Jeg er så træt!!!

Jeg er pt. i løntilskud hos SKAT som fuldmægtig og jeg hader det!

Jeg burde egentlig synes det er spændende, for det jeg sidder med er lige nøjagtig det jeg har læst, MEN jeg keder mig som en sindsyg jeg kan simpelthen ikke forestille mig at skulle sidde på et kontor og laver det her resten af mit liv. Jeg kæmper virkelig for at motivere mig selv til at kunne lide mit arbejde, men alligevvel så går de fleste dage med oversprings handling efter oversprings handling og jeg får kun lige præsteret det der forventes.

Min mand er selvstændig og arbejder hjemme og lige nu kæmper han for at få omsætningen shøjt op at jeg kan blive ansat, så jeg kan arbejde sammen med ham. Jeg får ondt i maven og bliver skidt når jeg skal på arbejde og føler mig generelt ikke velkommen eller godt tilpas her. Jeg er absolut den yngste her, da der ikke er ansat nogen i SKAT siden 2004 og jeg har absolut intet tilfælles med de mennesker jeg sidder sammen med.

Det kan min mand selvfølgelig ikke holde ud og han forsøger derfor at kunne ansætte mig så vi kan arbejde sammen, hvilket jeg håber kunne blive lige så dejligt som jeg forestiller mig.

Lige nu er målet at jeg måske kunne blive ansat pr. 1 oktober, men puha jeg synes det er langt væk. Imens sidder jeg her og drømmer mig væk fra det her lorte job og tænker på om jeg mon helt har spildt min uddannelse... for det er tydeligvis ikke det jeg skal lave. Kunne måske godt drømme om en dag at blive dagplejemor... men det er jo langt fra den uddannelse jeg har nu..åh for søren hvor det trækker tænder ud at hive sig selv ud af sengen hver morgen og kører 30 min til et job man kun får sine dagpenge for og som man ikke kan fordrage for så og sidde og vente på at man kan kører hjem igen.

Nu skal det ikke forstås sådan at jeg ikke passer mit arbejde for det gør jeg og jeg holder ALTID mine frister på mine sager, men for søren hvor er jeg træt, træt, træt af det her.

Og det hjælper altså heller ikke lige frem på det at man er gravid og mega træt fysisk i forvejen...

Hvad vil jeg så med det her indlæg, tja... have i dejlige kvinders input... hvad gør jeg nu?, er det en fejl at arbejde hos min mand?, hvis jeg ikke skal være jurist, hvad er det så jeg skal?, have et kram? jeg ved det ikke, kom damer jeg ved i har kloge ord til mig som kan hjælpe mig videre fra den her udbrændthed.

Carina

Dejligt med en artsfælle.

Er selv helt forfærdeligt træt af mit arbejde. Det er stressende, og hårdt rent mentalt. Jeg føler ikke jeg falder til eller bliver accepteret.

Har lagt mig syg denne uge, har så mange tanker i hovedet. Har lyst til bare at sige op, men vi kan ikke undvære pengene Prøver at søge noget andet, men indtil da må jeg bare blive hængende - nedtur....

Kb skriver:

Dejligt med en artsfælle.

Er selv helt forfærdeligt træt af mit arbejde. Det er stressende, og hårdt rent mentalt. Jeg føler ikke jeg falder til eller bliver accepteret.

Har lagt mig syg denne uge, har så mange tanker i hovedet. Har lyst til bare at sige op, men vi kan ikke undvære pengene Prøver at søge noget andet, men indtil da må jeg bare blive hængende - nedtur....

Gudskelov er jeg ikke den eneste!!!

Jeg har også været lidt for meget syg på det seneste, og har ved den mindste kvvalme blevet hjemme, for jeg orker det simpelthen ikke. Ville også allerhelst bare sige op, men når man er i løntilskud så er det ikke en mulighed for så hiver de jo mine dagpenge og det løber kun lige rundt med dem.

Det kan virkelig være så deprimerende at komme på arbejde. Jeg bliver virkelig fysisk dårlig af det. Får hovedpine, bliver svimmel eller får ondt i maven... men jeg kan ikke se noget alternativ.

Hvis min mand ikke kan ansætte mig så er jeg til tider bange for at jeg ender med en depression, for det her går ikke i længden.

Jeg overvejer at gå til lægen og snakke om en mulig sygemeldig i en periode.... Kan mærke på mig selv at det her kan udvikle sig til egentlig stress. 

Gider bare ikke have det sådan pga af et job, det er livet simpelthen for kort til. Men når man er økonomisk afhængig af det, hvad gør man så???

Åh ja, rart lige at komme lidt ud med det - mange jeg kender siger "Giv det nu en chance, måske du skal prøve at tænke positivt"..... De forstår det ligesom ikke

Hvor er jeg glad på dine vejne! Det lyder måske forkert men nu ved du hvad du IKKE vil resten af dit liv! Det er et skridt i den rigtige retning! Det med dagplejemor er jo et socialt arbejde som er total modsat det du er udlært til. Men gør hvad end der gør dig lykkelig! Nu ved du selv hvad der skal til

Kb skriver:

Jeg overvejer at gå til lægen og snakke om en mulig sygemeldig i en periode.... Kan mærke på mig selv at det her kan udvikle sig til egentlig stress. 

Gider bare ikke have det sådan pga af et job, det er livet simpelthen for kort til. Men når man er økonomisk afhængig af det, hvad gør man så???

Åh ja, rart lige at komme lidt ud med det - mange jeg kender siger "Giv det nu en chance, måske du skal prøve at tænke positivt"..... De forstår det ligesom ikke

Det er nemlig lige det der er essensen, livet er sgu for kort til at skulle være ked af at gå på arbejde hver dag... det bliver man altså ulykkelig af i længden.

Er så træt af at hører på folk som siger at jeg skal give det en chance. Og hvad de nu ellers kan finde på at sige... det er jo bare et arbejde.. osv.

Jeg har arbejdet her i lidt over et halvt år nu og jeg bliver mere og mere ked af at skulle afsted. Da jeg havde haft ferie  her i sommer. Lå jeg seriøst og græd i min seng om aftenen dagen før jeg skulle starte igen, fordi jeg ikke kunne overskue at skulle afsted igen.

Men ja hvad gør man når man er økonomisk afhænig af et job, mit drømme scenarie ville være hvis vi havde råd til at jeg gik hjemme altså at være hjemmegående.... ih jeg ville elske det!!!

Vi må holde lidt samme vi to så. Jeg synes du skal gå til lægen det burde ikke være et problem at få en sygemelding en periode... han må da kunne se det er galt når man sygemelder sig fordi man ikke vil på arbejde.

Shibby skriver:

Hvor er jeg glad på dine vejne! Det lyder måske forkert men nu ved du hvad du IKKE vil resten af dit liv! Det er et skridt i den rigtige retning! Det med dagplejemor er jo et socialt arbejde som er total modsat det du er udlært til. Men gør hvad end der gør dig lykkelig! Nu ved du selv hvad der skal til

Det er rigtigt, jeg har i hvertfald fundet ud af at det her 100% boglige arbejde simpelthen er for kedeligt og for ensomt til mig.

Men det kan da godt gøre mig lidt trist at jeg har brugt 5 år på at tage en cand. jur som jeg så slet ikke kan vil bruge... men en uddannelse er vel aldrig spildt?

Jeg har altid holdt meget af børn og havde børnehold da jeg var gymnastiktræner. Min mor har været dagplejemor og det husker jeg som det bedste i min barndom. Hun var altid hjemme og der var altid nogen at lege med... måske derfor tænker jeg at det kunne være rigtig givende både for mig selv og mine kommende barn/børn, selvom det er et hårdt job man ikke skal tage let på.

Jeg ved bare at jeg ikke skal blive ved med det her... for det bliver jeg deprimeret af.

Svane83 skriver:

Det er rigtigt, jeg har i hvertfald fundet ud af at det her 100% boglige arbejde simpelthen er for kedeligt og for ensomt til mig.

Men det kan da godt gøre mig lidt trist at jeg har brugt 5 år på at tage en cand. jur som jeg så slet ikke kan vil bruge... men en uddannelse er vel aldrig spildt?

Jeg har altid holdt meget af børn og havde børnehold da jeg var gymnastiktræner. Min mor har været dagplejemor og det husker jeg som det bedste i min barndom. Hun var altid hjemme og der var altid nogen at lege med... måske derfor tænker jeg at det kunne være rigtig givende både for mig selv og mine kommende barn/børn, selvom det er et hårdt job man ikke skal tage let på.

Jeg ved bare at jeg ikke skal blive ved med det her... for det bliver jeg deprimeret af.

Fem år er jo ingenting i det lange løb, og som du selv siger tror jeg aldrig en uddannelse er spildt. Man lærer så meget andet end det rent faglige af at tage en lang uddannelse, så den skal nok komme dig til gavn på den ene eller den anden måde. Men, som shibby siger, så har du i hvert fald brugt det her halve år til at lære noget om, hvad du IKKE skal. Det kan jo stadig godt være du skal være jurist, men tydeligvis ikke ved et skrivebord bag lukkede døre. Siden du alligevel "kun"er på dagpenge, har du jo ovenikøbet økonomisk råderum til at prøve andre slags jobs. De fleste job betaler jo ligeså meget eller mere end dagpenge. Hvad kan man ellers lave som jurist? Er der noget hvor du kan bruge din juridiske kompetence eller bare generelle akademiske kvalifikationer, som er mere udadvendt? Måske kan du bedre holde dit nuværende job ud i en overgangsperiode, hvis du ved du er på vej til noget andet og bedre?

Maria