Er der nu gået. Det er slet ikke til at tro at der allerede er gået et halvt år, bare lige sådan. Vente tiden har været lang, og er det stadig, men det føles stadig væk ikke som et halvt år!
Kæresten er begyndt at beskylde ham selv for at der ikke er sket noget, han siger det er ham der er noget galt med og jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan at forklare ham at det er helt normalt at der går mellem 6-12 måneder, men hvor er det dog bare svært når man måned på måned ser hans triste ansigt. Prøver virkelig på at være optimistisk og fortæller dagligt mig selv at vi nok skal blive gravide og at der er mange som har prøvet lige så lang tid som os, men for hver måned synes jeg bare troen på det hele falder sammen, men det er vel helt normalt?
Ihh, altså, hvor ville jeg bare håbe at folk ikke skulle have problemer med at få så stort et ønske opfyldt, men desværre er det jo sådan verden er skruet sammen.
Jeg ved ikke helt hvad jeg ville med det her indlæg, andet end bare at komme ud med mine frustrationer! Det er jo et hemmeligt projekt så kan ikke rigtig snakke med andre om det, så hvor er jeg bare lykkelig for at jeg er på den her side.
Ja ok, det blev så lidt længere end jeg havde forventet, tak hvis du har læst med til ende. Det var skønt at komme ud med det!
Anmeld