Jeg fik en provokeret abort som 17-årig og der var ingen støtte nogen steder fra!!!
Jeg ønskede selv at beholde barnet, men alle omkring mig frarådede mig det og ville ikke støtte mig... Så jeg valgte til sidst en abort, da jeg ikke kunne klare det uden hjælp og støtte og det kunne jeg ikke byde et barn. Jeg havde på daværende tidspunkt voldsomme psykiske problemer, så det var da den bedste løsning..
Men hvor har jeg dog haft det dårligt efterfølgende! Jeg har været plaget af marreridt og vågnede nogle gange op ved at der lå et lille barn ved mig og ammede og så forsvandt det bare. Jeg græd som pisket da jeg vågnede af narkosen efter aborten, men der var ingen der tog sig af det eller tilbød mig hjælp:'(
Jeg har følt så megen skam og skyld, at jeg gik til en læge og bad om at blive sterilliseret, da jeg ikke følte at jeg på noget tidspunkt fortjente at blive mor:'( Heldigvis nægtede lægen!!!
Så ja, der er for lidt fokus på de psykiske problemer der kan opstå efter en abort! Det er en hård ting at komme igennem, selvom man selv vælger det og det er ikke et nemt valg!
Mathilde
Anmeld