yes så lage man lige dagen ud med at få roskilde-syge 
op lave morgenmad, ud og kaste op, give unger tøj på, ud på toilettet, give unger morgenmad, ud igen, pakke cyklen, ud igen, smørre madpakke, og ud igen, og igen og lige engang til
så var vi vist klar 
alle op på cyklerne.. nej vent.. ud igen
SÅ er vi klar på med hjælmene og op på cyklerne 
afsted
det er noget af en opgave at holde styr på to unger plus en sygdom men vi lykkes at komme i børnehave uden opkast på vejen, hvilket må anses for at være en god ting 
yes hjem igen.. sove sove sove en hel time fik jeg så gad Lille ikke sove mere
nå hvad gør en klog så, jeg var åbenbart i fredszonen lige nu og kvalmen var midlertidigt væk... en tur i centeret, så bliver den lille aktiveret lidt (syns messigt) og jeg kan købe lidt købe mad til hende (magtede ikke lige mere madlavening) det er det vi gør
så er det hele klar Lille er i Stokkevognen og jeg ligner lort! men f... det, det går jo nok
jeg traver der ud af i håb om at jo hurtigere jeg går jo mere rask bliver jeg, det går op for mig halv vejs at folk kigger ualmideligt meget på mig.. Hmmm 
men hvorfor 
jeg tjekker om jeg har alt på (tøj, sko, jakke osv) men alt lader til at være i orden.. jeg går videre og tænker at det bare er mig der er ved at få en mild form for forfølgelsesvanvid..
men tænk det fortsætter.. inde i brugsen kigger de damer der plejer at hilse pænt mærkeligt på mig og går videre.. Hmmm mystisk
jeg kommer ud af butikken, med den smule værdighed jeg har tilbage og kommer i tanke om hvordan jeg ser ud.. yes make uppen fra igår pænt tværet ud i hovedet, nat-tøj og de der go-stil stofsko i en pæn lilla farve Hmm det var simpelhen det der var galt man kan ikke gå med en Stokke Xplory klapvogn og se ud som jeg gør lige nu 
jeg havde faktisk tage med i overvejelsen at tage min nye have-barnevogn (tak zafir) med i stedet for meeen det var jo kun mig der havde off-dag ikke Lille og hun skulle ikke straffes
nå ville bare fortælle lidt, havde brug for at sidde her lidt.. så nu vil jeg gå ind i min dejlige sofa med min dyne og forsætte min off-dag i fred for mærkelige mennesker i min mærkelige by 
