Annika har haft det svært med alle de omvæltninger, der har været i hendes lille liv - og hvor har det været svært at være vidne til. Hele hendes verden er blevet vendt op og ned; det trygge liv i kendte omgivelser både hjemme og i vuggestuen er væk - min lille pige har skullet lære at være en stor pige; en stor pige, som skal lære, hvordan de sociale spilleregler er i en større social sammenhæng. Hun er gået fra at være den ældste på en stue med 13 børn, hvor hun var meget ombejlet, opsøgt og populær til nu at være den yngste og samtidig den nyeste i en børnehave med mere end 50 børn. De er i børnehaven opdelt i grupper, som de har samling sammen med og spiser frokost sammen med - men resten af dagen, er der fri leg i hele børnehaven - dvs. alle børnehavebørnene er sammen - og det havde den lille vuggestuepige, der kommer fra en meget struktureret miljø, lidt svært ved at vænne sig til. Det har ikke givet sig til udtryk ved, at hun i børnehaven har været ked af det eller pyldret - men hun har haft et enormt stort tryghedsbehov derhjemme. Hun har været og er ekstremt træt, når hun kommer hjem fra børnehaven - og er derfor på tværs, pyldret, urimelig og opmærksomhedssøgende på en ikke altid lige positiv måde. Vi har haft enormt mange kampe med hende, hun har haft tudeture, hvor hun hulkende har sagt "mig saaaa-aa-aavner min gamle vuggestue" - "mig eeeelsker min gamle vuggestue", hun har ikke villet spise, er faldet i søvn på de mest mærkelige steder og tidspunkter og har i det hele taget været langt fra den glade pige, vi ellers kender så godt.
Det har været hårdt - og det har det været for os alle fire. Jeg har brugt meget energi på at tænke på Annika, være opmærksom på hende, lytte til hende, prøve at forstå hende og hjælpe hende så godt som muligt - al den krudt jeg har brugt på hende er gået fra Lina - for Lina har klaret forandringerne fuldstændig fantastisk; hun er glad i vuggestuen og glad derhjemme...Lina er bare en glad og meget ubekymret lille pige...hun har til gengæld savnet sin storesøster og sin mor rigtig meget - opsøger Annika og bliver afvist (Annika: "Mig gider ikke lege med Lina...mig har leget heeeeeele dagen"), og så bliver Lina sur og frustreret og så pander hun Annika en - og så kan I nok forestille jer resten af scenariet. Lina kræver også min opmærksomhed, bliver ked af det og jaloux, når Annika sidder hos mig... Så lige i øjeblikket leger mine to piger ikke ret meget med hinanden...for de har svært ved at enes 
håber det vender bare lidt, når Annikas overskud begynder at vende tilbage....og det er begyndt at vende tilbage... Men for pokker hvor er det svært at dele sol og vind lige...
I weekenden gav jeg Annika en hulens masse på mor-kontoen - vi havde bare den hyggeligste dag længe! Sådan en af de der dage, der kan give Annika noget af hendes overskud tilbage, så hun kan blive 100% sit gamle selv - og det har hjulpet!! (Tror jeg, for jeg har ikke været hjemme siden tidlig igår morges 
)
Vi startede lørdagen ud med at drage ned på Viborg Hovedbibliotek - som har en fantastisk hyggelig børnebiblioteks-afdeling - vi brugte 1½ time dernede, hvor Annika fik leget en masse og vi fik lånt bøger, musik og et computerspil, som vi dog ikke har prøvet endnu. Så var vi en tur i gågaden, hvor jeg stødte på en gammel gymnasieveninde (hyggeligt!!!), Annika fik en is og en bunke nyt tøj (skal vist snart have deponeret mit dankort ). Så trillede vi i Jysk og Bilka for at købe gardiner - og derefter kørte vi på Mc Donalds og spiste frokost - vi var afsted i 5-6 timer og RÅhyggede os bare. Annika nød bare 140% at vi to bare var sammen!! - og dét gjorde jeg også! Det var simpelthen så dejlig en dag!
Jeg tror, at den hårde tid, som Annika har haft har været noget, som kun vi i den nærmeste familie har opdaget - i børnehaven beskriver de hende som et velfungerende barn, der opsøger udfordringer, der leger hele dagen, opsøger de andre børn osv - så hun klarer det godt, men har selvfølgelig brug for at bearbejde - hvilket hun gør herhjemme. Hun har naturligvis udviklet sig og vokset med den opgave der hedder "Sådan går man i børnehave" - og hun begynder at finde sine egne ben i den nye rolle!
