ked, dårlig samvittighed, og en masse homoner!

syntes det er så hårdt at være gravid i uge 38, "bonus mor" og kæreste. lige for tiden, 

føler så dårlig samvittighed fordi jeg føler jeg ikek får nok ommærksomhed,

(mig og min kæreste bor ikke sammen da vores forhold ikke er så "gammelt" endnu,)

idag skulle han hen til sin eks fordi han skulle have samvær med sin datter på 4 mdr, og self forstår jeg det, han skulle der hen klokken 11:00 og skriver at han bare skal skrive når han kommer hjem igen, sidder med min telefon hele dagen, skide rastløs, alt i min familie kører a lort da alle er sure på hinanden, og jeg har en masse lorte gravidtets homoner, da jeg står og laver aftensmad syntes jeg at der er gået evigheder, men vil ikke skrive, da jeg ikke vil forstyrre ham i hans samvær med sin datter, nå men får spist, og efter jeg har spist er jeg stadig skide rastløs, kan ikke tage mig sammen til noget som helst, så sætter mig og spiller et spil på fjæs. klokken bliver 20:00 og jeg får et opkald om at han er på vej hjem, og at han ringer når han er kommet hjem, fint nok spiller lidt vider, og så bliver klokken 22:00 og jeg går i seng da jeg ikek gider sidde oppe mere, klokken bliver 23:00 og endelig ringer han, men kun 10 min for han er træt, så nu sidder jeg bare og føler ja jeg ved sQ ikke hvad. har fået i alt 4 smser fra ham, og snakket med ham sammenlagt 15 min idag,

og så i de 10 min jeg snakket med ham får jeg at vide at han har spurgt sin eks om hun ville tage med til hanss opration (for forhudsforsnævring) og siger okay og (kan desværre ikke selv komme med da jeg skal noget den dag)

men føler ikke jeg kan forbyde ham det da jeg jo ikke selv kan tage med og han er nervøs for det, men er stadig ked af at det netop er hende som skal med, så det er den dårlige samvittighed som siger okay for det,

ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, men havde bare brug for at komme ud med tingene, sorry

Anonym skriver:

syntes det er så hårdt at være gravid i uge 38, "bonus mor" og kæreste. lige for tiden, 

føler så dårlig samvittighed fordi jeg føler jeg ikek får nok ommærksomhed,

(mig og min kæreste bor ikke sammen da vores forhold ikke er så "gammelt" endnu,)

idag skulle han hen til sin eks fordi han skulle have samvær med sin datter på 4 mdr, og self forstår jeg det, han skulle der hen klokken 11:00 og skriver at han bare skal skrive når han kommer hjem igen, sidder med min telefon hele dagen, skide rastløs, alt i min familie kører a lort da alle er sure på hinanden, og jeg har en masse lorte gravidtets homoner, da jeg står og laver aftensmad syntes jeg at der er gået evigheder, men vil ikke skrive, da jeg ikke vil forstyrre ham i hans samvær med sin datter, nå men får spist, og efter jeg har spist er jeg stadig skide rastløs, kan ikke tage mig sammen til noget som helst, så sætter mig og spiller et spil på fjæs. klokken bliver 20:00 og jeg får et opkald om at han er på vej hjem, og at han ringer når han er kommet hjem, fint nok spiller lidt vider, og så bliver klokken 22:00 og jeg går i seng da jeg ikek gider sidde oppe mere, klokken bliver 23:00 og endelig ringer han, men kun 10 min for han er træt, så nu sidder jeg bare og føler ja jeg ved sQ ikke hvad. har fået i alt 4 smser fra ham, og snakket med ham sammenlagt 15 min idag,

og så i de 10 min jeg snakket med ham får jeg at vide at han har spurgt sin eks om hun ville tage med til hanss opration (for forhudsforsnævring) og siger okay og (kan desværre ikke selv komme med da jeg skal noget den dag)

men føler ikke jeg kan forbyde ham det da jeg jo ikke selv kan tage med og han er nervøs for det, men er stadig ked af at det netop er hende som skal med, så det er den dårlige samvittighed som siger okay for det,

 

ved ikke hvad jeg ville med dette indlæg, men havde bare brug for at komme ud med tingene, sorry

Hej

Jeg ved heller ikke om du kan bruge det svar jeg kommer med, men forsøger alligevel at skrive det, så kan du jo gøre med det, som du ønsker

Jeg kan da godt forstå du syntes det er lidt samvær på en dag.

Hvad med om du en anden gang, tog med ham hjem og besøgte hans datter på 4 md. , ja så ville du være med i denne proces, og være mere sammen med ham.

Jeg kan da godt forstå du ikke har det rart med, at det er en en eks der tager med til den operation, har han sprugt andre i familien om de kunne, eller er hun den føste han spørger eftedig ?

mvh Michael

puhhh

forstår dig godt at du er ked af det...

er han bio, far til det kommende barn ?

jeg ville selv være nervøs for om han var definitivt over sin eks. jeg ville heller ikke kunne affinde mig med at hun stadig var så meget i hans liv at hun skal med til en operation...

Michael healer skriver:

Hej

Jeg ved heller ikke om du kan bruge det svar jeg kommer med, men forsøger alligevel at skrive det, så kan du jo gøre med det, som du ønsker

Jeg kan da godt forstå du syntes det er lidt samvær på en dag.

Hvad med om du en anden gang, tog med ham hjem og besøgte hans datter på 4 md. , ja så ville du være med i denne proces, og være mere sammen med ham.

Jeg kan da godt forstå du ikke har det rart med, at det er en en eks der tager med til den operation, har han sprugt andre i familien om de kunne, eller er hun den føste han spørger eftedig ?

mvh Michael

ved ikke om han har spurgt andre i hans familie, men føler ikek jeg kan forbyde ham at atge hende med nu når jeg selv ikke kan og når han jo er nervøs

Hans eks vil ikke have jeg kommer med så det er der desværre ikke mulighed for det

mariaogmarcus skriver:

puhhh

forstår dig godt at du er ked af det...

er han bio, far til det kommende barn ?

jeg ville selv være nervøs for om han var definitivt over sin eks. jeg ville heller ikke kunne affinde mig med at hun stadig var så meget i hans liv at hun skal med til en operation...

 

nej han er ikke bio fra til mit barn,

føler bare ikke jeg kan forbyde ham at tage hende med, da jeg jo selv ikke kan tage med;(

men de er først begyndt at snakke ´sammen igen for 2 uger siden og han har først fået samvær med sin datter for 2 uger siden, da hun gik fra sin eks, men kan ikke lade vær med at blive en smugle jaloux over at hun skal med og over at de er så meget sammen. da alle mine eks kærester ikke har kunne være alene med tøser uden at lave noget

Anonym skriver:

nej han er ikke bio fra til mit barn,

føler bare ikke jeg kan forbyde ham at tage hende med, da jeg jo selv ikke kan tage med;(

men de er først begyndt at snakke ´sammen igen for 2 uger siden og han har først fået samvær med sin datter for 2 uger siden, da hun gik fra sin eks, men kan ikke lade vær med at blive en smugle jaloux over at hun skal med og over at de er så meget sammen. da alle mine eks kærester ikke har kunne være alene med tøser uden at lave noget

hmmm..

syntes det lyder hårdt for dig...

men jeg ville nok tage en snak med ham om hvordan han har det med hende og evt møde hende og hvis de begge 2 ville nægte ville jeg nok bakke ud af det forhold...

sig direkte til ham hvilke følelser du render med at så er det ham der skal give dig roen, og det vil han også gøre hvis han vil dig tror jeg personligt..

Det lyder helt sikkert som om du står med nogen ret store udfordringer og jeg kan godt forstå, hvis du føler dig lidt alene midt i det hele. Du har brug for en hel masse opbakning og støtte samtidigt med at du skal udvise stor forståelse. Der er mange hensyn der skal tages hensyn til, graviditeten, det nye forhold, det gamle forhold, din kærestes barn og alt det som ligger et sted imellem.

Jeg kender selv til hvor svært det er når jeg og min kæreste kommer skævt ind på hinandens behov. Det er så let at få tingene til at forkludre og der skal omvendt noget mere arbejde til at bringe forståelsen på banen igen. Jeg tror på at når vi bevæger os ud i et nært forhold til et andet menneske, så satser vi – på den gode måde. Men også sådan at vi bliver enormt sårbare. I et nært forhold bliver vi nødt til at kunne være ærlige og finde ud af med hinanden, hvad vi har af behov og af forventninger til hinanden. Ellers kan vi næsten ikke undgå at finde os selv i en situation, hvor vi bliver skuffede og føler os tilsidesat. Jeg tror at det er vigtigt at du og din kæreste får den tid med hinanden, så du i nogen respektfulde og omsorgsfulde rammer kan dele de tanker, som du lige har delt med os andre. For det er jo helt reelt at sige at du grov-savner ham, når han er sammen med din datter, at du forstår at den tid er nødvendig, men at du bare savner at tale med ham og har brug for at han lige kommer forbi eller ringer til dig på vej ud eller hjem eller i løbet af dagen. Det kan jo ikke blive et krav, men det er altid reelt at spørge om han vil være villig til at overveje at gøre det? Og det samme med operationen. Det er jo igen helt reelt at sige at du har forståelse for at han spørger en anden, når du nu ikke kan være med. At du gerne ville have været den der var med og at du har det lidt mærkeligt med at det nu bliver eks-kæresten. Du kan ikke kræve at hun ikke tager med, men du kan fortælle din kæreste hvordan du har det. Og så kan du jo spørge om han ville kunne overveje at tage hensyn til at du har det som du har det. Måske vil han gerne overveje det. Måske vil han ikke. Og det svære bliver så at acceptere at han selv bestemmer over egne valg. Det du så kan bestemme er hvad du vil gøre med hans valg. Kan du gøre noget anderledes, som vil give ham lyst til at tage mere hensyn til dine behov og vil du være villig til at gøre det forsøg?

Det er nogen vanskelige spørgsmål at tage stilling til lige nu, for det du egentlig har allermest brug for, det er jo bare at der er ro i dit kæresteforhold, så I kan have tid til en hel masse nus og kærlighed og at du kan få al den opmærksomhed, som din forestående fødsel og moderskab har brug for. Og man kan sige at det også er vanskeligt for en mand at gå ind i et forhold i løbet af en graviditet, hvor det reelt kræver en hel del mand at være til stede og tage ansvar ud over hvad der ellers kræves af et nyt kæresteforhold.

Jeg ønsker for jer at I finder en god tid til at tale, så I kan finde frem til, hvad der for jer vil være basis for et godt kæresteforhold. Jeg ønsker jer alt det bedste.

Kh Christine

mariaogmarcus skriver:

hmmm..

syntes det lyder hårdt for dig...

men jeg ville nok tage en snak med ham om hvordan han har det med hende og evt møde hende og hvis de begge 2 ville nægte ville jeg nok bakke ud af det forhold...

sig direkte til ham hvilke følelser du render med at så er det ham der skal give dig roen, og det vil han også gøre hvis han vil dig tror jeg personligt..

 

har været sammen med ham og vi fik det snakket igennem, og han forstår mig, og jeg skal med næste gang han skal se hans datter(; så det mget rat

Anonym skriver:

har været sammen med ham og vi fik det snakket igennem, og han forstår mig, og jeg skal med næste gang han skal se hans datter(; så det mget rat

dejligt )))

Lille Du skriver:

Det lyder helt sikkert som om du står med nogen ret store udfordringer og jeg kan godt forstå, hvis du føler dig lidt alene midt i det hele. Du har brug for en hel masse opbakning og støtte samtidigt med at du skal udvise stor forståelse. Der er mange hensyn der skal tages hensyn til, graviditeten, det nye forhold, det gamle forhold, din kærestes barn og alt det som ligger et sted imellem.

 

Jeg kender selv til hvor svært det er når jeg og min kæreste kommer skævt ind på hinandens behov. Det er så let at få tingene til at forkludre og der skal omvendt noget mere arbejde til at bringe forståelsen på banen igen. Jeg tror på at når vi bevæger os ud i et nært forhold til et andet menneske, så satser vi – på den gode måde. Men også sådan at vi bliver enormt sårbare. I et nært forhold bliver vi nødt til at kunne være ærlige og finde ud af med hinanden, hvad vi har af behov og af forventninger til hinanden. Ellers kan vi næsten ikke undgå at finde os selv i en situation, hvor vi bliver skuffede og føler os tilsidesat. Jeg tror at det er vigtigt at du og din kæreste får den tid med hinanden, så du i nogen respektfulde og omsorgsfulde rammer kan dele de tanker, som du lige har delt med os andre. For det er jo helt reelt at sige at du grov-savner ham, når han er sammen med din datter, at du forstår at den tid er nødvendig, men at du bare savner at tale med ham og har brug for at han lige kommer forbi eller ringer til dig på vej ud eller hjem eller i løbet af dagen. Det kan jo ikke blive et krav, men det er altid reelt at spørge om han vil være villig til at overveje at gøre det? Og det samme med operationen. Det er jo igen helt reelt at sige at du har forståelse for at han spørger en anden, når du nu ikke kan være med. At du gerne ville have været den der var med og at du har det lidt mærkeligt med at det nu bliver eks-kæresten. Du kan ikke kræve at hun ikke tager med, men du kan fortælle din kæreste hvordan du har det. Og så kan du jo spørge om han ville kunne overveje at tage hensyn til at du har det som du har det. Måske vil han gerne overveje det. Måske vil han ikke. Og det svære bliver så at acceptere at han selv bestemmer over egne valg. Det du så kan bestemme er hvad du vil gøre med hans valg. Kan du gøre noget anderledes, som vil give ham lyst til at tage mere hensyn til dine behov og vil du være villig til at gøre det forsøg?

 

Det er nogen vanskelige spørgsmål at tage stilling til lige nu, for det du egentlig har allermest brug for, det er jo bare at der er ro i dit kæresteforhold, så I kan have tid til en hel masse nus og kærlighed og at du kan få al den opmærksomhed, som din forestående fødsel og moderskab har brug for. Og man kan sige at det også er vanskeligt for en mand at gå ind i et forhold i løbet af en graviditet, hvor det reelt kræver en hel del mand at være til stede og tage ansvar ud over hvad der ellers kræves af et nyt kæresteforhold.

 

Jeg ønsker for jer at I finder en god tid til at tale, så I kan finde frem til, hvad der for jer vil være basis for et godt kæresteforhold. Jeg ønsker jer alt det bedste.

 

Kh Christine

har været sammen med ham og har fået snakket tingene igennem, og han forstod heldigvis hvordan jeg havde det, og skal med ned og se hans datter næste gang (; så glæder mig helt enormt meget til at se ham som "far"