uønsket gravid

Jeg er blevet gravid trods prævention. Jeg er gift og har i forvejen to børn.
Vi har været meget i tvivl om vi skulle afslutte graviditeten eller beholde den, men har besluttet at få barnet.
Jeg har bare så mange tanker. Jeg er så fuld af modstridende følelser.
På sin vis er jeg glad men samtidig kommer graviditeten på alle måder på et meget ubelejligt tidspunkt.
En gang i mellem tænker jeg, at bare jeg dog ikke var blevet gravid, men så får jeg bagefter dårlig samvittighed og bilder mig ind at barnet kan mærke mine følelser. Og inderst inde vil jeg jo gerne have barnet og har selv valgt at beholde det.
Mine to tidligere fødsler var dårlige og jeg frygter at jeg vil få endnu en dårlig fødsel og at det at barnet ikke er 100% ønsket vil gøre fødslen sværere.
Jeg har bare brug for at høre om der er andre der har fået et barn de ikke selv har planlagt og om nogen kan genkende mine tanker.
Jeg har nævnt det for jordemoderen, men størstedelen af tiden ved første besøg gik med en masse praktiske sager der skulle ordnes så vi fik ikke rigtig snakket.

Jeg er anonym fordi jeg egentlig er lidt flov over de her følelser og at jeg ikke bare kan være glad

ork, det er helt normalt.

Min første datter var ikke planlagt, og der var nemlig de der følelser...men jeg valgte jo så at få hende.
og jeg vil love dig for at tankerne bliver anderledes når din krop og sjæl følger med.
Jeg kan jo næsten fornemme at det er noget helt nyt, og det tager altså tid før man er helt 100% på at det er det man vil, men når mavsen bliver stor, og du måske ser scanningsbilleder, og høre det bette hjerte tikke...så bliver dine følelser helt nye!

Tiffanie var lidt anderledes, hun var et ønskebarn, men vi opdagede hende ikke før langt inde i graviditeten.
der skulle følelsen godt nok også lige være med!
men jeg elsker alle mine børn, på godt og på ondt, og selv om en af mine børn ikke har været planlagt, har jeg elsket dem alle lige højt!

så rolig, giv din hjerne og krop lidt tid til at følge med, så kommer det helt af sig selv!

og så lige tillykke, du venter jo en lille bebs!

ja, jeg har fire af dem. Ingen af dem var planlagte.

min første dreng var ønsket, men ikke planlagt... så blev jeg pludselig gravid da han var 7 måneder. 15 måneder mellem dem... en pige.
De er bedste venner nu...

og så fik jeg en dreng sidste år, og igen en pige for en måned siden. Der er ikke engang 1 år mellem dem.

ville gerne have lidt flere år mellem mine børn, men sådan blev det nu ikke.
5 år... 4 år... 1 år og 1 måned....

alt hvad der sker i ens liv, er der en mening med.

Hilsen Mor4

Du er ikke alene med de tanker. Jesse var slet ikke planlagt, og jeg var faktisk meget langt henne før jeg var 100% ok med at skulle være mor. Moderskabet var bare et abstrakt begreb lige til han var kommet.

For små 4 uger siden var der igen 2 streger på testen, og det var trods kondom og dagen-efter-piller. Jeg nåede lige at sige at jo jeg glæder mig, da det var slut igen.

Nu har du jo to i forvejen, så du ved hvad livet som mor indebærer. Det gør måske det hele lidt lettere senere hen. Men lige nu er det tilladt at være forvirret og usikker. Det er DINE tanker og følelser og ikke noget at være flov eller bange over. Dem er du helt i din ret til at have. Så tag du bare en dyb indåndning, det hele skal nok gå.

Mht dine dårlige fødsler....ja der er mulighed for at denne også er dårlig, men den bliver ikke mere dårlig af at den ikke er planlagt. Det kunne jo også være at denne her bliver god. Tag en snak med din jm næste gang i ses. Der er vel mere tid til det der.

Held og lykke med det hele.

(H)

Du lyder ganske normal hvis du spørger mig! :)

Stella var overhovedet ikke planlagt og det bar meget af min gravidtet og tiden efter fødslen også præg af.
Ikke fordi jeg ønskede hende væk - Men jeg havde ufattelig dårlig samvittighed over ikke at kunne glæde mig 100% over det hele, og samtidig havde både jeg og min kæreste en masse uafklarede følelser og ting vi burde have snakket igennem omkring det hele.

Men giv dig selv tid til at vænne dig til det hele.
Det værste du kan gøre er at presse dig selv til at føle noget du gerne vil føle.
Det var det der gav mig bagslag efter fødslen.

Du skal ikke være flov over dine følelser - Man kan mig bekendt ikke kontrollere hvad det er man skal føle :)

Og så skal du lige have et tillykke med på vejen!

Jeg synes bestemt ikke at du skal have dårlig samvittighed over at føle som du gør. Min graviditet var heller ikke planlagt - jeg var på p-piller som ikke rigtig virkede efter hensigten..:$

Har ikke rigtig så mange råd eller lignende til dig, men ville bare fortælle dig at de helt sikkert ikke er alene om at føle sådan som du gør..

Knus fra Camilla. Som håber du kommer frem til en løsning.