PCO, Metformin, lægeskift?

Ja, ved næsten ikke hvor jeg skal starte. Siden vi startede udredning har jeg fået det værre og værre. Var lige på p-piller i 2½ måned op til vores bryllup for at holde de værste symptomer på pco'en nede. Det er nu 3 måneder siden og jeg har de værre end nogensinde. Mit uønskede hårvækst kan jeg ikke holde nede, har tabt meget hår, er deprimeret - men det værste er trætheden. Må slæbe mig afsted på arbejdet og når jeg kommer hjem, er jeg så udmattet at jeg ofte giver mig til at tude.

Min mand laver det hele herhjemme for tiden - jeg kan knap nok overskue at rydde op efter mig selv. Det tærrer selvfølgelig på forholdet, og jeg føler ikke at jeg har noget at biddrage med når jeg kommer hjem fra arbejde.

Jeg har bare ventet på at klinikken åbnede igen efter sommerferien, så vi kunne få en snak om metformin, så jeg ikke skal ud i en langtidssygemeldning. Jeg spiser efter pco-foreskrifter, slæber mig ned i træningscenteret 2 gange om ugen og cykler på arbejde - men det giver ikke mere energi. Jeg har for det meste svært ved at koncentrere mig, hukommelsen er heller ikke god, og jeg har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke yder mere.

Den læge på klinikken vi er tilknyttet (vi starter om med første forsøg IUI i september) føler vi os ikke særligt trygge ved. Hun er meget kold og afvisende når vi stiller spørgsmål. Alle mine symptomer skriger PCOS! Men hun mener ikke at have hørt om Metformin. Det eneste tal der lå inden for normalen var fasteinsulin, men har læst på pco-foreningens hjemmeside, at "normalen" varierer fra person til person, og fra dag til dag og fra lab til lab. Og at man skal udføre en såkaldt sukkertest for at få det rigtige billede af, hvorvidt man har insulinresistens eller ej. En scanning har vist at jeg har mindst én polycystisk æggestok.

Jeg ringede til knlikken for et par måneder siden, da jeg kunne mærke at symptomerne blev værre og forklarede at jeg havde svært ved at få mit liv til at hænge sammen, pga træthed, svimmelhed og efterhånden nedtrykthed! Hun sagde bare ligeså koldt at hun ikke kendte til noget mirakelmiddel mod træthed, og så måtte jeg jo starte på p-piller hvis det kunne hjælpe! Hallo! vi prøver at lave børn!

Vi har i det hele taget en dårlig fornemmelse af det her, og det er jo et meget følsomt emne. En kollega sagde til mig, at man aldrig ville tøve med at skifte tandlæge, hvis man ikke var tilfreds eller følte sig tryg - men man bliver en anden når man er så sårbar.

Overvejer at tage en snak med min egen læge... Synes det er meget svært at ringe til klinikken og sige at jeg vil have tildelt en anden læge.. Kender flere som har været i behandling hos den anden læge deroppe og har følt sig i meget gode hænder, og ikke mindst forstået.

Hele processen i at lave børn, er jo noget mere kold og klinisk på klikik end i soveværelset. Har ikke brug for en kold og uforstående læge...

slet ingen ?

Først et  .

Synes helt sikkert godt du kan bede om, at få en anden læge. Hvis du ikke føler dig i gode hænder er det vigtigt at få gjort noget ved det. Hele det behandlingsfoløb kan være meget hårdt, og så er det vigtigt, at man føler sig tryg ved den person som behandler en. 

Synes også sagtens du kan bede om en anden læge, så du evt. kan blive på den klinik. Det har de nok oplevet før, og vi er jo forskellige som mennesker, og forskellige omkring, hvem vi trives med.

Håber du finder ud af det. 

I øvrigt, har du talt med din mand om det du går og føler og tænker? Det kan være rigtig svært når man føler sig som en landeplage, men nødvendigt, hvis i skal overleve behandling sammen. 

Tak for det... Har lige haft snakket med dem på klinikken og der var ingen problemer i, at blive tilknyttet en anden læge - da de sagde ligesom dig, at vi er jo mennesker og ikke alle har den rette kemi.

Vi har snakket meget om det herhjemme - det har især været hårdt for min mand, der har været i behandling før med tidligere partner - hvor det ikke blev til noget. Det ripper op i nogle svære følelser allerede inden vi er kommet igang. Vi er meget fokuserede på, at vi skal være gode ved hinanden og at det er hårdt for forholdet at skulle igennem. Men det er svært lige nu, og har haft nogle rædsomme uger. Vi tager en smuttur til Göteborg om nogle uger, lige inden vi starter op i behandling, for lige at pleje kærligheden lidt.

Krydser fingre for dig

Hejsan...

Jeg forstår sååå godt hvad der er du går igennem ang. din pco, jeg har det på samme måde Lige nu tager jeg metformin og noget der hedder spirix, for uønsket hårvækst og nogle af de andre symptomer på pco. Jeg er også træt HELE tiden, når kl bliver 17.00 er jeg fuldstændig færdig, jeg kan umuligt holde mig vågen, og hvis jeg prøver ender jeg altid med at skælde min datter eller min mand ud over ingenting, og det er bare sååå synd for dem. Min mand har nu sagt til mig at når jeg føler mig træt, skal jeg gå ind på værelset og lægge mig i 1-2 timer og så skal han overtage Jeg har også oplevet at have en iskold gyn. og det gad jeg simpelthen ikke, så jeg skiftede og skiftede engang til, før jeg fandt en jeg følte jeg kunne snakke med og komme til med alle diverse spørgsmål...MEN han er en meget travl mand, og det er næsten umuligt at få en tid hos ham jeg ringede derop før sommerferien ang. en tid og kom på en huskeliste, har stadig ikke modtaget nogen tid, og dette er næsten 3 måneder siden...aftalen var at jeg skulle kontakte ham igen hvis jeg ikke var blevet gravid til sommer, så vi kunne komme i en anden slags behandling.

Jeg kan godt følge dig i at man gå med en evig dårlig samvittighed over de ting man ikke orker eller kan tage sig sammen til, men det kan man bare ikke bruge til noget. Du er nødt til at prøve at axeptere at du har pco og disse symptomer og så gøre tingene i dit eget tempo, har du brug for en lille lur, jamen så sig til din mand at nu klarer du ikke mere og lægger dig lige lidt..og prøv så at glædes over de ting som du klarer og orker. Jeg har fået det beder siden at jeg begyndte at axeptere pco´en og mærke efter hvad min krop havde brug for, jeg er blevet mere glad og afslappet men gud, det er også trælse dage

Men det er håb når du nu har fået en ny læge, kan det være en hun/han kender til metformin:9 og så an du komme på det samt nogle andre tabl. for alle dine symptomer (det skal du forlange, for de findes)..alle symptomerne forsvinder selvfølgelig ikke, men de bliver svagere og nogle dage er de helt væk...

Håber at du og manden nyder jeres ferie og at i snart få 2 streger

Tusind tak for dit svar. Hvor er det bare godt at der findes en side som denne, hvor vi kan få luft, forståelse og ikke mindst gode råd med på vejen. Jeg har fået snakket med min læge, og må nok erkende at Metformin nok ikke vil løse mit problem. Men psyken kan jo også køre en træt, så mistænker at det måske kan løses efterhånden som der kommer ro på. Har fået det hele snakke igennem med min mand - nu´har vi en plan B, så selvom den forhåbentlig aldrig bliver aktuel - så giver det mere ro. Vi har først forsøg IUI på mandag - og er meget spændte på det hele

Hej Filuka,

Jeg har ikke selv Pcos, men min svigerinde har. Hun var også tilknyttet en tumpet læge som ikke rigtig ville hjælpe, og har også flere gange bare sagt hun må starte på p-piller.

Hun spiser som dig også efter alle regler mht. insulinresistens, træner flere gange om ugen osv.

De de ikke kunne komme igennem, har hun været med egen læge og få Metformin, og er nu startet på en privat klinik.. Det ser ud til at gå lidt fremaf med dem nu..

Vil bare lige sende dig en krammer og lidt god karma:-) Håber det hjælper med den nye læge (helt sikkert det rigtige valg at skifte!!) og med en ferie med manden (de stakkels mænd skal holde meget ud med os humørbomber):-)

Filuka skriver:

Ja, ved næsten ikke hvor jeg skal starte. Siden vi startede udredning har jeg fået det værre og værre. Var lige på p-piller i 2½ måned op til vores bryllup for at holde de værste symptomer på pco'en nede. Det er nu 3 måneder siden og jeg har de værre end nogensinde. Mit uønskede hårvækst kan jeg ikke holde nede, har tabt meget hår, er deprimeret - men det værste er trætheden. Må slæbe mig afsted på arbejdet og når jeg kommer hjem, er jeg så udmattet at jeg ofte giver mig til at tude.

Min mand laver det hele herhjemme for tiden - jeg kan knap nok overskue at rydde op efter mig selv. Det tærrer selvfølgelig på forholdet, og jeg føler ikke at jeg har noget at biddrage med når jeg kommer hjem fra arbejde.

 

Jeg har bare ventet på at klinikken åbnede igen efter sommerferien, så vi kunne få en snak om metformin, så jeg ikke skal ud i en langtidssygemeldning. Jeg spiser efter pco-foreskrifter, slæber mig ned i træningscenteret 2 gange om ugen og cykler på arbejde - men det giver ikke mere energi. Jeg har for det meste svært ved at koncentrere mig, hukommelsen er heller ikke god, og jeg har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke yder mere.

Den læge på klinikken vi er tilknyttet (vi starter om med første forsøg IUI i september) føler vi os ikke særligt trygge ved. Hun er meget kold og afvisende når vi stiller spørgsmål. Alle mine symptomer skriger PCOS! Men hun mener ikke at have hørt om Metformin. Det eneste tal der lå inden for normalen var fasteinsulin, men har læst på pco-foreningens hjemmeside, at "normalen" varierer fra person til person, og fra dag til dag og fra lab til lab. Og at man skal udføre en såkaldt sukkertest for at få det rigtige billede af, hvorvidt man har insulinresistens eller ej. En scanning har vist at jeg har mindst én polycystisk æggestok.

Jeg ringede til knlikken for et par måneder siden, da jeg kunne mærke at symptomerne blev værre og forklarede at jeg havde svært ved at få mit liv til at hænge sammen, pga træthed, svimmelhed og efterhånden nedtrykthed! Hun sagde bare ligeså koldt at hun ikke kendte til noget mirakelmiddel mod træthed, og så måtte jeg jo starte på p-piller hvis det kunne hjælpe! Hallo! vi prøver at lave børn!

Vi har i det hele taget en dårlig fornemmelse af det her, og det er jo et meget følsomt emne. En kollega sagde til mig, at man aldrig ville tøve med at skifte tandlæge, hvis man ikke var tilfreds eller følte sig tryg - men man bliver en anden når man er så sårbar.

Overvejer at tage en snak med min egen læge... Synes det er meget svært at ringe til klinikken og sige at jeg vil have tildelt en anden læge.. Kender flere som har været i behandling hos den anden læge deroppe og har følt sig i meget gode hænder, og ikke mindst forstået.

Hele processen i at lave børn, er jo noget mere kold og klinisk på klikik end i soveværelset. Har ikke brug for en kold og uforstående læge...

Det lyder som om du er rendt ind i den læge på klinikken som vi mødte i Skive for flere år siden. Mage til følelseskold klaphat skal man godt nok lede længe efter.

Det lyder meget mærkeligt at hun ikke kender til Metformin ifm. PCOS behandling, for det er efterhånden så udbredt og gennemtestet, at alle fertilitetsklinikker burde kende til det.

Min hustru har selv PCOS og har været i metformin behandling. Vi slap dog heldigvis for de symptomer som du beskriver du har, ligesom vi slap for hormonbehandling og forsøg, da det lykkedes os gennem en anden vej.

Ved siden af metforminbehandlingen gik min hustru til akupunktur hos en der har speciale i barnløshedsbehandling. Ved vores første barn gik hun der i ét år inden der var gevinst og med vores andet barn gik hun der i et halvt år inden der var gevinst igen.

Så selv om min hustru har fået stillet diagnosen PCOS, så har vi nu 2 gange bevist at man med metformin og akupunktur kan få børn. Dermed ikke sagt at det virker for alle.

Grunden til jeg vil fremhæve akupunkturen er, at den altså virker på så utroligt mange ting. Min hustru døjede også lidt med træthed, men det tog akupunkturen.

Vores første søn havde problemer med mave/tarm-systemet, hvilket lægerne på børneafdelingen sagde ville gå over i løbet af 2-3 måneder, men en omgang laser-akupunktur på vores dengang 3 uger gamle dreng kurerede ham fra den ene dag til den anden.

Så alt i alt vil jeg give dig det råd at opsøge en akupunktør med speciale i barnløshedsbehandling og tage en snak med vedkommende.

Du kan finde den nærmeste akupunktør på www.aku-net.dk - håber det giver dig lidt trøst og mod på det hele.