Fjern de skrigeunger!!! OMG!! (Link)

Jeg bliver lidt sur...

Børn skal have lov at være børn, de skal have lov til at være utilfredse ligesom os andre....

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1388829.ece

Jeg blir ikk sur

Børn larmer,er irriterne og stressene nok i hverdagen. Hvis man endelig vil have ferie og de ikk er med,-så forstår jeg godt de der koncepter  Hvis jeg skal ud og spise,på stranden ,med toget mens jeg er barnefri,-så sørger jeg altid for at der ikke er børn i nærheden. Når jeg endelig har fri,-så vil jeg føle mig fri og nyde stilheden

Jeg ville helt klart bookes på det særhotel hvor voksne er i fokus fremfor børnene,-hvis jeg var barnefri

Kan ikke lade være med at grine lidt, for jeg synes selv at det kan være irriterende med skrigende børn, men på det grundlag vil jeg også sige at det er lige over grænsen, børn er børn, det har du helt ret i

Og der skal være plads til alle.. Kan da godt være ungerne skriger som små djævle, men synes da også det er hyggeligt hvis man er på ferie og andres børn render rundt og leger

 

Jeg bliver lidt sur...

Børn skal have lov at være børn, de skal have lov til at være utilfredse ligesom os andre....

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1388829.ece

Hvorfor blive sur. Synes da det er et fint kompromis at man laver rejser uden børn. Det er jo så bare ikke de rejser jeg vælger at tage på. Men der er jo noget om det der står i artiklen. Børn fylder mere og mere og det kan jeg da godt forstille mig man får nok af, hvis man som par uden børn ønsker ro på deres ferie. Ja vi er blevet mere egoistiske, men det er jo så også det børnene lærer. For der er jo nok nogle børn, der kunne ha godt af at lære at tage hensyn til at der også er andre til stede

Men sur over at nogen kan have behov for en børnefri ferie kan jeg ikke blive. Ville dog aldrig selv ha behovet for en børnefri ferie om jeg så skal holde den med eller uden min datter

duddi. skriver:

Hvorfor blive sur. Synes da det er et fint kompromis at man laver rejser uden børn. Det er jo så bare ikke de rejser jeg vælger at tage på. Men der er jo noget om det der står i artiklen. Børn fylder mere og mere og det kan jeg da godt forstille mig man får nok af, hvis man som par uden børn ønsker ro på deres ferie. Ja vi er blevet mere egoistiske, men det er jo så også det børnene lærer. For der er jo nok nogle børn, der kunne ha godt af at lære at tage hensyn til at der også er andre til stede

Men sur over at nogen kan have behov for en børnefri ferie kan jeg ikke blive. Ville dog aldrig selv ha behovet for en børnefri ferie om jeg så skal holde den med eller uden min datter

Tænker nu mere at de vil lave børnefri zoner i supermarkeder... Det kan godt irritere mig lidt...

Jeg kan nu godt forstå det Når jeg endelig får muligheden for at være sammen med min kæreste og hvile ørene fr mit eget barn, ja så gider jeg da ikke høre på andres. Og folk som har valgt ikke at få børn, hvorfor skal de tvinges til at høre på mit når de er ude? Der er masser af muligheder for familer at være sammen i det offentlige rum, og jeg synes det er helt fint at der bliver lavet børnefri zoner.

Og jeg er også enig med den der udtaler at børn fylder mere i dag end de har gjort. Børn er centrum i familen - mit barn er - og derfor er det dejligt at man kan finde et sted hvor man kan sætte sig selv i fokus. Men det er nok bare mig der er underlig, når jeg som mor godt kunne klare en uge på langs, uden at der er nogen former for børn i en radius af 5 km 

MoarJ skriver:

Jeg bliver lidt sur...

Børn skal have lov at være børn, de skal have lov til at være utilfredse ligesom os andre....

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1388829.ece

Børn er børn...

Om de er glade, sure eller kede af det...

Synes klart at det er op til forældrene selv om de vælger at tage afsted med eller uden børn...

Men skal der så også laves regler for om man må komme ud at spise om man er tyk tynd eller hvad??

Alle de regler de laver...

De gange Casper og jeg har været ude at spise alene har jeg da nydt, og sidder der så en familie ved sidden af med børn... ja så smiler jeg da altid til dem og tænker dejligt at de også vælger at tage deres børn med ud at spise... Men synes da også forældre er gode til at stoppe de løbende skrigende børn enten ved at gå ud eller tage hjem....

Vælger man at gå ud at spise og ikke ønsker alle de børn omkring sig, kan man jo bare vælge at spise senere end lige der hvor børnefamilierne plejer at spise...

Så tager man et bord til klokken 19.30 er der ikke mange børnefamilier tilbage, de er taget hjem igen...

Majbritt

MoarJ skriver:

Tænker nu mere at de vil lave børnefri zoner i supermarkeder... Det kan godt irritere mig lidt...

øh synes ikke jeg kunne læse ud fra artiklen at man ønsker børnefri supermarkeder. Men at man er træt af skrigeunger i supermarkederne (hvilket jeg da også kan være en torsdag kl 17.15

duddi. skriver:

øh synes ikke jeg kunne læse ud fra artiklen at man ønsker børnefri supermarkeder. Men at man er træt af skrigeunger i supermarkederne (hvilket jeg da også kan være en torsdag kl 17.15

Det står lige under overskriften i arktiklen.... :)

Jeg forstår udemærket konceptet og synes egentligt at det er en ok ide. Men at de generalisere børn synes jeg er forkert, der er jo faktisk forældre der opdrager deres børn godt så de ikke er skrigende og larmende alle steder. Og det er ikke børnenes skyld det er 100% forældrenes. (efter min mening)

Hader selv de forældre (IKKE børnene) der tager deres tit trætte børn med ud at handle efter kl 20 om aftenen. De bliver sure og skriger fordi de er trætte. Og så er der de forældre der bare lader deres børn skrige i supermarkedet uden at forsøge at få dem til at stoppe eller simpelthen tage dem med ud af butikken.

Ok babyer er en ting, dem kan man ikke rigtig opdrage på. Men når børn når en alder hvor de kan lærer forskellen mellem et ja og nej / rigtigt og forkert, så skal forældrene s** også gøre det.

Jeg skal ikke gøre mig selv bedre end andre, er trods alt kun førstegangs gravid, men mine børn skal have grænser og vide hvad de må ikke må og så skal se lærer ikke at skrige op bare fordi de får et nej.