Kom til at græde midt på åben gade

Ja det kom jeg til fordi virkeligheden lige pludselig kom meget tæt på. Dicte og jeg var på vej ind til byen og gå ind tur, da vi møder en kvinde. Hun står er græder og ryster over det hele. Jeg går hen til hende, og spørger om hun er okay, og om jeg kan hjælpe hende. Hun fortæller, at hun har fået svar på en mamografi, og de har fundet noget kræft, og nu kan hun ikke finde ned til brystscreeningcenteret. Åh gud, hvor var det hårdt og helt utroligt sørgeligt at se en kvinde stå midt i en rundkørsel midt i Viborg, mens hele hende liv bare brød sammen. Jeg fik vist hende vej til centeret, og så blev jeg bare rigtig ked af det bagefter. For jeg følte, at jeg ikke havde gjort nok. Jeg havde lyst til at tage om hende og sige at det hele nok skulle gå, og at hun nok skulle blive rask igen, men det kan man jo ikke med fremmed. Hold op man for en øjenåbner. Puha!

Ja det kom jeg til fordi virkeligheden lige pludselig kom meget tæt på. Dicte og jeg var på vej ind til byen og gå ind tur, da vi møder en kvinde. Hun står er græder og ryster over det hele. Jeg går hen til hende, og spørger om hun er okay, og om jeg kan hjælpe hende. Hun fortæller, at hun har fået svar på en mamografi, og de har fundet noget kræft, og nu kan hun ikke finde ned til brystscreeningcenteret. Åh gud, hvor var det hårdt og helt utroligt sørgeligt at se en kvinde stå midt i en rundkørsel midt i Viborg, mens hele hende liv bare brød sammen. Jeg fik vist hende vej til centeret, og så blev jeg bare rigtig ked af det bagefter. For jeg følte, at jeg ikke havde gjort nok. Jeg havde lyst til at tage om hende og sige at det hele nok skulle gå, og at hun nok skulle blive rask igen, men det kan man jo ikke med fremmed. Hold op man for en øjenåbner. Puha!

det er rædselsfuldt!!! jeg hader kræft! hader det!! jeg synes det er SÅ ukontrollerbart! og jeg kender godt den følelse du beskriver, at man ikke føler man gør nok!

tilføjer lige, at som trine skriver.... så har du hjulpet alt det du kan! :0)

men Camilla du har helt sikkert hjulpet hende midt i det måske mest uoverskuelige øjeblik i hendes liv! jeg kan godt forstå du selv blev berørt af det, for det er da virkelig LIVET smask lige i fjæset - og helt omvendt af hvad vi er vant til herinde, hvor det jo er livet begyndt og ikke livet afsluttet. øv, stakkels kvinde

Puha

Du gjorde det du kunne gøre! Og ved du hvad... der er rigtig mange mennesker som bare ville have gået forbi hende... men du stoppede op og gav hende tid.

Hvor er det trist

TbCp skriver:

Puha

Du gjorde det du kunne gøre! Og ved du hvad... der er rigtig mange mennesker som bare ville have gået forbi hende... men du stoppede op og gav hende tid.

Hvor er det trist

SÅ enig!!!

Men hvad sker der for, at sådan en kvinde er overladt til sig selv?!! Altså havde hun fået sådan et svar i telefonen - nej vel? Eller er det mig der er naiv...og hvor er familien henne? Hun skal da ikke stå der med sådan noget helt alene!

Jeg kan godt forstå, du blev rystet, for som Trine skriver, så er det da LIVET, når det er allersværest! Du gjorde det absolut eneste rigtige!

Jamen søde Camilla. DU gjorde jo en forskel. Tro mig. Du vil blive husket.

Men puha en oplevelse.  Godt du stoppede og hjalp hende. Godt gået. Nogle ville bare ha' kigget den anden vej og gået forbi.

KNUS

ej hvor SYND!!!!! Puha ja det må bare vælte det hele.... Stakkels kvinde....

Åh ha Godt du tog dig tiden til at se til hendes side... Dejligt med den medmenneskelighed

Du er en af dem man ar stolt af at kende - du gør en forskel i folks liv, også selvom det er fremmede midt på gaden. Du har helt sikkert hjulpet hende meget mere end du er klar over...