Idag er jeg gået ind i uge 35+0 og er bare så utålmodig. Mine tanker er kun på hvornår prinsessen vil melde sin ankomst. For 14 dage siden fik jeg beskeden om hun ikke havde vent sig endnu, og det har hun stadig ikke. Jeg kan mærke hendes hovede oppe omkring mine ribben. Fik beskeden hvis hun ikke havde vent sig ville de tage hende med kejsersnit, og det var jeg bestemt ikke glad for, og var virkelig ked af at måske skulle have et kejsersnt igen. Men flere her inde fra og andre fortalte og forklarede mig at pk ikke er så stressende og slemt som aks kan være som det jo så var for mig da jeg fik min søn.
Om 14 dage skal jeg til scanning igen, og så må vi så se hvad lægen siger der. Jeg har nu vænnede mig til tanken om at hun skal komme ud med kejsersnit og nok komme ud før tid. Det glæder jeg mig pludselig meget over fordi jeg er så utålmodig for at se hende. Dog er der en del i mig som virkelig også ønsker at hun skal komme ud på normalvis så jeg også kan få den oplevelse, men så er jeg også ret sikker på jeg går over tid. Den tanke kan jeg heller ikke bære. Uhh jeg er bare ikke til at gøre tilfreds nu. Synes også graviditeten er hård nu og føler mig virkelig som en hval. Så kører mine hormoner bare på højtryk nu. Min mand skal bare sige en lille ting forkert så tuder jeg eller bliver gal. Hvor jeg dog glæder mig til jeg skal sidde med hende i min arme
Tak fordi I læste med og havde bare brug for at komme af med mine tanker
Anmeld
