Barn nr. 3 vs. barn nr. 2

jEg sidder lidt og roder med tanken om barn nr. 3.
Her tænker jeg på fordele og ulemper osv.

Hvordan var det at få barn nr. 3. i forhold til 2. gang I blev mødre?

Jeg syntes at det var en kæmpe stor omvæltning at få nr. 2 og blev faktisk ret chokeret over hvor meget man pludselig skulle forholde sig til.
Man var jo vant til at have fri når det første barn sov (Her sov de aldrig til middag samtidig), vant til at have en mindre lagerbeholdning med end man har nu og skulle ikke bruge så meget planlægning når man skulle ud af døren.

Vores mindste er ved atvære stor og jeg har efterhånden fortrængt den første hårde tid.
Så wake me up og kom med alle jeres erfaringer.

Er det meget slemt at få nr. 3?

Det er ikke slemt at få nr 3, men det er anderledes og svært bla fordi du i sagens natur kun har 2 hænder Der er 15 mdr mellem mine de yngste og det i sig selv er en daglig udfordring i sær nu hvor mindste manden er 6 mdr og sover faste lure og pigen i midten på 21 mdr sover middagslur så er der jo aldrig alene tid til storebror på 4½, men det tager han nu i stiv arm På sigt er jeg sikker på de får stor fornøjelse af hinanden

Ulemperne hvis vi skal ha dem med er at man skal ha vanvittig mange ting med når man skal nogen steder, man kan aldrig blive hentet eller kørt hjem eller ha nogen med for der kan kun være 5 i en bil. Det er enormt meget svære at få atsat 3 børn end 2 når man bliver indviteret til noget uden børn.

 Og så må man se i øjnene at man kommer kronisk bag ud med vasketøjet og altid kommer for sent!!

Nå ja og så kan 1 voksen kun ha 2 børn med gratis i offentlig transport, se det er noget ÆV

Jeg vil sige at fornøjelsen ved alle mine unger langt overskygger ulemperne

jeg har også 3 børn. De 2 store er 5 og 7 år og så har vi fået en mere som er 3 mdr. 

Jeg synes det var langt hårdere at gå fra 1 til 2 børn end at gå fra 2 til 3 børn. Men det kræver også at man har overskud og bruger tid på de store sammen og hver for sig når den lille sover.

Vi gør meget ud af at et af børnene på skift er med ude af huset alene sammen med enten far eller mor.

Jeg vil sige go for it! Glæderne overskygger klart - udfordringerne

jeg har også 3 børn. De 2 store er 5 og 7 år og så har vi fået en mere som er 3 mdr. 

Jeg synes det var langt hårdere at gå fra 1 til 2 børn end at gå fra 2 til 3 børn. Men det kræver også at man har overskud og bruger tid på de store sammen og hver for sig når den lille sover.

Vi gør meget ud af at et af børnene på skift er med ude af huset alene sammen med enten far eller mor.

Jeg vil sige go for it! Glæderne overskygger klart - udfordringerne

tak for jeres syn på sagen :-)

Håber at der er flere der vil dele erfaringer ud.

Vores børn er kommet med 2 års mellemrum, så da nr 3 blev født havde vi en nyfødt, en 2årig og en 4årig (de havde begge lige haft fødselsdag. )

Nr. 3 har bare været SUPER nem, ikke fordi hun var et nemt barn, for det var hun på ingen måde, men fordi vi havde så meget rutine, fordi vi ikke blev slået ud af at nu græder hun, eller hvorfor er remoladebleerne helt grønne istedet for gule??? Alle den slags ting var vi fuldstændig ovre. Med det første barn havde vi en BABY, og denne baby fyldte hele vores liv!!! Da vi fik nr. 3. Var vores liv fyldt af en 2årig og en 4årig, så den der baby var bare sådan en der fulgte med i den daglige tommerum med de to store. Der blev ikke taget hensyn, og hun fyldte ikke ret meget i vores bevidsthed.

Faktisk havde vi en rigtig sjov oplevelse. Da vores den første var 3.mdr gammel havde vi ham med til bryllup. Det vil sige vores oplevelse var: vi har en BABY og denne baby er med til noget man kalder bryllup. Tiden til brylluppet gik med at amme, skifteble, vise BABY frem, lulle i søvn osv.

Da tredie barn var 3½mdr gammel var vi igen til bryllup (uden de to store børn). Denne gang var vi til BRYLLUP (og nå, ja, forresten så var der også lige en baby) Denne gang fyldte babyen ingen ting i vores oplevelse af brylluppet. Jeg ammede uden af opdage jeg gjorde det, lullede i søvn uden at tænke over det, osv.

På et tidspunkt i løbet af aftenen siger jeg til min bordherre: Åh, det er skønt at være i byen uden børn! Sikke en frihed! Han kiggede mobende på mig og spurgte til vores lille pige. Øh...nå, ja Hende havde vi selvfølgelig med. Men det føltes bare som at være afsted uden børn, når der kun var et barn i stedet for tre børn.

Idag har vi så 3 børn på henholdsvis 2år, 4år og 6år.