner, de fleste har en eller flere af de "ikke-sete" evner som jeg vælger at kalde dem. Og at have levet før, er der mange mennesker, der accepterer og ved at de har gjort.
Kærligst

Sussie