En passende overskrift for, hvad der foregår herhjemme lige for tiden .....krydret med minus søvn!
Jeg startede i forgårs på sosu-hjælper uddannelsen. Det virker lovende.
Vi er en stor klasse på 27 elever, og meget spredte i alder.
Jeg tror nu nok, at det skal gå hen og blive en alletiders klasse.
Men sikke TRÆT man bliver, når man er " ny", og skal lære 26 andre elever + diverse lærere at kende, og man bliver bombarderet med informationer og diverse skole-matrialer.
Oveni at jeg er startet på skole, har Celina de sidste dage savlet helt ud over det ekstreme - Det er HELT vildt!! Og fingerne kører rundt inde i munden, mens hun grædende siger "Aaaavvv!!" 
Onsdag aften græd hun non-stop i 3 TIMER, fra kl. 19-22.
Så faldt hun endelig i søvn....30 min, for så at vågne op og græde på ny...
Jeg endte med at tage hende med i vores seng, og hun sov i smørhullet, men fortsat med mange opvågninger, uro og hjertenskærende gråd.
Torsdag morgen var hun vildt glad og virkede frisk igen. Meget besynderligt ovenpå sådan en dum nat. Men jeg skulle i skole, og vi valgte at aflevere hende i VS. og fortalte self. pædagogen om nattens forløb, og bad hende ringe, hvis der var noget.
Celina sov kun 15 min. til middag, og brokkede. Men da hun kom op, var hun igen tilfreds. Senere forsøgte de igen at putte hende, og hun sov 20 min. for så at vågne igen og nægte at ville sove.
Så det blev til 35 minutters middagslur af to omgange i løbet af dagen.
Og om natten havde hun højst sovet 3-4 timer ialt .....ikke i træk.
Hun var selvfølgelig træt. Og om aftenen blev hun igen mere pylret.
Vi gav hende børne-panodil og gav hende noget smertestillende på gummerne.
Men igen hjalp ingenting. Hun sov da hun blev puttet ....i 30 min.
Så græd hun igen, og var utrøstelig 
Det ligner hende bare slet ikke.
Jeg besluttede mig for at ringe til vagtlægen, og han bad os komme ind og få kigget på hende. Og det viste sig da også, at hun har fået mellemørebetændelse. Så nu er hun i 7 dages pencilin-kur + vi smører hendes gummer + hun får børne-panodil efter behov.
Og så har farmand haft hende hjemme idag. Hun virker nogenlunde ok, men stadig ret pylret.
Problemet er ikke så meget om dagen, men mere om natten, når hun kommer ned og ligge - selvom vi har hævet sengegærdet, og givet hende alt det vi nu kan for at afhjælpe på smerterne.
Øv det er frustrende, når ens barn er så ked.
Og det er hårdt at være ny på skolebænken, når man næsten ingen søvn har fået de sidste dage.
Bianca er heldigvis glad og tilpas!
Hun skal fra på mandag, have madpakke med i vuggestuen hver dag.
Så går en pædagog med hende, når det er spisetid, og så skal hun ligeså stille sluses ind i sin kommende børnehave-gruppe....
HUN ER SÅ KLAR! 
Så det er jo dejligt.
Men stadig venter der en forandring forude, som fylder en del i morens hovede.
Og det vil blive lidt af en forandring for BEGGE pigerne, at de nu skal adskilles, og for Bianca, at hun på én gang bliver STOR ved at skulle i børnehave, og samtidig bliver LILLE fordi hun er den eneste lille én på 3 år.
Men vi må jo bare tage tingene som de kommer - andet kan man ikke 
