Søger trøst.........vraget!!

Ja, piger...........jeg var jo til samtale i går ang. en stilling i et lokalcenter tæt på Ida's institution. Det gik super godt, og der var en god kemi. Men jeg lagde kortene på bordet, og sagde som det er med Ida, at jeg får nogle timer i tabt arbejdsfortjeneste, og at jeg derfor ikke kan arbejde 30 timer, men 24 timer om ugen. + at der vil komme dage hvor jeg skal på hospitalet og til møder ang. det lille pus.

Er netop blevet ringet op af bossen, og hun måtte beklage, men de havde valgt en anden, som kunne tage 37 timer. Hun fortalte at de havde været meget positive omkring mig, og at jeg også var blevet valgt, hvis ikke jeg kun kunne arbejde 24 t/ugt. (Altså hvis ikke lige jeg havde en handicappet datter). Nå, men hun beklagede virkelig, og var faktisk rigtig sød.............og spurgte om jeg kunne være interesseret i et vikariat, som de så ville strikke specielt sammen til mig, hvor der ville blive taget hensyn til, at jeg ikke kan have så lange dage, som de andre. Jeg sagde at jeg var interesseret, men ikke hvis det kun var et 3 mdr. vikariat.

Nååå...........er sgu' lidt skuffet............og føler mig fanget lidt i vores livssituation. Det er jo ikke min egen skyld, at jeg ikke kan arbejde mere end de 24 timer.

Tak for aflæsningen............det hjalp lidt.

Knus Mette

Ps. Jeg har været et rystende nervevrag, og har haft kvalme og hjertebanken siden i går................og har tænkt sådan nogle "magiske" tanker.........alá........" Vores uheld må da vende snart..........måske det vender nu, og jeg får jobbet" Men det gjorde jeg så ikke.

Anna-jonas skriver:

Ja, piger...........jeg var jo til samtale i går ang. en stilling i et lokalcenter tæt på Ida's institution. Det gik super godt, og der var en god kemi. Men jeg lagde kortene på bordet, og sagde som det er med Ida, at jeg får nogle timer i tabt arbejdsfortjeneste, og at jeg derfor ikke kan arbejde 30 timer, men 24 timer om ugen. + at der vil komme dage hvor jeg skal på hospitalet og til møder ang. det lille pus.

Er netop blevet ringet op af bossen, og hun måtte beklage, men de havde valgt en anden, som kunne tage 37 timer. Hun fortalte at de havde været meget positive omkring mig, og at jeg også var blevet valgt, hvis ikke jeg kun kunne arbejde 24 t/ugt. (Altså hvis ikke lige jeg havde en handicappet datter). Nå, men hun beklagede virkelig, og var faktisk rigtig sød.............og spurgte om jeg kunne være interesseret i et vikariat, som de så ville strikke specielt sammen til mig, hvor der ville blive taget hensyn til, at jeg ikke kan have så lange dage, som de andre. Jeg sagde at jeg var interesseret, men ikke hvis det kun var et 3 mdr. vikariat.

Nååå...........er sgu' lidt skuffet............og føler mig fanget lidt i vores livssituation. Det er jo ikke min egen skyld, at jeg ikke kan arbejde mere end de 24 timer.

Tak for aflæsningen............det hjalp lidt.

Knus Mette

Ps. Jeg har været et rystende nervevrag, og har haft kvalme og hjertebanken siden i går................og har tænkt sådan nogle "magiske" tanker.........alá........" Vores uheld må da vende snart..........måske det vender nu, og jeg får jobbet" Men det gjorde jeg så ikke.

åh nej Mette, jeg kan sgu godt forstå hvis du føler dig vraget!

hvad nu hvis du får det der vikariat, og det måske er 9 eller 12 mdr.... hvad så bagefter? hvor kan du så få udbetaling hvis ikke du har et andet job?

jeg tænker at det kunne give dig noget luft og tid.... og at det ville være meget positivt at få et godt job! med positive erfaringer og opture!!! også selvom det så er tidsbegrænset...

stort knus!!!

Ni-ko-li-ne skriver:

åh nej Mette, jeg kan sgu godt forstå hvis du føler dig vraget!

hvad nu hvis du får det der vikariat, og det måske er 9 eller 12 mdr.... hvad så bagefter? hvor kan du så få udbetaling hvis ikke du har et andet job?

jeg tænker at det kunne give dig noget luft og tid.... og at det ville være meget positivt at få et godt job! med positive erfaringer og opture!!! også selvom det så er tidsbegrænset...

stort knus!!!

Tak, søde.............trænger bare lige til at blive aet lidt med hårene, og få at vide, at alt nok skal gå, og at jeg er god nok.

Jeg har jo et fast job.................og det er jo sin sag at forlade sådan et, for et vikariat. Også derfor jeg sagde at jeg ikke var interesseret i 3 mdr. Men ville klart være interesseret i 6-12 mdr. Har jo bare slet, slet ikke lyst til at skulle tilbage til mit gamle job.........som gjorde mig dødsyg sidste gang.

Knus Mette

jeg kan også godt forstå du føler dig vraget! æv! men jeg håber de kan finde ud af at lave et langt vikariat til dig, så du kan komme ud og slippe lidt for de jobsamtaler og afslag - det er bare ikke rart og da slet ikke når man i forvejen ligger ned!

Ellers så får du sgu et vikariat hjemme hos mig, du - jeg ku godt bruge en kaffetante det næste år

Anna-jonas skriver:

Tak, søde.............trænger bare lige til at blive aet lidt med hårene, og få at vide, at alt nok skal gå, og at jeg er god nok.

Jeg har jo et fast job.................og det er jo sin sag at forlade sådan et, for et vikariat. Også derfor jeg sagde at jeg ikke var interesseret i 3 mdr. Men ville klart være interesseret i 6-12 mdr. Har jo bare slet, slet ikke lyst til at skulle tilbage til mit gamle job.........som gjorde mig dødsyg sidste gang.

Knus Mette

præcis! og Mette!! DET GÅR ALT SAMMEN!!!

ellers flytter i bare hjem til os... ha ha....

Åhh

Det var da bare slet ikke meningen det skulle ende sådan!

Håber virkelig for dig at de kan skaffe et længere vikariat!

Anna-jonas skriver:

Ja, piger...........jeg var jo til samtale i går ang. en stilling i et lokalcenter tæt på Ida's institution. Det gik super godt, og der var en god kemi. Men jeg lagde kortene på bordet, og sagde som det er med Ida, at jeg får nogle timer i tabt arbejdsfortjeneste, og at jeg derfor ikke kan arbejde 30 timer, men 24 timer om ugen. + at der vil komme dage hvor jeg skal på hospitalet og til møder ang. det lille pus.

Er netop blevet ringet op af bossen, og hun måtte beklage, men de havde valgt en anden, som kunne tage 37 timer. Hun fortalte at de havde været meget positive omkring mig, og at jeg også var blevet valgt, hvis ikke jeg kun kunne arbejde 24 t/ugt. (Altså hvis ikke lige jeg havde en handicappet datter). Nå, men hun beklagede virkelig, og var faktisk rigtig sød.............og spurgte om jeg kunne være interesseret i et vikariat, som de så ville strikke specielt sammen til mig, hvor der ville blive taget hensyn til, at jeg ikke kan have så lange dage, som de andre. Jeg sagde at jeg var interesseret, men ikke hvis det kun var et 3 mdr. vikariat.

Nååå...........er sgu' lidt skuffet............og føler mig fanget lidt i vores livssituation. Det er jo ikke min egen skyld, at jeg ikke kan arbejde mere end de 24 timer.

Tak for aflæsningen............det hjalp lidt.

Knus Mette

Ps. Jeg har været et rystende nervevrag, og har haft kvalme og hjertebanken siden i går................og har tænkt sådan nogle "magiske" tanker.........alá........" Vores uheld må da vende snart..........måske det vender nu, og jeg får jobbet" Men det gjorde jeg så ikke.

hvor er det da bare kedeligt at du ikk fik jobbet.

Jeg ved det nok skal gå.

Jeg håber at de kan give dig et 6-12 mdr. vikariat eller måske længere.

men at de vil lave sådan et vikariat specielt til dig, betyder jo at de synes rigtig godt om dig.

Anna-jonas skriver:

Ja, piger...........jeg var jo til samtale i går ang. en stilling i et lokalcenter tæt på Ida's institution. Det gik super godt, og der var en god kemi. Men jeg lagde kortene på bordet, og sagde som det er med Ida, at jeg får nogle timer i tabt arbejdsfortjeneste, og at jeg derfor ikke kan arbejde 30 timer, men 24 timer om ugen. + at der vil komme dage hvor jeg skal på hospitalet og til møder ang. det lille pus.

Er netop blevet ringet op af bossen, og hun måtte beklage, men de havde valgt en anden, som kunne tage 37 timer. Hun fortalte at de havde været meget positive omkring mig, og at jeg også var blevet valgt, hvis ikke jeg kun kunne arbejde 24 t/ugt. (Altså hvis ikke lige jeg havde en handicappet datter). Nå, men hun beklagede virkelig, og var faktisk rigtig sød.............og spurgte om jeg kunne være interesseret i et vikariat, som de så ville strikke specielt sammen til mig, hvor der ville blive taget hensyn til, at jeg ikke kan have så lange dage, som de andre. Jeg sagde at jeg var interesseret, men ikke hvis det kun var et 3 mdr. vikariat.

Nååå...........er sgu' lidt skuffet............og føler mig fanget lidt i vores livssituation. Det er jo ikke min egen skyld, at jeg ikke kan arbejde mere end de 24 timer.

Tak for aflæsningen............det hjalp lidt.

Knus Mette

Ps. Jeg har været et rystende nervevrag, og har haft kvalme og hjertebanken siden i går................og har tænkt sådan nogle "magiske" tanker.........alá........" Vores uheld må da vende snart..........måske det vender nu, og jeg får jobbet" Men det gjorde jeg så ikke.

oh nej pusling, nu har jeg ellers været total kludder-mutter :(

Arh jamen for pokker, da også.... Som Trine vil skrige: RØVABE!!!!

Men sødeste, de er jo stadig lune, så alt håb er jo stadig IKKE ude... Så måske jeg bare skal kludder videre :D

Jeg are dig ALT hvad jeg kan.

Anna-jonas skriver:

Ja, piger...........jeg var jo til samtale i går ang. en stilling i et lokalcenter tæt på Ida's institution. Det gik super godt, og der var en god kemi. Men jeg lagde kortene på bordet, og sagde som det er med Ida, at jeg får nogle timer i tabt arbejdsfortjeneste, og at jeg derfor ikke kan arbejde 30 timer, men 24 timer om ugen. + at der vil komme dage hvor jeg skal på hospitalet og til møder ang. det lille pus.

Er netop blevet ringet op af bossen, og hun måtte beklage, men de havde valgt en anden, som kunne tage 37 timer. Hun fortalte at de havde været meget positive omkring mig, og at jeg også var blevet valgt, hvis ikke jeg kun kunne arbejde 24 t/ugt. (Altså hvis ikke lige jeg havde en handicappet datter). Nå, men hun beklagede virkelig, og var faktisk rigtig sød.............og spurgte om jeg kunne være interesseret i et vikariat, som de så ville strikke specielt sammen til mig, hvor der ville blive taget hensyn til, at jeg ikke kan have så lange dage, som de andre. Jeg sagde at jeg var interesseret, men ikke hvis det kun var et 3 mdr. vikariat.

Nååå...........er sgu' lidt skuffet............og føler mig fanget lidt i vores livssituation. Det er jo ikke min egen skyld, at jeg ikke kan arbejde mere end de 24 timer.

Tak for aflæsningen............det hjalp lidt.

Knus Mette

Ps. Jeg har været et rystende nervevrag, og har haft kvalme og hjertebanken siden i går................og har tænkt sådan nogle "magiske" tanker.........alá........" Vores uheld må da vende snart..........måske det vender nu, og jeg får jobbet" Men det gjorde jeg så ikke.

  Der venter dig helt sikkert noget godt!

Du ved jo nok, hvordan de kloge siger : Gode ting kommer til gode folk!

Jeg vil godt ae dig på kinden, og sige at det hele nok skal gå, for det skal det jo nok.

Jeg håber bare, at der meget snart kommer en kæmpe portion held og lykke i jeres retning, for det fortjener du rigtig meget.