min søn gider ikke sport helhjertet, hvad gør jeg?

Hej piger,

Jeg er ny herinde og har lige et spørgsmål. Min søn bliver 4 år snart. Fra han var 1,5 år har vi gået til mor/barn gym, sidste år var det alm. gymnastik og i år er det fodbold (og håndbold senere)

Han vil rigtigt gerne til det.

Men lige siden han var helt lille og også nu, så taber han lynhurtigt interessen når vi er der. Jeg tror det kommer når han skal lave det samme som de andre, eller noget sammen med dem.

Han vil helst bare løbe enestafet. Han er også enebarn og er ikke vant til at dele.

Er det normalt det fortsætter? og hvornår holder det så op?

Er det bedst at fortsætte med sport, så kommer det af sig selv? eller skal vi bare vente nogle år? Han vil jo så gerne selv gå til det.

Kan jeg gøre noget? Jeg tænker sådan mentalt, forberede ham?

Jeg taler selvfølgelig med ham om det, og siger også at han skal prøve at være med til det hele. Men det hjælper bare ikke.

Hvad synes I ?

Jeg har Lukas på 5 som også går til fodbold. Det er 2. sæson han spiller, og jeg vil sige at der er sket en kæmpe udvikling med ham, hans spil og hans interesse hen over sommeren. Sidste år på samme tid, da brugte han mere tid på at kigge på blomster og smådyr når han var til fodbold, og indendørs droppede vi simpelthen fordi han bare dansede rundt på banen og ikke gad røre bolden. Men nu - han giver den gas og går op i spillet - og samspillet på en hel anden måde. Men kan tydeligt se at han er blevet ældre.

Så herhjemme har alderen ihvertfald haft en betydning

Tak Znuske, det var rart at høre. Jeg var lige ved at være helt bange for at han var den eneste. Jeg har slet ikke se de andre børn reagere på den måde.

Min søn var først 7 år da han startede til fodbold, interessen kom sig af, at 80% af drengene i hans klasse går til fodbold samme sted.

Så kort og godt, vil han bare gerne være en del af det fællesskab som de andre fra klassen har omkring fodbold.

Han har nu snart spillet i et lille års tid, og det er bestemt ikke fodbolden der interesserer ham mest... Interessen er kommet lidt, men det første halve år, hvis ikke mere,, hoppede han bare rundt på banen og var slet ikke med i spillet. Han fjollede og for at sige det mildt, tumlede rundt i sit eget lille univers.

Det gør han stadig tildels, men han er nogenlunde begyndt at forstå spillet og dets taktik - men nogen ferm fodboldspiller, bliver han aldrig... Men det er vel heller ikke det der er pointen med at dyrke sport, er det??

Min søn hygger sig og nyder, at have et fællesskab med de andre drenge fra klassen og det er derfor han møder op.

Om ikke andet befinder der sig også rigtig mange gode aspekter i sporten (min søn er også enebarn og har været det i 8 år nu!). Sporten er med til, at lære at arbejde sammen, tilgodese hinanden og der er meget i, at lære at tabe kampe mm.

Så så længe han har lyst, så lad ham gå der, uden at du har de store ambitioner på hans vegne, men se det som, at han får en masse godt ud af det

Min søn var først 7 år da han startede til fodbold, interessen kom sig af, at 80% af drengene i hans klasse går til fodbold samme sted.

Så kort og godt, vil han bare gerne være en del af det fællesskab som de andre fra klassen har omkring fodbold.

Han har nu snart spillet i et lille års tid, og det er bestemt ikke fodbolden der interesserer ham mest... Interessen er kommet lidt, men det første halve år, hvis ikke mere,, hoppede han bare rundt på banen og var slet ikke med i spillet. Han fjollede og for at sige det mildt, tumlede rundt i sit eget lille univers.

Det gør han stadig tildels, men han er nogenlunde begyndt at forstå spillet og dets taktik - men nogen ferm fodboldspiller, bliver han aldrig... Men det er vel heller ikke det der er pointen med at dyrke sport, er det??

Min søn hygger sig og nyder, at have et fællesskab med de andre drenge fra klassen og det er derfor han møder op.

Om ikke andet befinder der sig også rigtig mange gode aspekter i sporten (min søn er også enebarn og har været det i 8 år nu!). Sporten er med til, at lære at arbejde sammen, tilgodese hinanden og der er meget i, at lære at tabe kampe mm.

Så så længe han har lyst, så lad ham gå der, uden at du har de store ambitioner på hans vegne, men se det som, at han får en masse godt ud af det

Hej Rsa

Jeg har ingen forventninger til ham fodboldsmæssigt. Vores egen manglende interesse for den slags sport var jeg også bange for at der påvirkede ham.

Din søn vil gerne være med de andre og det er det jeg gerne vil. Nemlig at han gerne vil være en del af gruppefællesskabet

Jeg er glad for at høre at man godt kan være ældre før det kommer- det må betyde at det er normalt nok

*s* (smileys virker ikke for mig)

Tror bare, at han er lidt lille til at kunne fastholde interessen. Vores store dreng gik til håndbold sidste vinter, da var han 5 år og det var også meget forskelligt, hvor god han var til at holde fokus. Hvis han ikke selv havde bolden så det ud til at han kedede sig ....

I år prøver vi springgymnastik i stedet for.

Tak Anja, ja det kan godt være det er det. Jeg synes jo bare alle de andres børn godt kan holde fokus. Men bare ikke lige min dreng

Jeg vil lige tilføje at vi stoppede med fodbold da han ikke var interesseret. Men han er meget glad for håndbold og bortset fra når han er rigtigt træt, så vil han faktisk gerne være med  til at spille med de andre nu. Så der er sket en stor udvikling på 6 mdr. Og han glæder sig hver gang han skal til det

aarhusmor skriver:

Jeg vil lige tilføje at vi stoppede med fodbold da han ikke var interesseret. Men han er meget glad for håndbold og bortset fra når han er rigtigt træt, så vil han faktisk gerne være med  til at spille med de andre nu. Så der er sket en stor udvikling på 6 mdr. Og han glæder sig hver gang han skal til det

Det lyder som en god løsning. Jeg gik til aaalt muligt som barn, men var 10 før jeg fandt noget der vikelig sagde mig noget  Hvad med at give ham et instrument at spille på? Til samspil er det jo din tur HELE tiden sammen med de andre 

Kh

Rosa