Vi rejste rigtigt meget da Sebastian var helt lille. Han var 5 uger gammel da han var med i England første gang, og hele hans første leveår var han gennemsnitligt på en tur/retur flyrejse en gang om måneden. Vi var i England, Sverige, Barcelona og en del andre steder allerede før han blev 6 mdr gammel.
Jeg synes Cypern med et barn på 3½ måned lider super godt. Typisk er man nået så langt at man kender sit barn og dets rytme en lille smule, og barnet er samtidig lille nok til at det er nemt at rejse.
Vores bedste erfaring er at lade være med at medbringe ting som ikke er strengt nødvendige. Nøjes fx med at pakke bleer til rejsen, babyer i udlandet bruger også ble, og man kan få pampers alle steder.
Mine unger har ikke været super vilde med legetæpper da de var 3½ måned gamle, men vi har altid haft lidt legetøj med, og gerne noget der kan hænges op over hovedet på dem - fx på en stol eller sådan noget. Medbring evt lillens egen dyne, den er tryg og lugter rart.
Og så ville jeg aldrig have overlevet de forskellige rejser uden 2-3 slynger. Babybjörn er intet værd på sådan en tur da baby kun må sidde i den i 40 minutter, men slyngerne kan bruges hele dagen, og det er guld værd at kunne tage med ud på ture i løbet af dagen. - Man kan medbringe en klapvogn, men ofte finder man ud af at vi i Danmark er virkeligt priviligerede i forhold til handicap adgang. I London er det fx håbløst med vogn, medmindre man virkeligt gerne vil bære rundt på både den og baby og pusletaske og alt det andet 
Når ungerne er små medbringer jeg altid både strækvikle og ringslynge, og når de bliver ældre erstattes viklen med en Meitai 
Anmeld