Børnene startede i hhv ny vuggestue og børnehave i mandags, og det er bare gået over al forventning!!
Der startede ellers med at være total forvirring i hele huset, da vi mødte med børnene mandag morgen; i børnehaven var der ingen plads klar til Annika, der var ingen der var helt sikre på, hvilken gruppe hun tilhørte (
) og både Pelle og Annika var ret forvirrede - Pelle hader ikke at være forberedt, han har aldrig kørt nogle af børnene ind i inst. og forventede mere velkomst, end der var. Så vidt jeg forstod, var de meget overladte til sig selv og der blev ikke rigtig kommunikeret, hvad der skulle ske hvornår. Annika var for usikker til, at han kunne gå på noget tidspunkt, så han var der sammen med hende fra 9-12 - hun rendte dog rundt og legede meget selv, men hun havde brug for at han var der - også selvom han bare var placeret på en stol eller en bænk 
.
I samme tidsrum var jeg i vuggeren med Lina - her var forvirringen om muligt endnu større. Inst. havde lukket de sidste to uger i juli+første uge i august, så alle var netop tilbagevendt fra ferie. Samtidig starter de en ny vuggestuegruppe op, hvilket betyder nyt personale (en del har dog været i børnehaven tidligere) og en masse nye børn. Så vidt jeg kunne forstå er de 13 nye børn på én gang deroppe (fordelt på to stuer) - det er helt hul i hovedet! - en del af dem startede dog op inden ferien, men efter 3 ugers ferie er det jo ligesom at starte forfra. Så alt det betød, at vi nye forældre sad på nakken af hinanden og ingen kunne finde ud af, hvem der var forældre, og hvem der var personale - børnene (nye som gamle) var forvirrede over alle de nye voksne, de nye rammer og personalet vidste ikke rigtig, hvor de skulle bruge deres krudt...
Lina var meget klister og virkede meget utryg, så jeg var noget nedtrykt, da vi tog hjem sammen med Annika og Pelle kl. 12. Begge børn sov en god middagslur.
Tirsdag morgen var det et helt nyt hus at komme ind i; der herskede ro og fordragelighed, jeg var den eneste nye forælder (de andre har tilsyneladende bare afleveret deres barn...på andendagen - er det ikke vildt hurtigt, eller er det bare mig?) og jeg fik en god snak med personalet, der havde fundet deres egne ben igen 
. Da jeg havde været der i en time (kl. 10) forsøgte jeg at gå - med bævende hjerte, for Lina søgte mig stadig meget, selvom hun var mere modig end om mandagen. Hun blev meget ked, da jeg gik og jeg fik ondt i maven 
vi havde aftalt, jeg skulle komme tilbage efter ½ time - men da jeg kom tilbage kunne jeg se gennem vinduet, at hun bare råhyggede sig og legede!! Så jeg fik kommunikeret til dem, at jeg ville komme tilbage efter frokost, hvor Pelle også havde aftalt, han ville hente Annika. Og det var bare gået SÅ fint!! Annika havde været ligeså dygtig; selv tisset på toilettet med et "Mig kan altså godt selv" til pædagogen, danset rundt alene i rundkredsen til "se min kjole"...og ja, bare været SÅ sej.
Idag gik vi så derop med dem kl. 8.45 og kl. 9.05 var begge børn afleveret: Lina vinkede lige så fint til mig og sagde lystigt "Hej hej", da jeg gik ingen sure miner, ingen gråd - bare "Hej hej" og Annika havde sagt "Hej hej far, ha' en go' dag"
Så ikke mere brug for far og mor - de klarer sig selv vores store piger. Idag putter de Lina deroppe, og ringer når hun vågner - er MEGET spændt på, hvordan det går!!! Hun skal sove i krybbe, hvilket hun aldrig har gjort før!
Så alt i alt er det bare gået suverænt godt! Og jeg er så sindssygt stolt af dem!
