I tirsdags talte jeg i tlf med min søster Ditte, der fortalte, at de overhovedet ikke havde lyst til at tage afsted på telttur til Sverige med det øsregnevejr det var. Da vi havde lagt på, sad jeg lidt og udtænkte en snedig plan og sendte hende hurtigt en sms, "Man kunne jo også komme på ferie på Sydfyn hos Mosteren og Maven". Der gik ikke ret længe før min søster ringede og sagde "JA MAND!", og dagen efter vågnede jeg og tænkte "juhuuuuu! Idag kommer Carla!" 
Om Eftermiddagen dukkede de endelig op og vi sad og spiste lune boller og snakkede og Carla kunne nu huske, at hun har været hos moster Trine før, så man var ikke så genert som normalt og man skulle jo også lige på opdagelse! Især var det spændende ovenpå på Baby Juhls værelse, her kunne hun se, at hendes gamle tremmeseng stod og hendes puslebriks og Ditte sagde, at det var jo fordi moster Trines baby skulle bruge det når den kom ud, for den var jo lille og nu var Carla jo stor. Carla nikkede med store øjne og sagde så "Moster Trine, jeg skal også have en baby - den er bare inde i min mors mave" (det er åbenbart en langtidsbagt baby Carla venter sig, for der går nok lidt mere end 9 måneder før den kommer ud, hihi).
Ditte skulle jo hele tiden mærke på Baby Juhl maven og se om hun ikke kunne få et spark ud af møfferen, og Carla kom også og mærkede mange mange gange. Mest af alt så rykkede hun lydløst ind på mig og maven og så lige pludselig opdagede man at man havde en lille hånd der bare sad og aede henover navlen <3 især når der samtidig blev set tegnefilm, var det godt at have en hånd på mosters mave, så Baby Juhl vidste, at kusine Carla er lige herude og næsten ikke kan vente med at se een.
Om torsdagen havde Søren fri, men vi havde sovet temmelig skidt om natten, fordi vi begge to havde sovet ovenpå og vi er kommet til at vænne os til at sove hver for sig, fordi jeg har så mange problemer med at sove her i slutfasen af graviditeten. Stakkels Søren var til sidst blevet smidt NED, for jeg var på grådens rand af søvnmangel, så da Carla vågnede lå der en stor, snorkende onkel Søren midt i køkkenet. Ved frokosttid besluttede Ditte og Jonas sig derfor for, at køre til Svendborg med frøkenen og se lidt på byen, hvor de ikke havde været før, så vi kunne få en lur. I "pausen" fik jeg sovet rigtig godt og Søren fik ringet til Falck og afmeldt vores abonnement hos dem. For det første fordi de havde lavet fuldstændig kuk i det hele og bare gået ud fra, at nu var vi medlemmer uden at vi overhovedet havde modtaget den bindene kontrakt og derefter fordi, at selve grunden til vores medlemsskab jo skulle være, at vi kunne komme på Førstehjælpskursus for spædbørn, men efter en masse telefonsnak med dem, kunne de oplyse at næste kursus var 4. november i Fredericia. GOK! ja, men vi tager sgu nok ikke lige på 4 timers kursus i Fredericia når vi står med en nyfødt 
Så ud af det...forhåbentlig! De havde allerede sendt os pakken med ting man låner mens abonnementet kører, så Søren skulle finde en Falckstation i nærheden hvor han kunne aflevere den (de kunne ikke slå op i deres systemer og se HVOR der var en Falckstation på Fyn...tsk tsk) og de har også sat sig på min PBS, så vi holder lige et vågent øje med at de får slettet den igen inden ret længe. Død irriterende, altså!
Nåh, men hjem kom Ditte og Carla. Jonas var kørt videre på indkøb, for han havde tilbudt at stå for aftensmaden, uhm!! Jeg stod i køkkenet og lavede pandekager og Ditte og Carla kom ud og sad på gulvet, så Carla kunne vise alle de fine ting hun havde fået: et alfeskørt og et par guldballerinaer, som straks skulle prøves. "Se hvad jeg kan, moster Trine!" og i døråbningen stod frøkenen på eet ben med det andet elegant svunget op i luften bag sig. "Næh, du ligner jo en hel skøjteprinsesse, hvor er du dygtig!" og så er man jo eet stort stolt smil når man er 2
Om aftenen lavede Jonas en helt overdådig og meget meget lækker middag, det var ren forkælelse for mig og Søren, der mest af alt har levet af rugbrødsmadder den sidste tid, fordi ingen af os har haft energi til at lave rigtig aftensmad og jeg kan alligevel ikke spise ret meget. Og ikke nok med at vi blev fodret som små grise, Ditte og især Jonas var helt eminente til at bære ud og sætte i køleskab (og dække op når det var den anden vej rundt) og tage opvasken og tørre af og sætte på plads. Det var SÅ dejligt!! Jeg fik hele tiden besked på, at gå ind og sætte mig og det er rigtig rart når man synes det er svært at lade andre gøre "ens" arbejde derhjemme! Da de kørte hjem fredag eftermiddag var der helt ryddet op i hele hytten, ingen opvask eller noget som helst, så da Søren kom hjem fra arbejde kunne vi bare lægge os på sofaen og blive enige om, at man godt kunne ønske, at Ditte og Jonas boede bare liiiiidt tættere på 
Fredag skulle Søren tidligt op og på arbejde hele dagen, så det var "bare" os andre. Jeg vågnede ovenpå og kunne ikke helt forstå stilheden nede fra stuen, men jeg skulle ned og tisse, så jeg listede mig ned ad trappen og ind mod toilettet, da der poppede et Carlahoved op af dynerne i sovesofaen, og inden jeg var færdig med at tisse havde hun fået vækket de to andre. Mens jeg lavede morgenmad, fik Jonas og Carla sig en snak i stuen. Carla sagde, at hun godt snart ville have sin lillesøster Lisa (efter Alle vi børn i Bulderby) og Jonas sagde, at man kunne jo ikke selv bestemme om man fik en lillesøster eller en lillebror. "Jo! Jeg bestemmer selv og jeg vil have en lillesøster!", "Jamen Carla, sådan fungerer det ikke, nogle gange får man en lillebror og nogle gange får man en lillesøster", "NEEEEEEEJ!", "Men Carla, ved du hvad, jeg er sikker på, at uanset om du får en lillebror eller en lillesøster, så blir du rigtig glad for den", "Jeg gider ikke snakke mere med dig, farmand!" og så stampede frøkenen ud og satte sig i den grønne stol med armene over kors og verdens sureste fjæs. Jeg kunne se hende fra køkkenet og sagde: "ved du hvad Carla, da jeg var ligeså gammel som dig, så ønskede jeg mig en lillebror, men jeg fik først TO søstre inden jeg fik min lillebror! Dét var træls, kan jeg love dig for!" og så fik jeg bare et blik der sagde "og hvad hede hule helvede skulle det hjælpe mig, moster??? jeg NÆGTER at få to lillebrødre inden jeg får en lillesøster!" Men det var nu alligevel lidt sjovt at finde ud af, at moster Trine var mors storesøster og mor er moster Trines lillesøster
Vi spiste morgenmad og så gik Ditte, Carla og jeg en tur. Som føltes lang, men var ualmindelig kort. Carla var heldigvis enig med mig og allerede halvvejs på vejen ud, fik hun så frygteligt ondt i benene, at hun måtte græde hver gang Mor ikke bar hende Vi gik lidt længere, men så måtte jeg også sige, at jeg kunne vist heller ikke gå så meget længere, så vi måtte hellere vende om, for jeg gik ud fra, at Ditte ikke kunne have mig på den anden arm. På vejen hjem fandt Carla en meget, meget lang bambuskæp, som man naturligvis ikke bare kunne lade ligge, så den kom med hjem - og Mor og moster Trine blev svirpet i ansigterne og henover numserne en del gange, fordi den var så lang, at det var umuligt at have styr på begge ender på een gang! På et tidspunkt gik Carla med den i strakte arme over hovedet og sagde "SE! Hvor stærk jeg er!" Vi havde lovet Carla, at når vi kom hjem, kunne vi sidde i moster Trines hængesofa i haven (for Jonas var igen nede og handle, for han ville ikke køre herfra uden at jeg havde alt hvad jeg manglede), og da vi næsten er hjemme spørger hun "Hvor er mosters bænk?". Men vi kunne ikke fange ordet "bænk", så vi stod og gættede: mosters gren? mosters hus? moster flink? og til sidst blev Carla så frustreret at hun kom til at græde og så gættede Ditte det pludselig: nåååååårh! mosters bænk!!
Helt ærlig, jeg kunne skismer godt forstå hende, for de gange hvor Søren blir ved og ved med at sige "hva?" når jeg siger noget til ham, så man til sidst når op i råbehøjde (for det er jo et anerkendt faktum, at man forstår ting allerbedst når de blir råbt ), der er jeg også lige ved at tude af arrigskab!
Da i kom hjem lavede Jonas frokost til os og vi legede lidt i gården (gik på jagt efter nogle pippende fugleunger vi kunne høre, men ikke finde; gav "penge" til nissemanden der bor i kælderen, så han kunne købe en trøje til Carla når han vågner til vinter; fiskede med den enormt lange bambuskæp osv osv).
Og så skulle de hjem. Jeg var en blanding af fuldstændig abnormt træt i hele kroppen og overhovedet ikke færdig med at have besøg Det er underligt at tænke på, at næste gang vi ses, så sidder vi med Baby Juhl i armene - og så har den endelig fået et andet fornavn end Baby Men selvom jeg var træt som en gammel dame, og det tog mig to dage før jeg blev nogenlunde normal oveni hovedet igen, så var det bare så ualmindeligt dejligt med det besøg. Både fordi Ditte og Jonas var så søde til at gøre alting for os, men også fordi Ditte er det samme sted som jeg var da hun fik Carla: hun skal være Moster for første gang - og det er altså en ret stor ting! og den blir ikke mindre af, at der sidder en Carla og bare glæææææder sig til at blive kusine. Den sidste dag, fredag, havde Baby lært at skelne Carlas stemme, så hver gang hun var i nærheden dansede den rundt. Der var een gang hvor hun stak i et hvin mens hun legede med Jonas og Baby Juhl boksede løs i al den tid det hvin stod på Jeg tror de kommer til at få et fantastisk forhold, aldersforskellen er lige i øjet og så er det fuldkommen ligegyldigt om der kommer en pige eller en dreng ud, jeg tror bare Carla blir verdens dejligste og mest omsorgsfulde kusine <3
og jeg fik lov at ævle fødsel og barsel og baby med to der selv har været der (og overlevet). Og Carla lovede mig, at komme igen når Baby Juhl var blevet født og hjælpe mig med at skubbe barnevognen: "Det kan jeg godt, moster Trine, for der er jeg blevet stor!"
