Hvordan undgår man stress????

Jeg kan simpelthen ikke gøre for det... jeg stresser bare over alt! virkelig alt!

Igår skulle vi til lægen, jeg glemmer tiden og opdager det så 20 min. inden vi skal være der...og stresser helt vildt rundt, får vrisset af både Liva og Carsten fordi de bare tager det heeeelt roligt. Selvfølgelig nåede vi det til tiden...

Jeg stressede over at nå at lave frugtspyd til tiden, jeg stressede over at nå i børnehaven til tiden...

Det endte jo så faktisk med at da Liva var kommet i seng der havde jeg en gevaldig nedsmeltning hvor jeg bare vrælede og syntes det havde været den værste fødselsdag nogensinde... selvom jeg udemærket godt ved at Liva hyggede sig helt gevaldigt....

Sådan er det altid... jeg sætter ekstremt høje forventninger og alt skal være perfekt.

Jeg ved det bliver det samme på lørdag når familien kommer til fødselsdag og jeg kan bare slet ikke gøre noget ved det.

Jeg forsøger, f.eks at tilberede de ting jeg kan dagen før... sørger for så lidt som muligt på selve dagen... alligevel føler jeg aldrig at jeg får siddet ned og slappet af.

Jeg tror faktisk lidt at det skyldes at jeg er barn af en alkoholiker... jeg gør virkelig alt for at andre mennesker skal kunne lide mig, skal rose mig (og alligevel er jeg vildt dårlig til at tage imod ros) og alt sådan noget.... det var jeg nødt til med min far, for at få hans anerkendelse og jeg tror det stadig hænger i mig.

Men hvordan søren slipper man af med det?

Hvordan lærer jeg at nyde at familien er samlet... bare hygge mig med dem og være ligeglad med at der måske er et par boller der er lidt mørke, at tallerknerne ikke er ens, at kaffen ikke løber hurtigt nok igennem osv.osv???

Hmm... der er måske ikke noget at sige til at mit blodtryk er alt for højt

Jamen, det første skridt er jo taget.............nemlig at erkende at der er et problem, og at man gerne vil gøre noget ved det. Jeg har nok haft det meget lige som dig, og er jo også endt i et omsorgsfag, hvor man gi'r og gi'r. Alt dette tror jeg også skyldes min barndom med alkoholiker mor, og mange svigt.

Jeg føler at jeg med alderen er blevet lidt bedre til at slappe af, og ta' det lidt fra oven og ned, når vi skal have gæster. Jeg har jo gået i terapi hos en psykolog gennem en 7 årig periode. (det siges at man skal gå i terapi, lige så længe som svigtet har varet). Der er blevet vendt en masse.................også det med at alt skal være perfekt i.f.t mine børn. At de ALDRIG skal opleve en fødselsdag der bliver smadret af en fuld mor, eller en jul der er præget af druk og mangel på overskud. Jeg overkompenserede...............og gjorde for meget ud af div. arrangementer. Gør det stadig..............men er klar over, at jeg også skal sætte mig ned, og hygge mig med gæsterne.

Prøv evt. at sætte Carsten ind i det.............altså at han måske lige minder dig om, at det altså "bare" er familien, og at de er der for hygge og fejre Liva..................ikke for at blive vartet op med fem retter mad, og div. andet.

Men Tina............arbejd med det, så bli'r det bedre.

Knus Mette

Anna-jonas skriver:

Jamen, det første skridt er jo taget.............nemlig at erkende at der er et problem, og at man gerne vil gøre noget ved det. Jeg har nok haft det meget lige som dig, og er jo også endt i et omsorgsfag, hvor man gi'r og gi'r. Alt dette tror jeg også skyldes min barndom med alkoholiker mor, og mange svigt.

Jeg føler at jeg med alderen er blevet lidt bedre til at slappe af, og ta' det lidt fra oven og ned, når vi skal have gæster. Jeg har jo gået i terapi hos en psykolog gennem en 7 årig periode. (det siges at man skal gå i terapi, lige så længe som svigtet har varet). Der er blevet vendt en masse.................også det med at alt skal være perfekt i.f.t mine børn. At de ALDRIG skal opleve en fødselsdag der bliver smadret af en fuld mor, eller en jul der er præget af druk og mangel på overskud. Jeg overkompenserede...............og gjorde for meget ud af div. arrangementer. Gør det stadig..............men er klar over, at jeg også skal sætte mig ned, og hygge mig med gæsterne.

Prøv evt. at sætte Carsten ind i det.............altså at han måske lige minder dig om, at det altså "bare" er familien, og at de er der for hygge og fejre Liva..................ikke for at blive vartet op med fem retter mad, og div. andet.

Men Tina............arbejd med det, så bli'r det bedre.

Knus Mette

Ja det er nok især det der med at Liva skal have de allerbedste fødselsdage og jule, fordi jeg selv indimellem har haft nogle rædselsfulde!

Jeg er også bare skide dårlig til så at bede Carsten hjælpe mere til eller helt tage over... for det er jo mig der gør tingene på den rigtige måde (siger den lille grimme stemme inde i mit hovede)

Puha søde Tina...

Hmm, mange ting kan du/man gøre noget ved, men hvor hurtigt kaffen løber igennem kan du altså ikke ændre så meget på

Men nu hvor du ved perfektionisme er et problem, kan jeg ikke lade vær med at tænke at du skulle prøve helt med vilje at lave en "sjusket" fødselsdag. Liva vil elske det alligevel og dine gæster vil bare syntes det er sjovt at det er lidt anderledes.

Bed gæsterne om at stille de sidste tallerkner på bordet og hælde kaffen på kanden. Det kræver overvindelse første gang man gør det (og anden og tredje gang) men det virker lidt mod stress herhjemme.

Jeg håber I får en super dag på lørdag og Liva bliver fejret i bedste stil. SMIL fra Mette

du skal sq passe på dig selv!!!!! ellers kommer vi efter dig

jeg er helt sikker på alle synes du gør et super arbejde..  slap af og nyd dagen, og mangler det noget så er jeg sikker på det går.. de vil sikkert ikke engang opdage det..

elleres så prøv at lave en list over alt du skal ordne. starte med indkøb.

rengøring

bage

dække bord

osv osv...

måske det kan hjælpe så du ved hva du skal og der ikke pludselig kommer noget frem du skulle ha lavet...

nøjs Tina..... vi er ret ens vi to.... hvorfor jeg gør det har jeg aldrig rigtig fundet ud af....men der er en oppe i knolden der siger at jeg ikke er god nok hvis ikke alt er perfekt....

jeg stresser rundt! og jeg er trods alt hjemmegående for tiden! men hvis ikke der er vasket op, gjort rent, ordnet tøj, ryddet op, lavet mad, handlet ind osv.... så tuder jeg næsten!!!

da Nikoline fyldte 1 år handlede det for mig meget om, at hun skulle føle sig speciel! så alt skulle være så godt så godt og helt perfekt.... så jeg var sikker på at hun vidste hvor meget hun betød.... (men hallo..... hvilken logik er det lige??)

jeg kan altså ikke fortælle dig hvordan man stopper det.... men jeg er nået så langt som til at erkende at det trods alt er min egen skyld og at jeg er ene om at kunne ændre det.... jeg kan bede andre om hjælp men de kan ikke ændre det....

du må begynde at opponere mod det.... mærk efter, når du mærker at nu stresser du.... så går du imod det... smid det fra dig som stresser dig!

TbCp skriver:

Jeg kan simpelthen ikke gøre for det... jeg stresser bare over alt! virkelig alt!

Igår skulle vi til lægen, jeg glemmer tiden og opdager det så 20 min. inden vi skal være der...og stresser helt vildt rundt, får vrisset af både Liva og Carsten fordi de bare tager det heeeelt roligt. Selvfølgelig nåede vi det til tiden...

Jeg stressede over at nå at lave frugtspyd til tiden, jeg stressede over at nå i børnehaven til tiden...

Det endte jo så faktisk med at da Liva var kommet i seng der havde jeg en gevaldig nedsmeltning hvor jeg bare vrælede og syntes det havde været den værste fødselsdag nogensinde... selvom jeg udemærket godt ved at Liva hyggede sig helt gevaldigt....

Sådan er det altid... jeg sætter ekstremt høje forventninger og alt skal være perfekt.

Jeg ved det bliver det samme på lørdag når familien kommer til fødselsdag og jeg kan bare slet ikke gøre noget ved det.

Jeg forsøger, f.eks at tilberede de ting jeg kan dagen før... sørger for så lidt som muligt på selve dagen... alligevel føler jeg aldrig at jeg får siddet ned og slappet af.

Jeg tror faktisk lidt at det skyldes at jeg er barn af en alkoholiker... jeg gør virkelig alt for at andre mennesker skal kunne lide mig, skal rose mig (og alligevel er jeg vildt dårlig til at tage imod ros) og alt sådan noget.... det var jeg nødt til med min far, for at få hans anerkendelse og jeg tror det stadig hænger i mig.

Men hvordan søren slipper man af med det?

Hvordan lærer jeg at nyde at familien er samlet... bare hygge mig med dem og være ligeglad med at der måske er et par boller der er lidt mørke, at tallerknerne ikke er ens, at kaffen ikke løber hurtigt nok igennem osv.osv???

Hmm... der er måske ikke noget at sige til at mit blodtryk er alt for højt

Det dér kunne du sagtens have skrevet om mig...

Jeg kender det alt for godt og det er helt utroligt opslidende. 
Jeg har stadig ikke fundet ud af at slippe taget og håber virkelig, at jeg en dag finder løsningen for mig.

Stort kram fra mig til dig 

1000 tak for alle jeres svar.

Jeg har taget en snak med Carsten ang. lørdag og bedt ham hjælpe mig mest muligt så jeg også kan nyde dagen.

Heldigvis er min mor ekstremt sød til at give en hånd med, det hjælper meget.

Det er sådan i Carstens familie at hvis man er gæst så rør man ikke en finger!!!!
Jeg er vokset op med at alle giver en hånd med når der holdes fødselsdag, jul osv.
Måske det også stresser mig endnu mere at jeg ved at hans familie bare sætter sig og forventer at blive vartet op.
Det skal dog lige siges at to af mine svigerinder (Carstens brødres koner) faktisk også er rigtig søde til lige at hjælpe med at rydde ud osv... men resten sidder bare!

Jeg forsøger at holde fødselsdage så lette som mulige... f.eks. har jeg denne gang inviteret til boller, kage osv. Jeg kan simpelthen ikke overskue at skulle stå med aftensmad til alle dem... bare tanken stresser mig.

Nå jeg håber det kommer til at gå godt på lørdag og så må jeg lige huske Carsten på at han skal hjælpe noget mere....

Og ja... så må jeg jo forsøge at arbejde mere med det fremover..

Carsten mener jeg burde gå til noget stressterapi fordi der skal så lidt til før jeg stresser.... men bare tanken om at få det til at passe sammen med mit arbejde stresser mig Det er vist skruen uden ende

Men ihvertfald rigtig mange gange tak for jeres svar!