glemme kæresten efter fødslen?

sagen er den at mig og min kæreste sad og snakket om hvordan det ville være efter fødslen, og han gav udtryk for at han var bange for at jeg ville "glemme" ham efter jeg havde født, da hans søster "glemte" sin kæreste efter hun havde født,

men regner jeg ikke med og håber da heller ikke jeg gør,

men "glemte" i jeres kæreste/forlovede/mand efter i havde født?
og er der nogle som har nogle fif så man ikke "glemmer" dem(;?

Med Marcus´far gled vi længere fra hinanden ved at få ham, jeg følte meget under graviditeten han ikke støttede mig, og vi skændtes meget. jeg var en meget aktiv rytter og heste tager bare meget tid, den situation havde nok ikke opstået nu, men jeg var 22 år og ikke parat til at opgive de dyr så når han kom fra job fik han marcus´i armene og jeg var væk i mange timer...

vi formåede ikke at snakke sammen om tingende og 22 år uden netværk pga flytning og være bundet i hjemmet af en baby hvor manden ikke forstår kvinden og ikke ville sætte sig ind idet, og nok også omvendt er en dårlig cocktail. han havde en forventning om når han kom hjem så stod der mad, vasketøj var klaret og huset rengjort. samt kunne jeg ikke amme marcus foran ham det var pinligt for mig...og havde overflod af mælk så var grisset til hver morgen følte mig meget indelukket ( og internettetet måtte jeg ikke bruge da det var for dyrt)

når vi alle var samlet jo så fik Marcus alt min kærlighed og opmærksomhed og blev enormt jaloux når faren ville tage ham i slutning af forholdet.

kan ikke forstille mig at skubbe manden væk med babyen om en mdr. tid...men amningen kunne jeg godt forstille mig bliver svær for mig, men må tiden vise det for et forsøg...

mariaogmarcus skriver:

Med Marcus´far gled vi længere fra hinanden ved at få ham, jeg følte meget under graviditeten han ikke støttede mig, og vi skændtes meget. jeg var en meget aktiv rytter og heste tager bare meget tid, den situation havde nok ikke opstået nu, men jeg var 22 år og ikke parat til at opgive de dyr så når han kom fra job fik han marcus´i armene og jeg var væk i mange timer...

vi formåede ikke at snakke sammen om tingende og 22 år uden netværk pga flytning og være bundet i hjemmet af en baby hvor manden ikke forstår kvinden og ikke ville sætte sig ind idet, og nok også omvendt er en dårlig cocktail. han havde en forventning om når han kom hjem så stod der mad, vasketøj var klaret og huset rengjort. samt kunne jeg ikke amme marcus foran ham det var pinligt for mig...og havde overflod af mælk så var grisset til hver morgen følte mig meget indelukket ( og internettetet måtte jeg ikke bruge da det var for dyrt)

når vi alle var samlet jo så fik Marcus alt min kærlighed og opmærksomhed og blev enormt jaloux når faren ville tage ham i slutning af forholdet.

kan ikke forstille mig at skubbe manden væk med babyen om en mdr. tid...men amningen kunne jeg godt forstille mig bliver svær for mig, men må tiden vise det for et forsøg...

min kæreste er heldigvis enormt opmærksom på mig, og når jeg har en dårlig dag eller bare har det skit, ved han lige hvad han skal gøre for at jeg får det en smugle beder,
selvom det ikke er hans barn jeg bære, er han så opmærksom, og glæder sig mindst lige så meget som jeg til at den lille kommer

så jeg er ikke rigtig bange for at glemme ham, men han er en smugle bange for det, da han jo så sin søster skubbe sin kæreste væk.,

Anonym skriver:

min kæreste er heldigvis enormt opmærksom på mig, og når jeg har en dårlig dag eller bare har det skit, ved han lige hvad han skal gøre for at jeg får det en smugle beder,
selvom det ikke er hans barn jeg bære, er han så opmærksom, og glæder sig mindst lige så meget som jeg til at den lille kommer

så jeg er ikke rigtig bange for at glemme ham, men han er en smugle bange for det, da han jo så sin søster skubbe sin kæreste væk.,

tror man gør bedst i at være opmærksomme på hinanden, selvf vil den lille ny jo tage noget spec. i starten.

men man kan gøre meget for hinanden...

NEJ det gjorde jeg ikke tvært i mod kom vi meget tætter på hinanden og giftet os 3 måneder efter. Jeg havde rigtig mange forskellige følelser under graviditeten og i lange periode var jeg i tvivl om jeg overhoved elsket ham og ville være sammen med ham (de hormoner altså) Men da jeg så gik i fødsel blev jeg overvældet af en milll følelser det var helt vil mærkelig men jeg kunne og kan slet ikke forstille mig andre end ham. 

Og nu venter vi så nr 2. 

mariaogmarcus skriver:

tror man gør bedst i at være opmærksomme på hinanden, selvf vil den lille ny jo tage noget spec. i starten.

men man kan gøre meget for hinanden...

 

 

det rigtig(;

håber bare alt går godt(;

Diana... skriver:

NEJ det gjorde jeg ikke tvært i mod kom vi meget tætter på hinanden og giftet os 3 måneder efter. Jeg havde rigtig mange forskellige følelser under graviditeten og i lange periode var jeg i tvivl om jeg overhoved elsket ham og ville være sammen med ham (de hormoner altså) Men da jeg så gik i fødsel blev jeg overvældet af en milll følelser det var helt vil mærkelig men jeg kunne og kan slet ikke forstille mig andre end ham. 

Og nu venter vi så nr 2. 

dejligt at hører(;

man bliver selv lidt ramt a den tvivl(;

men håber det går som med jer(;

Anonym skriver:

 

dejligt at hører(;

man bliver selv lidt ramt a den tvivl(;

men håber det går som med jer(;

Det kan være svært for der er pludselig en ekstra der kræver mere opmærksomhed og vi har da helt sikkert også vores ture især når Lucas fx er syg eller noget. 

Men jeg sagde lige fra jeg blev gravid at det var bare monster vigtig at man kæmper for hinanden og husker hinanden for det er altså den man har valgt at leve resten af livet med og få børn med osv og så skal man fanme også kæmpe for det.

Der er desværre så mange der går fra hinanden og jeg synes ikke de kæmper nok for det! (og det gælder selvfølgelig ikke alle) Men mange vælger den "nemme" løsning bare at smutte stedet for at kæmpe! 

Så husk hinanden for dem i er og dem i fald for husk at lav noget sammen og snak sammen om alt. 

Det skal nok gå du er jo klar over hvad han er nervøs for så du ved også du skal kæmpe for ikke at komme til at glemme ham du er bevist om det og det kan jeg kun se som noget positivt. 

At du skriver dette indlæg viser, at du er meget opmærksom på det, hvilket jo er godt.

Det er da klart at man glemmer sin partner og sig selv i den store omvæltning det er at blive forældre. Derfor er det også super vigtigt at huske at lave noget sammen, når bebs sover - om det så bare er at grønne på sofaen mens man fletter fingre, ligge i sengen og kramme eller noget lignende.

 Dorte