Hvornår snakkede i fødsel med jeres kæreste/mand?

Jeg har lige rundet uge 28 og jeg synes det går meget stærkt nu og igår valgte jeg at snakke fødsel med min mand. Jeg ville gerne hører hvad han havde af tanker om fødslen osv. Men det eneste han gjorde var at snakke udenom, så jeg sagde til ham at det synes jeg ikke han kunne være bekendt. Til det svarede han at der var jo 12 uger til jeg har termin så der var masser af tid, og desuden havde han glemt hvad vi havde snakket om når vi kom til fødslen. 

Jeg blev helt stram i betrækket og lidt ked af det. Jeg synes jo ikke der er lang tid til og vi mangler bare stadig alt til babyen.

Hvornår snakkede i med jeres kæreste/mand om fødsles? og hvordan reagerede han da i spurgte til hans tanker?

det tror jeg vi altid har snakket om også inden jeg blev gravid. Det er meget naturligt at tale om synes jeg, hvis man ønsker børn, hvordan fødslen kommer til at forløbe...

Mon ikke han bare er nervøs ved tanken??

hmm, det gjorde jeg engang efter uge 30 tror jeg....Men i virkeligheden aner han jo ikke hvornår jeres barn kommer så han burde bare lytte og sige ja:-)

Jeg skrev en liste netop fordi jeg vidste min mand ikke ville kunne huske en dyt, eller i det mindste ikke det halve af det jeg ville.

Så skrev en ønskeliste der blev pakket ned i tasken til FG. Den kunne de så læse og så gøre hvad jeg helst ville.

For det gælder om at informere dem om det man kan inden de slemme veer kommer for der orker man ikke ret meget andet end at klare sig igennem:-)

Skrev hvilke smertemiddel jeg ville eller ikke ville have, akupuntur bla, fordi jeg havde læst gode ting om det:-) at det så havde stik modsatte effekt på mig kunne jeg jo ikke vde.

Men skrev jeg gerne ville i vand hvis jeg kunne, at jeg gerne ville have barnet blev tørret, at jeg IKKE ønskede at se moderkagen osv:-)En super god ide at have den liste med mig.

Det gjorde vi faktisk hele vejen igennem graviditeten...

MariaE skriver:

hmm, det gjorde jeg engang efter uge 30 tror jeg....Men i virkeligheden aner han jo ikke hvornår jeres barn kommer så han burde bare lytte og sige ja:-)

Jeg skrev en liste netop fordi jeg vidste min mand ikke ville kunne huske en dyt, eller i det mindste ikke det halve af det jeg ville.

Så skrev en ønskeliste der blev pakket ned i tasken til FG. Den kunne de så læse og så gøre hvad jeg helst ville.

For det gælder om at informere dem om det man kan inden de slemme veer kommer for der orker man ikke ret meget andet end at klare sig igennem:-)

Skrev hvilke smertemiddel jeg ville eller ikke ville have, akupuntur bla, fordi jeg havde læst gode ting om det:-) at det så havde stik modsatte effekt på mig kunne jeg jo ikke vde.

Men skrev jeg gerne ville i vand hvis jeg kunne, at jeg gerne ville have barnet blev tørret, at jeg IKKE ønskede at se moderkagen osv:-)En super god ide at have den liste med mig.

Tillader mig lige at låne tråden en lille smule for sys bare at det med listen lyder RIGTIG smart

Min mand er heller ikke lige det store sludre-chatol når det kommer til fødslen. Jeg tror han er skide bange og at han slet ikke ved hvad han skal gøre af sig selv når først vi står derinde... Så det med den liste lyder som en super idé - både for mig, men nok i virkeligheden også for ham

Men hvad stod der mere udover info til jordemoder/læger om selve behandling under fødslen?... stod der fx. også noget til din mand om hvad du ønskede dig han skulle/ikke skulle?

Jeg må nok indrømme at jeg faktisk er en lille smule nervøs for hvad min mand kunne finde på at ta beslutninger om på mine vegne... fx at han bliver dårlig (han kan ikke tåle at se blod) og så kunne hans mor da lige ta over og assistere på stuen...hvilket hun under INGEN omstændigheder skal...  

Tja vi snakkede som sådan ikke om det. Jeg spurgte om han ville med og sagde at jeg skulle dopes så meget som muligt. Og det var det. Han tog med med og jeg fik kun lattergas.

Jeg ved ikke helt hvad der er at snakke om - men det er nok bare mig

Vi snakker om det, har vi gjort siden jeg blev gravid.. Han mener så jeg skal have pks fordi han er nervøs for at der sker mig eller baby noget.. Og jeg siger så han skal lade være at give mig nerver! Og at vi kan snakke om det på et andet tidspunkt.. Jeg har egentlig ikke lyst til at tage stilling til det endnu- hvor han godt vil have alt planlagt i forvejen.. Ikke alle bryder sig jo om at tænke på fødslen, det er en skræmmende ting.

Jamen her har vi snakket om det næsten lige siden, jeg blev gravid!! Det har været en hel naturlig ting for os, ligesom vi har snakket om hvilken seng, barnevogn og autostol m.m. vi gerne ville have

Igår var vi på hospitalet til e forældreaften, som handlede om den kommende fødsel..... - rigtig fint synes jeg!!!

Ikke forsi, jeg fik suuuper meget at vide, som jeg ikke vidste på forhånd, men ved at min mand fik en del ud af det!!!!

Men igen - det er jo meget forskelligt, hvor åben man er, og hvor meget man har lyst til at tale om tingene....!! Min  mand har haft brug for at tale meget om det, så han er sikker på at kunne hjælpe mig på den aller bedste måde....

Mange hilsner fra Lea, som nu kun har 6 uger til termin... YAY!!