Min bedste veninde flyttede til grønland... Hun boede først deroppe i ½ år og derefter var hun hjemme i et ½ år og flyttede derop i 3½ år.
Det gjorde så ONDT inden i. Jeg følte det var MIG hun rejste fra. Jeg havde det faktisk rigtig dårlig længe... Når hun var hjemme på ferie, havde hun jo også sin familie og andre venner, der trængte til at se hende. Så på et tidspunkt, så skrev jeg faktisk et brev til hende deroppe.At jeg elskede hende, højere end noget andet, men at jeg blev nødt til at sætte hende fri fra mit hjerte. Hun kunne ikke bo der, så længe hun boede så langt væk. Hun blev helt vildt ked af det, men forstod det som sådan godt.
Grunden til at jeg satte hende fri, var at jeg følte mig SÅ ensom og forladt. Jeg havde ikke mulighed for at åbne mit hjerte for nye venindeskaber, så længe hun optog mit hjerte, så meget som hun gjorde... Så jeg følte mig ensom og utro, hvis jeg åbnede op for andre...
Da hun ENDELIG kom hjem til mig igen, så startede vi vores venskab på ny. Hun er stadig en af mine allerkæreste veninder, men vi har et andet slags venskab nu. Vi udviklede os begge to meget, de år vi var væk fra hinanden.
Men jeg forstår godt, hvsi det er hårdt og gør ondt.
Jeg håber du finder DIN måde at tackle det på!!! stort kram!
Anmeld