Åh gud hvor er jeg træt af 6 års alderen

Ja som overskriften lyder, så er jeg møg hammerende træt af 6 års alderen. For jeg håber ved guds skyld, at det har noget med alderen at gøre og at det ikke er noget der fortsætter i al uendelighed. Det drejer sig om min ellers meget kærlige, omsorgsfulde, sjove og søde pige. Jeg kan ikke finde hende  

Hun snakker decideret flabet og provokerende til mig. Jeg bliver paf hver gang hun snerre af mig og hendes udtryk i ansigtet skræmmer mig. Det kan være det mindst der udløser et ubehøvlet svar og jeg kan mærke at jeg ikke længere kan holde mig inden for pædagogisk håndtering af hendes udbrud. Jeg magter simpel hen ikke, at ALT skal debateres Hun siger ofte at hun er træt af, at jeg er den voksne, hvilket jeg da sagtens kan sætte mig ind og og har da også hørt fra mine veninder at deres børn har sagt selv samme ord. Men ihhhh jeg magter simpel hen ikke mere skænderier. Jeg er jo alene med min datter, så jeg har desværre ikke nogen der lige kan tage over, når mit temperament løber af med mig. Så jeg er begyndt at sige til hende, at det er bedst vi går i hvert vores rum, for ellers bliver jeg mere vred end jeg har lyst til. Det er som om hun acceptere dette, men døren får da lige en tur på vejen....  Ark!! Er det "bare" 6 års alderen eller skal jeg være bekymret for min lille pige

Kan slet ikke genkende denne adfærd fra min ældste søn, han har ALDRIG talt grimt, aldrig smækket døre, aldrig gået imod, desværre...men kan mærke der er lidt på vej og det skulle der godt nok også gerne nu han er på vej til 14 år, men han er nem, for nem?

Min nummer to på 7 år, er som din datter...virkelig en udfordring, og det er jo helt naturligt....bare om at tackle det på bedst mulig vis..

Jamen det lyder som Asta min på 6 1/2.

Vi er dumme åndsvage og hun vil ønske vi ik' levede  - og at hun bare var alene:0)

Her skal alt også debateres og gerne ende i et skænderi da hun skal bedes om tingene 255465 gange før hun gør det og så er alle parter sure:0(

Hun laver også ansigter, svarer groft og flabet igen osv.

Tror bestemt det er alderen, og en god forsmag på teenageårerne:0)

Min datter er ikke helt sådan - hun er 6 år og lige startet i skole. Jeg kan da mærke at hun er begyndt at bande lidt (siger skide foran alt), men ellers er hun stadig den kærlige pige jeg kender. Skal dog lige nævnes at min datter altid har haft udbrud - i forbindelse med skift ml far og mor - skilsmissebarn.

 

min 5 årige er på nogen lunde samme måde. dog er det her en konstant følelse af at alting går imod ham. han skælder ud, slår, råber og græder konstant hvis tingene ikke lige går hans vej.

jeg gør som du, ber ham gå lidt ind for sig selv og komme tilbage når han kan opføre sig pænt.

det skal lige siges at den med det grimme sprog også er et problem for vores 11 årige, som vi nu har taget konsekvensen af. de skal kun tale til os hvis de snakker pænt. dvs. ingen banden, råben eller himmelvendte øjne. snakker de grimt bliver de bedt om at gå på værelset til de igen har lyst til at snakke ordentligt. de er store nok til at forstå, så det fungere rigtigt godt.

vi kender det godt herhjemme men stort tak til Siljas klasselærer der til et forældremøde udleverede en artikel om denne frygtelige alder.
Den er skrevet af en psykolog og der er alle de træk som vi ikke kunne forstå herhjemme beskrevet som et helt naturligt led i at være 6 år. Det handler om selvstændighed og løsrivelse og at de synes ikke de voksne har forstand på de problematikker de står over for. Det de har mest brug for er faste rutiner, kærlighed og overbærenhed fra forældrenes side men samtidig har de brug for at vide hvad der forventes af dem og hvor grænserne ligger.
Udover dette står der at det som regel er over ved 7 års alderen så vi må ruste os med tålmodighed og håbe det hurtigt bliver overstået.
Glæder mig sådan til at bytte møgungen ud for vores dejlige pige igen
Men sikke en åbenbaring at læse denne artikel og stor trøst

(Artiklen er at finde i bogen førskolealderens psykologi af ulla britta bruun og hedder personlig-social adfærd i 6-7 års aldreren - kan klart anbefales)
herfra

Min datter på 9 ½ år er i den såkaldte præ-teenage alder og i guder nogle diskutioner vi kan have..

Hun havde oz en tur i 6 års alderen som kom i forbindelse med alt det nye hun skulle forholde sig til da hun startede i skole..

Men nu kan jeg virkelig mærke på hende at teenage årene er på vej.. Og for pokker hvor jeg ikke glæder mig til dem... Især ik hvis hun bliver en strigle som jeg var dengang

Stakkels mig for tænker tit hvad jeg har formået at udsætte mine forældre for

Valle81 skriver:

Jamen det lyder som Asta min på 6 1/2.

Vi er dumme åndsvage og hun vil ønske vi ik' levede  - og at hun bare var alene:0)

Her skal alt også debateres og gerne ende i et skænderi da hun skal bedes om tingene 255465 gange før hun gør det og så er alle parter sure:0(

Hun laver også ansigter, svarer groft og flabet igen osv.

Tror bestemt det er alderen, og en god forsmag på teenageårerne:0)

Puha de unge damer forstå at gøre sig til... hmm ja det er nok en lille forsmag på teeanger årene, den tanke har også strejfet mig et par gange. Selv om jeg ikke glæder mig over andres kampe, så er jeg trods alt lettet over, at det ikke kun er min datter der ter sig sådan. At det ligger alderen til kan jeg nemmere acceptere end at der skulle være noget i vejen med min lille pige. Der skal godt nok tages nogle dybe indåndiger engang i mellem

nutche skriver:

min 5 årige er på nogen lunde samme måde. dog er det her en konstant følelse af at alting går imod ham. han skælder ud, slår, råber og græder konstant hvis tingene ikke lige går hans vej.

jeg gør som du, ber ham gå lidt ind for sig selv og komme tilbage når han kan opføre sig pænt.

det skal lige siges at den med det grimme sprog også er et problem for vores 11 årige, som vi nu har taget konsekvensen af. de skal kun tale til os hvis de snakker pænt. dvs. ingen banden, råben eller himmelvendte øjne. snakker de grimt bliver de bedt om at gå på værelset til de igen har lyst til at snakke ordentligt. de er store nok til at forstå, så det fungere rigtigt godt.

Jeg har også de sidste par dage i et roligt stemmeleje bedt hende om at gå ind på værelset hvis hun snakker grimt til mig og så kan hun starte forfra med at komme ud og snakke pænt. Hun prøver dog alligevel at snakke videre, men jeg afbryder hende med rolig stemme og siger at jeg ikke vil høre på, hvad hun siger, før hun kan snakke med en rolig og pæn stemme. Det har virket et par gange og klapper mig selv på skulderen når jeg formår at holde den rolige stemme

isimaven skriver:

vi kender det godt herhjemme men stort tak til Siljas klasselærer der til et forældremøde udleverede en artikel om denne frygtelige alder.
Den er skrevet af en psykolog og der er alle de træk som vi ikke kunne forstå herhjemme beskrevet som et helt naturligt led i at være 6 år. Det handler om selvstændighed og løsrivelse og at de synes ikke de voksne har forstand på de problematikker de står over for. Det de har mest brug for er faste rutiner, kærlighed og overbærenhed fra forældrenes side men samtidig har de brug for at vide hvad der forventes af dem og hvor grænserne ligger.
Udover dette står der at det som regel er over ved 7 års alderen så vi må ruste os med tålmodighed og håbe det hurtigt bliver overstået.
Glæder mig sådan til at bytte møgungen ud for vores dejlige pige igen
Men sikke en åbenbaring at læse denne artikel og stor trøst

(Artiklen er at finde i bogen førskolealderens psykologi af ulla britta bruun og hedder personlig-social adfærd i 6-7 års aldreren - kan klart anbefales)
herfra

Den bog må jeg da vist se om jeg kan finde