Hvorfor takker man nej til at komme i en mødregruppe?

Jeg har læst at der er nogle af jer, der slet ikke glæder sig til at komme med i en mødregruppe og andre, der slet ikke vil...

Er der så noget jeg ikke kender til ang. mødregrupper?

Jeg vil lige tilføje at jeg ikke er dansker og aner slet ikke noget om hvordan alt det mødregruppe-halløj virker... men har altid syntes at det lyder så hyggeligt...

Nogle der kan komme men en forklaring på det hele?

Jeg har ikke takket nej til nogle af mine mødregrupper..

Ved den første havde vi det hyggeligt, men der var ikke så meget vi havde tilfælles, så da jeg startede studier op efter 6 mdr var det egentlig ok for mig at vi ikke mødtes mere...

Anden gang fik jeg den absolut aller bedste mødregruppe, jeg ser dem stadig og i dag er børnene 3 år. Det er bare hyggeligt!

Tredje gang har jeg også en rigtig god mødregruppe, vi hygger, snakker og har lige holdt fælles komsammen med alle børn, mødre og mænd. Rigtig hyggeligt...  Nu skal vi snart starte arbejde, og det er allerede besluttet at vi skal mødes 1 gang om måneden fremover...

Jeg kan ikke forstå hvorfor man siger nej til mødregruppe inden man overhovedet har mødt de andre...

Knus Kathrina

Hmmm... kan da komme med egne erfaringer

Ved min datter tvivlee jeg slet ikke på at jeg ville i mødregruppe. Jeg tænkte det var godt at komme ud blandt andre med samme problemstillinger som mig, og måske nogen, der havde større børn og dermed erfaringer jeg kunne trække på. Jeg endte så i en gruppe på 8, hvor vi var 3 førstegangsmødre og 5 flergangsmødre. Alle flergangsmødrene kendte hinanden i forvejen, og de 2 andre førstegangsmødre kendte også hinanden lidt - Jeg synes det kan være svært at lære nye at kende, og derfor havde jeg utroligt svært ved at"bryde ind" og blive en del af gruppen. Oveni det var jeg en typisk usikker 1. gangsmor, så følte ikke jeg havde meget at byde ind med, og når jeg havde følte jeg ikke, at jeg blev taget seriøst af de andre. Samtidig var jeg på SU og havde hverken råd, tid eller interesse for mærketøj, som var et kæmpe emne hver eneste gang vi mødtes, så følte mig virkelig overflødig.

Med min søn var jeg derfor meget i tvivl om jeg gad det en gang til. Jeg tog chancen og er lykkelig i dag for det. Ingen af os kender hinanden i forvejen, vi er 4 andengangsmødre og 2 førstegangsmødre. Jeg er selv mere rolig omkring min baby end første gang, ikke så nærtagende osv. Der bliver også snakket mærketøj her, men slet ikke i samme stil, ogmodsat enkelte i min første gruppe, kan vi godt købe støvler, tøj eller andet til vores børn i H&M, Kvickly, Føtex osv. uden at nogen mener det er børnemishandling

Så jeg var en af dem, der denne gang ikke havde den vildeste lyst til en MG, men er alligevel rigtig glad for at jeg gjorde det. Min første MG skal samles i oktober efter ca. 1 års pause, og helt ærligt er jeg ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at møde dem igen.

Det er ganske simpelt - mødregruppen, jeg deltog i med min første, var ren og skær konkurrenceræs, hvem kan udvise mest overskud, hvilket barn kan mest hvornår, der var lynhurtig opdeling i 2 kliker, og det var absolut ikke mødregruppeaftalerne, jeg så frem til, så det blev lynhurtigt en belastning for mig (og 2 andre deltagere, mødregruppen eksisterer ikke længere).

Her 2. gang har jeg fravalgt at deltage i mødregruppen - jeg har dog mødt dem nogle gange ved aktiviteter i jordemodercentret, og de er søde piger, men behovet for sparring er ikke så stort her 2. gang, - hvis jeg bliver i tvivl om noget, kan jeg spørge min sundhedsplejerske, og der er rigeligt med aktiviteter, jeg kan opsøge, når/hvis jeg får behov for at se ligestillede.

Jeg har fundet en helt anden ro i mit liv og hverdag, fordi jeg har lært at sige fra overfor ting, jeg dybest set ikke ønsker at være del af - dette gælder også formaninger fra bedrevidende, som bestemt får at vide, at det bestemmer jeg selv, for jeg ved, hvad der er bedst for mit barn - det kan anbefales at lytte, men træf egne beslutninger!

jeg har lige nu her for en halv time siden takket nej.

jeg sagde ja, første gang og følte ikke jeg fik noget ud af det. derfor

jeg har en søster og veninder med babyer.. og internettet samt at jeg gør tingene lidt på en alternativ måde og skiller mig derfor ud blandt mange mødre så jeg fortrækker at køre ind i de grupper som har lidt samme holdninger som jeg. og det er feks at jeg er tilhænger af samsovning, langtidsamningen og andre trygheds relaterende ting og opdragelesmetoder.

 jeg opdagede det er svært at komme på lige fod med en der ikke har samme holdninger som jeg. og en mødregruppe er jo ment til at være hyggelig ikke en disskusionsgruppe..