Hele sidste uge var ren og skær en god uge men samtidig med en helveds uge.. Var både glad og nervøs...
Jeg brænder virkelig for at tage sosu hjælper uddannelsen... Jeg elsker at omgås mennesker, passe og pleje dem, virkelig sørge for at de har det godt... :)
Jeg har taget en udd. i forvejen som er EGU udd. En uddannelse hvor der er mest praktik end der faktisk er skoleperioder... Jeg gennemførte denne uddannelse og den er super god at have med i baglommen til en ny uddannelse, hvis man ønsker dette...
Jeg har længe gået og vil have denne uddannelse og er nu også ret sikker på at jeg får det til at lykkes... :)
Jeg har endevendt hele hytten herhjemme... for at finde udd. beviserne til at kunne sende det med i ansøgningen... Kan SLET ikke finde dem, og tænker tilbage på at jeg har smidt dem ud ved et uheld, jeg har ikke kigget alle papirene igennem, har bare tænkt, UD med det, det skal jeg ikke bruge mere...
Når men vi går i krig på aktiveringsstedet jeg er, får ringet til kommunen, og end masse andre steder hen... Pyha... Det ender faktisk med at alle stederne siger at de ikke kan love at der vil komme noget frem... Hmm... Men de vil gøre et forsøg.. Vi ringer til kommunen mange gange... Til sidste for vi fat i en som står for den gamle kommune jeg tog uddannelsen under...
Han siger det samme som de andre, at det er ikke sikkert de kan finde noget på uddannelsen jeg har taget... Jeg går så i nogen timer og venter på at de ringer tilbage til mig og min "assistent".... De ringer endelig tilbage, og siger de har fundet noget.. Vi beder om kopi at det og de sender det afsted til aktiveringsstedet...
Vi modtager det i Fredags.. Jubiii... Og jeg er virkelig glad... Jeg bliver kaldt ind på kontoret for at tjekke papirene... :O) Da jeg kommer ind og ser papirene er det de forkerte, det de har sendt er indgåelses aftalen på min p-familie...(Er tvangsfjernet fra hjemmet, hvilket jeg er fantastisk glad for) Så ham vi snakkede med fra kommunen, har ikke hørt ordentlig efter... :(
Jeg blev rigtig ked af det og sur... Hele weekenden har bare været noget øv bøv for mig...
Og nu står jeg et sted jeg ikke aner om jeg kommer videre fra...
MEN... Jeg vil kæmpe for at få gravet de uddannelsesbeviser op...
Muligheden er egentlig nu at ringe til de steder jeg har været i praktik under uddannelsen og få papirere fra dem, og få lavet et nyt bevis.. Der siges jo at papirene skal gemmes på i 5 år... Og til December er det slut med at gemme på mine papirere...
Håber virkelig at vi får fundet en løsning... Kæresten er bare så fantastisk her i tiden, han støtter mig virkelig så det kan mærkes, ses og høres... :)
Som sagt, jeg KÆMPER virkelig for sagen, har hvert fald dagligt et punkt på dagen hvor jeg bare er nedtrykt, nemt til tåre osv... Det går mig på at jeg ikke har fundet ud af mere...
JEG kan jo bare lade vær med at smide beviserne ud... ;)
Måtte bare ud med det og tak fordi du vil læse med...
