Arrrrrghhhh!

Tankerne flyver rundt - kort og "godt":

Vi har efterhånden været sammen i godt 6 år, har en ejendom sammen, biler sammen og nu også snart nr. 2 barn sammen, men min kæreste virker ikke som om det betyder noget for ham, han er 29, går meget op i arbejde (for meget), vennerne, øl, han har ikke ændret på noget efter vi fik vores søn.

Han skulle have haft ferie i denne uge, men er sørme taget på arbejde fordi der skulle høstes (så ser vi ham ikke resten af denne her uge - som er hans "ferie" - jeg havde sådan glædet mig - det er hans eneste ferieuge i løbet af et år), hvilket jeg faktisk er ret ligeglad med, men han vil åbenbart hellere høste end at være sammen med mig og vores dreng på 8 mdr, hold op det skær i hjertet.

Altså han ser ikke vores dreng i hverdagene da han kører kl. 05.30 om morgen - hvor vi jo stadig sover - og kommer hjem mellem 19-21 om aften, hvor vores dreng jo er puttet, dvs. det er mig der gør ALT med vores dreng, bader i svømmehal, tager på ture, bader hjemme, skifterm, pusler, o.s.v.
De har ikke noget sammen overhovedet...

Tænker tit, jamen det jo fordi vores dreng er så lille, når han kan gå kan han jo komme med ud og makke i traktoren o.s.v. Blir det bedre?

Hva laver jeres mænd med jeres småfolk??

Da jeg jo er gravid igen og har været gravid de sidste 15 mdr, har jeg jo holdt med at ryge og drikke til fester, men han ryger og fester igennem HVER gang vi er nogle steder, han har aldrig taget med mig hjem og sommetider kommer han først hjem når vi er stået op dagen efter, også sover han jo hele den dag også....

Det er sååå frustrerende, men man kan bare ikke snakke med ham, han tænder fuldstændig op i en spids....

Ved egentlig ikke hvad jeg ville med dette indlæg, skulle nok bare ud med lidt af det....

Tak forid du læste med så langt..

jeg har en mand lidt ligesom din, der arbejder vildt meget!! og det har heller ikke ændret sig specielt siden vi har fået vores datter..

han arbejder nemlig også ved landbruget på en maskinstation, og det er nok et gok i nødden til dig, men når han nu arbejder indenfor det erhverv så er der simpelthen lange arbejdstider i sæsonen, ferie eller ej, for når man kan høste, så høster man!! det er på ingen måde fordi jeg tror at din mand er "ligeglad" med dig eller jeres søn eller kommende barn, det er simpelthen hans arbejde, der er sådan skruet sammen. til vinter er der jo tilgengæld ikke særlig meget arbejde... som min mand siger: "kan hun ikke finde sig i det, så er det ikke mig hun skal være sammen med" (sagt om mig) og da jeg er vokset op på landet hvor min far havde eget landbrug, så er jeg fuldstændig indforstået med det, selvom det til tider kan være træls!! (min mand havde 70 timer i ugen op til vores bryllup, så der var han ikke til megen hjælp)

men når det så er sagt, så synes jeg måske at han burde skære ned på al den festen... han er trods alt en voksen mand og ikke en 16 årig knægt... det burde ændre sig når man stifter familie, men det betyder jo så heller ikke at man skal lægge det fuldstændig på is... man burde bare begynde at prioritere...

jeg synes du skulle tage en snak med ham om hvordan du har det, og at du føler dig tilsidesat i forhold til øl og venner, hvor du ville mene at dig og jeres barn (børn) burde komme i første række når han nu endelig har fri her i den travle tid, og så kunne han måske "dyrke" vennerne lidt mere når sæsonen er ovre??

håber at i finder ud af det

knus charlotte (som stort set ikke har set sin mand den sidste uge)

Det lyder som en rigtig trist situation og giver dig lige et kæmpe

Det lyder lidt som om i står i hver jeres ladeport og ikke rigtig kan finde ud af at snakke sammen?!

Nu er jeg alene mor men min søns far ser ham stadig 6-9 dage en månede hvor de hygger.

Min nuværende kæreste laver meget med os herhjemme, tager på udflugter, leger i haven osv. Han har endda 3 firmaer og arbejder 3 gange aften om ugen og er først hjemme kl 22-23. for ham er det super vigtigt at komme ind til Mikkel selvom han sover og sige godnat

Hvis jeg var dig ville jeg tage en alvorlig snak med om tingen, især det at han ikke ser jeres søn, ville jeg personligt synes var dybt uacceptabelt!

Hvis har en god snak finder i måske en fælles løsning på det hele, det kan være han slet ikke ved hvad du går om tumler med!?

men du må også gøre dig klart at han kan have en dårlig besked til dig omkring det hele, selvom du er gravid med jeres nr 2 er det jo ikke en garanti for røde roser desværre

Jeg håber det bedste for jer og vil helt sikker sige, snak med ham nu!!

charlottekri skriver:

jeg har en mand lidt ligesom din, der arbejder vildt meget!! og det har heller ikke ændret sig specielt siden vi har fået vores datter..

han arbejder nemlig også ved landbruget på en maskinstation, og det er nok et gok i nødden til dig, men når han nu arbejder indenfor det erhverv så er der simpelthen lange arbejdstider i sæsonen, ferie eller ej, for når man kan høste, så høster man!! det er på ingen måde fordi jeg tror at din mand er "ligeglad" med dig eller jeres søn eller kommende barn, det er simpelthen hans arbejde, der er sådan skruet sammen. til vinter er der jo tilgengæld ikke særlig meget arbejde... som min mand siger: "kan hun ikke finde sig i det, så er det ikke mig hun skal være sammen med" (sagt om mig) og da jeg er vokset op på landet hvor min far havde eget landbrug, så er jeg fuldstændig indforstået med det, selvom det til tider kan være træls!! (min mand havde 70 timer i ugen op til vores bryllup, så der var han ikke til megen hjælp)

men når det så er sagt, så synes jeg måske at han burde skære ned på al den festen... han er trods alt en voksen mand og ikke en 16 årig knægt... det burde ændre sig når man stifter familie, men det betyder jo så heller ikke at man skal lægge det fuldstændig på is... man burde bare begynde at prioritere...

jeg synes du skulle tage en snak med ham om hvordan du har det, og at du føler dig tilsidesat i forhold til øl og venner, hvor du ville mene at dig og jeres barn (børn) burde komme i første række når han nu endelig har fri her i den travle tid, og så kunne han måske "dyrke" vennerne lidt mere når sæsonen er ovre??

håber at i finder ud af det

knus charlotte (som stort set ikke har set sin mand den sidste uge)

Jeg er selv vokset op på en maskinstation, og jeg har fuld ud forståelse for at når der er noget at lave, så kører man (fint fin, det helt ok- men burde man så ikke også priotere når man har fri??), men han har altså ikke mindre timer om vinteren, da han er entreprenørmekaniker, der er altid noget at lave, da han også rejser rundt og knuser / vælter bygninger, det er så irreterende at han ikke bare kan holde 1 uges sommerferie ud af 365 dage om året, da vi ikke holder hverken vinter, jule eller påskeferie heller.

Ligeleders i weekenderne,(jeg er fortsat oppe 2-5 gange om natten da vores dreng endnu ikke sover igennem)´og er gravid - han forstår ikke jeg er så træt og hvorfor han måske engang imellem skulle tage ham når han har fri i weekenderne, men det har han heller ikke gjort endnu.

Anonym skriver:

Jeg er selv vokset op på en maskinstation, og jeg har fuld ud forståelse for at når der er noget at lave, så kører man (fint fin, det helt ok- men burde man så ikke også priotere når man har fri??), men han har altså ikke mindre timer om vinteren, da han er entreprenørmekaniker, der er altid noget at lave, da han også rejser rundt og knuser / vælter bygninger, det er så irreterende at han ikke bare kan holde 1 uges sommerferie ud af 365 dage om året, da vi ikke holder hverken vinter, jule eller påskeferie heller.

Ligeleders i weekenderne,(jeg er fortsat oppe 2-5 gange om natten da vores dreng endnu ikke sover igennem)´og er gravid - han forstår ikke jeg er så træt og hvorfor han måske engang imellem skulle tage ham når han har fri i weekenderne, men det har han heller ikke gjort endnu.

 

jeg kan godt se hvad du mener, og det skrev jeg også i den sidste del af moit indlæg. som sagt synes jeg du skulle tage en snak med ham om at du virkelig mangler ham i hjemmet, og at du faktisk lige så godt kunne leve alene uden at have en på kost (ved godt at det lyder groft men det er vel sådan du føler det). hvis det ikke skal blive ved, så er du nødt til at tage en alvorlig snak med ham!

Chalala85 skriver:

Det lyder som en rigtig trist situation og giver dig lige et kæmpe

Det lyder lidt som om i står i hver jeres ladeport og ikke rigtig kan finde ud af at snakke sammen?!

Nu er jeg alene mor men min søns far ser ham stadig 6-9 dage en månede hvor de hygger.

Min nuværende kæreste laver meget med os herhjemme, tager på udflugter, leger i haven osv. Han har endda 3 firmaer og arbejder 3 gange aften om ugen og er først hjemme kl 22-23. for ham er det super vigtigt at komme ind til Mikkel selvom han sover og sige godnat

 

Hvis jeg var dig ville jeg tage en alvorlig snak med om tingen, især det at han ikke ser jeres søn, ville jeg personligt synes var dybt uacceptabelt!

Hvis har en god snak finder i måske en fælles løsning på det hele, det kan være han slet ikke ved hvad du går om tumler med!?

men du må også gøre dig klart at han kan have en dårlig besked til dig omkring det hele, selvom du er gravid med jeres nr 2 er det jo ikke en garanti for røde roser desværre

Jeg håber det bedste for jer og vil helt sikker sige, snak med ham nu!!

Først mange tak for krammeren - det altid dejligt

Jeg har tænkt på at så kan det hele sgu også være ligemeget, så flytter vi da bare, hvis det er det og siger tak for denne gang, men så er det jo lige jeg skal til at dele min søn, her har jeg ham heeelt for mig selv, jeg vil og kan slet ikke forestille mig at skulle være væk fra ham x antal weekender om året, phu ha - vil slet ikke undære min dejlige dreng.......

Anonym skriver:

Først mange tak for krammeren - det altid dejligt

Jeg har tænkt på at så kan det hele sgu også være ligemeget, så flytter vi da bare, hvis det er det og siger tak for denne gang, men så er det jo lige jeg skal til at dele min søn, her har jeg ham heeelt for mig selv, jeg vil og kan slet ikke forestille mig at skulle være væk fra ham x antal weekender om året, phu ha - vil slet ikke undære min dejlige dreng.......

Det kan jeg virkelig godt forstå. Det er heller ikke rar at være væk fra sit barn, men nogen gange en nødvendighed for at forældrene har det godt.

Jeg håber virkelig ikke i kommer dertil men at i finder en løsning og får snakket det hele godt igennem så i begge er glade.

husk,man skal ikke forblive sammen for børnenes skyld, de kan mærke det og jo ældre de bliver vil de tro at man skal blive sammen ford man får børn. Og du ønsker vel dine børn skal være lykkelige ligemeget hvad? Det vil dine børn også ønske du er, mor og far skal altid være lykkelige

Og en krammer er der altid plads til, du kan smide en pm hvis du har behov for at få lidt luft så er jeg klar til at støtte og give de bedste råd jeg kender og om ikke andet et kram og en skulder

Chalala85 skriver:

Det kan jeg virkelig godt forstå. Det er heller ikke rar at være væk fra sit barn, men nogen gange en nødvendighed for at forældrene har det godt.

Jeg håber virkelig ikke i kommer dertil men at i finder en løsning og får snakket det hele godt igennem så i begge er glade.

husk,man skal ikke forblive sammen for børnenes skyld, de kan mærke det og jo ældre de bliver vil de tro at man skal blive sammen ford man får børn. Og du ønsker vel dine børn skal være lykkelige ligemeget hvad? Det vil dine børn også ønske du er, mor og far skal altid være lykkelige

Og en krammer er der altid plads til, du kan smide en pm hvis du har behov for at få lidt luft så er jeg klar til at støtte og give de bedste råd jeg kender og om ikke andet et kram og en skulder

Ih, hvor er du sød - takker for dine ord og selvfølgelig blir jeg da ik sammen med ham bare fordi vi har børn sammen, meeeen det lige det der med at få taget sig sammen til at sætte sig ned og faktisk virkelig sige til at hvordan man egentlig har det, det er frygteligt og før i tiden - inden hus - børn - hund o.s.v. snakkede vi om alt, me der levede vi jo også begge som han gør nu, det jo mig der har måtte ændre på alt (hvilket ikke gør mig noget) men det har da helt sikkert også forandret mig på mange punkter.

Han kan vække mig om natte (når han en sjælden gang hører vores dreng) for at spørge om han skal gå ind til ham, :"Nej, det gør jeg bare - nu er jeg jo vågen alligevel".......

Anonym skriver:

Ih, hvor er du sød - takker for dine ord og selvfølgelig blir jeg da ik sammen med ham bare fordi vi har børn sammen, meeeen det lige det der med at få taget sig sammen til at sætte sig ned og faktisk virkelig sige til at hvordan man egentlig har det, det er frygteligt og før i tiden - inden hus - børn - hund o.s.v. snakkede vi om alt, me der levede vi jo også begge som han gør nu, det jo mig der har måtte ændre på alt (hvilket ikke gør mig noget) men det har da helt sikkert også forandret mig på mange punkter.

Han kan vække mig om natte (når han en sjælden gang hører vores dreng) for at spørge om han skal gå ind til ham, :"Nej, det gør jeg bare - nu er jeg jo vågen alligevel".......

Jamen sikken et rod..hmm altså jeg tænker lidt, nu har du ændret dig en del for ham hvilket du har haft det fint med. MEN det var inden nr 2 kom osv så man ændre sig hele livet igennem. Du ville en ting inden i fik jeres søn og så noget andet i denne graviditet.

Jeg tror det er meget vigtigt at du fortæller ham hvor meget du egentlig er villig til at gøre for jeres familie for ham og for dig fordi du elsker ham og værdsætter det i har.Men samtidigt ønsker du at han giver lidt igen, fortæl du savner ham derhjemme at du ville ønske han var mere sammen med jer og jeres fælles søn. At du gerne vil føle dig som en familie der nyder at være sammen og en familie der bliver sat på 1 rækker og så kommer jobbet.

At større sin mand/kone i jobbet er yderst vigtigt, men man skal også trække en streg i sandet hvis det går udover hjemmefronten synes jeg. Det hele skal harmonere, og gør det ikke det vil en af oartnerne langsomt blive ulykkelig og måske bare tilpasse sig sin tilværelse indtil det går helt galtog klappen går ned. På det tidspunkt er det meget underligt for modparten at forstå ens reaktion, derfor er det så vigtigt i får snakket sammen nu

Chalala85 skriver:

Jamen sikken et rod..hmm altså jeg tænker lidt, nu har du ændret dig en del for ham hvilket du har haft det fint med. MEN det var inden nr 2 kom osv så man ændre sig hele livet igennem. Du ville en ting inden i fik jeres søn og så noget andet i denne graviditet.

Jeg tror det er meget vigtigt at du fortæller ham hvor meget du egentlig er villig til at gøre for jeres familie for ham og for dig fordi du elsker ham og værdsætter det i har.Men samtidigt ønsker du at han giver lidt igen, fortæl du savner ham derhjemme at du ville ønske han var mere sammen med jer og jeres fælles søn. At du gerne vil føle dig som en familie der nyder at være sammen og en familie der bliver sat på 1 rækker og så kommer jobbet.

At større sin mand/kone i jobbet er yderst vigtigt, men man skal også trække en streg i sandet hvis det går udover hjemmefronten synes jeg. Det hele skal harmonere, og gør det ikke det vil en af oartnerne langsomt blive ulykkelig og måske bare tilpasse sig sin tilværelse indtil det går helt galtog klappen går ned. På det tidspunkt er det meget underligt for modparten at forstå ens reaktion, derfor er det så vigtigt i får snakket sammen nu

Helt sikkert, men tror virkelig ikke han kan sætte sig ind i noget som helst af det, for han har sagt og jeg citere: "Det er sgu da ikke hårdt at være på barsel, du går jo bare og hygger herhjemme".

Det ska sige at vi også har et stuehus på 250 m2, som jo også skal holdes rent, og vores dreng på 8 mdr og en i vente, vores dyr, så jo til tider syntes jeg sgu det er hårdt, og syntes hans bemærkning var et slag i ansigtet, for han mente det sgu..

Men men men, må lige tage mig sammen og se om jeg kan holde mig vågen til han engang kommer hjem..