Hej tøser.
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og slutte, men i disse dage er jeg bare så træt af min familie.
En kort bagrund er at vi er 3 søskende, to brødre og mig. Mine brødre er henholdsvis 10 og 14 år ældre end mig. Vores forældre blev skilt da jeg var 9 og mine brødre var flyttet hjemmefra. Herefter blev min mor alkoholiker og min far meldte sig helt ud af familien. Jeg havde derfor nogle hårde år med min mor som også er manio depressiv, og som forsøgte selvmord adskillige gange. Men min mor er den dag idag ude af sit alkoholforbrug og holder sin maniodepressiv i skak. Hun er blevet meget gammel og pga en skade i ryggen er hun altid hjemme og sidder og læser i en bog.
Problemet ligger i at jeg altid havner i midten når der er konflikter. Mine brødre er som nat og dag, lever to meget forskellige liv og snakker kun sammen når der er noget familie tam tam. Begge brødre bagtaler hinanden til mig når den anden ikke er tilstede. Jeg er forholdsvis tæt på dem begge og forsøger altid at være neutral selvom det sku ikke altid er det nemmeste i verden. Nu har min ene bror set sig sur på vores mor fordi han mener at hun forskelbehandler os, og her er det mig der får alting. Min mor har indrømmet dette og forklarer det med at jeg er den der er tættest på. Vi spiser sammen ca 2 gange om ugen, de har fast mormor/morfar dag engang om ugen, jeg henter/bringer min mor hver gang hun skal noget, køber gaver for hende og bruger faktisk rigtig meget tid med hende. Min bror ser hende ca 1 gang om måneden!
Jeg ved ikke hvordan jeg skal takle denne her situation fordi jeg mener min bror er meget urimelig og sårer vores mor unødigt. Hun er ikke særlig stærk og meget modgang gør at hun hurtig bliver depressiv. Jeg har prøvet at forklare min bror at jeg ikke tror hun med vilje forskelsbehandler, men at hun hjælper mig der hvor hun kan fordi jeg gør så meget for hende. Det skal lige nævnes at det som hun har gjort er at betale for at min datter ku gå til dans sidste år, købt skoletaske og et skrivebord til hende. Det er jo ikke fordi hun giver mig tonsvis af penge eller noget. Vi snakker om at jeg ca hver 3 mdr får 500 kr til at købe noget til mig selv, og at hun engang imellem spæder til hvis jeg får regninger som jeg ikke har lagt penge til side til. Når alt er betalt om måneden har vi et rådighedsbeløb på 4000-5000 kr til at dække mad, tøj, benzin osv.
Nu er situationen blevet at min bror ikke mener vi overhoved har nogen interesse i ham eller hans familie, og hvis min mor ikke opper sig og fordeler mellem os søskende mere fair, så er jeg bange for at han bryder kontakten helt! Og det ønsker jeg virkelig ikke....
Jeg havde nok brug for at få skrevet alt det her ned, men hvis der sidder en med et godt råd vil jeg meget gerne høre det.
Hilsen Maiken
Anmeld