Hvor har jeg været dum

Ved ikke lige hvor jeg skal starte... måske det ender med at blive noget rodet noget jeg får skrevet... men håber i alligevel kan følge mig....

De sidste 3-4 måneder har jeg været en rigtig strigle... sur, tvær, har skældt ud og i det hele taget bare været rigtig rigtig træls!

Jeg har intet overskud haft... kunne sove 10 timer og stadig være fuldstændig brugt... var konstant træt.

Efter jeg havde født ville jeg rigtig gerne ned at veje det jeg vejede inden jeg blev gravid. Jeg manglede 8 kg. her i starten af året. Jeg kæmpede og manglede kun 3kg for at være der....

Men de sidste måneder, der som sagt har været rigtig dumme, har jeg intet gjort... og da jeg steg på vægten igår vejede jeg 10kg mere end før jeg blev gravid

I sidste uge gik det op for mig at jeg havde været virkelig dårlig til at huske mit antidepressive medicin... synes jeg havde det så fint og nogle dage tog jeg det ikke... og det blev så oftere og oftere at jeg glemte det....
Og det er jo derfor jeg har været sådan de sidste måneder.... for jeg har faktisk gået og følt mig virkelig deprimeret, trist og træt af det hele...

Hvor dum kan man være

Fredag i sidste uge fik vi en god snak herhjemme og jeg fortalte hvor dum jeg havde været med min medicin... nu har jeg husket den hele weekenden og synes allerede jeg begynder at se lidt lysere på det hele.

Sørger for ikke at sidde ved computeren konstant, som jeg også har gjort den sidste tid.

Carsten har været så god til at hjælpe mig og få mig igang.
Han har hjulpet mig i mit rum i kælderen, som skal laves så jeg kan male, sy osv. dernede. Det bliver dejligt at få et rum hvor jeg kan trække ned og få lidt Tina-tid ind imellem.

Han har sat mig igang på det badeværelse vi skal have lavet færdig osv osv.

Han har bare været så god.

Idag fik jeg allerede fri kl. 15 så da jeg havde hentet Liva tog jeg lige 20 min. på romaskinen...

Nu går det vist den rigtige vej igen, synes jeg at jeg kan mærke

Tak fordi i læste med.

godt at du selv blev opmærksom på hvad problemet var - og hvor let det egentlig kunne løses! og godt at Carsten har fungeret som et godt los i røven, det skal man altså også bruge en gang imellem på den allerbedste måde

og må jeg så lige sige, at de 10 kilo du har "for meget" ikke sidder så man overhovedet tænker at du har for meget nogen steder!! du er hamrende flot, altså - det tænkte jeg allerede første gang jeg så dig live

jeg kunne altså også godt tænke mig mit eget rum. jeg har også sagt det er et must når vi en dag flytter herfra og jeg har maaaaaange gange siddet og sukket og googlet skurvogne og havehuse og alt muligt, som jeg lige syntes man kunne sætte op i haven, så jeg havde mit HELT eget sted!

Tjuhl skriver:

godt at du selv blev opmærksom på hvad problemet var - og hvor let det egentlig kunne løses! og godt at Carsten har fungeret som et godt los i røven, det skal man altså også bruge en gang imellem på den allerbedste måde

og må jeg så lige sige, at de 10 kilo du har "for meget" ikke sidder så man overhovedet tænker at du har for meget nogen steder!! du er hamrende flot, altså - det tænkte jeg allerede første gang jeg så dig live

jeg kunne altså også godt tænke mig mit eget rum. jeg har også sagt det er et must når vi en dag flytter herfra og jeg har maaaaaange gange siddet og sukket og googlet skurvogne og havehuse og alt muligt, som jeg lige syntes man kunne sætte op i haven, så jeg havde mit HELT eget sted!

Løse bluser kan skjule meget

Carsten er rigtig god til de los når jeg trænger til dem

Jeg glæder mig også til mit rum bliver helt færdigt.... jeg elsker at male, men gider ikke at skal dække af og slæbe frem osv osv.... så det bliver skønt at det bare kan stå fremme hele tiden!

nogen gange er løsningen lige foran næsen på en, og når den er der kan den være meget svær at få øje på. Så jeg har stor respekt for at du selv opdagede den.

Også skal du give din dejlige mand et kys på kinden fra mig, fordi han er så god til at støtte, hjælpe og sætte dig igang. Det betyder alt at baglandet er med en når man er på vej på banen igen.

Stort smil fra Mette

msax skriver:

nogen gange er løsningen lige foran næsen på en, og når den er der kan den være meget svær at få øje på. Så jeg har stor respekt for at du selv opdagede den.

Også skal du give din dejlige mand et kys på kinden fra mig, fordi han er så god til at støtte, hjælpe og sætte dig igang. Det betyder alt at baglandet er med en når man er på vej på banen igen.

Stort smil fra Mette

Det er også bare for dumt at jeg har sløset sådan med den medicin!
Det skal ikke ske igen!!!

Jeg kan jo heller ikke være det bekendt over for min familie.

Og ja, jeg er uendeligt glad for min mand! Og for at han kan holde mig ud og hjælper mig i de her situationer!

TbCp skriver:

Det er også bare for dumt at jeg har sløset sådan med den medicin!
Det skal ikke ske igen!!!

Jeg kan jo heller ikke være det bekendt over for min familie.

Og ja, jeg er uendeligt glad for min mand! Og for at han kan holde mig ud og hjælper mig i de her situationer!

Det hjælper ikke noget at bebrejde dig selv nu. Du har jo på ingen måde gjort det med vilje. Nu er det bare fremad igen og op på romaskine og væk fra skærmen og gemme den sure dame væk og finde den glade mor og fantastiske kæreste frem.

 

synes på inen måde du ser stor ud.. du er da da mindre end jeg er men man får jo bare andre former når man har fået børn..

det med medecinen.. kan det ikke stå fremme.. på en hylde i køkkenet hvor liva ikke kan nå det. så du ser det og husker at tage det.. eller lave en påmindelse hver dag på tlf.  mit ligger i køkkenet så jeg ser det og så jeg husker at tage det..  det hjælper.

men det er dejligt din mand støtter op om dig.. håber det snart bliver lidt bedre.. knus

TbCp skriver:

Ved ikke lige hvor jeg skal starte... måske det ender med at blive noget rodet noget jeg får skrevet... men håber i alligevel kan følge mig....

De sidste 3-4 måneder har jeg været en rigtig strigle... sur, tvær, har skældt ud og i det hele taget bare været rigtig rigtig træls!

Jeg har intet overskud haft... kunne sove 10 timer og stadig være fuldstændig brugt... var konstant træt.

Efter jeg havde født ville jeg rigtig gerne ned at veje det jeg vejede inden jeg blev gravid. Jeg manglede 8 kg. her i starten af året. Jeg kæmpede og manglede kun 3kg for at være der....

Men de sidste måneder, der som sagt har været rigtig dumme, har jeg intet gjort... og da jeg steg på vægten igår vejede jeg 10kg mere end før jeg blev gravid

I sidste uge gik det op for mig at jeg havde været virkelig dårlig til at huske mit antidepressive medicin... synes jeg havde det så fint og nogle dage tog jeg det ikke... og det blev så oftere og oftere at jeg glemte det....
Og det er jo derfor jeg har været sådan de sidste måneder.... for jeg har faktisk gået og følt mig virkelig deprimeret, trist og træt af det hele...

Hvor dum kan man være

Fredag i sidste uge fik vi en god snak herhjemme og jeg fortalte hvor dum jeg havde været med min medicin... nu har jeg husket den hele weekenden og synes allerede jeg begynder at se lidt lysere på det hele.

Sørger for ikke at sidde ved computeren konstant, som jeg også har gjort den sidste tid.

Carsten har været så god til at hjælpe mig og få mig igang.
Han har hjulpet mig i mit rum i kælderen, som skal laves så jeg kan male, sy osv. dernede. Det bliver dejligt at få et rum hvor jeg kan trække ned og få lidt Tina-tid ind imellem.

Han har sat mig igang på det badeværelse vi skal have lavet færdig osv osv.

Han har bare været så god.

Idag fik jeg allerede fri kl. 15 så da jeg havde hentet Liva tog jeg lige 20 min. på romaskinen...

Nu går det vist den rigtige vej igen, synes jeg at jeg kan mærke

Tak fordi i læste med.

Når alt ting bare går godt, ja så har man tildens til at glemme hvor skidt det har været - Ingen tvivl om at det er derfor du helt har glemt alt om din medicin....

Men super godt at du NU er kommet igang med den igen og at du allerede kan mærke fremskridt - Keep it that way honey ;)

Carsten er skisme en fantastisk mand - Hvor er det bare dejligt at han sådan skubber dig i den rigtige retning igen ;)

Tina............du er ikke dum, du er blot ved at opdage dig selv, og hvilke signaler der skal få dig til at reagere, og hvilke der ikke skal. Jeg er glad for at du har identificeret "fjenden", og tager den forbandede latente sygdom alvorligt.

Husk at fortælle Carsten at du værdsætter ham..............for det er vigtigt.

Knus Mette

Hvor var det dog godt at du kom i tanke om at du glemer pillerne. Det er ikke sjovt at gå rundt og være i dårligt humør og være trist og ked, og når pillerne kan hjælpe på det så er det jo bare om at huske at tage dem.

Det lyder rigtig hyggelig med et Tina rum i kælderen hvor du kan lave de ting du elsker Sådan et ville jeg også vildt gerne have, men når man er 4 menesker i en 3 værelset lejlighed går det bare ikke.