Jeg ved godt den er helt vildt strid den her.... men helt ærlig... jeg kunne ikke lade være at grine over det her digt jeg lige fandt...
Tror faktisk flere mænd kan sidde og nikke lidt over den... Ved ihvertfald at min mand kan....
Nu håber jeg ikke der er nogen der bliver stødt, for det var ansolut ikke meningen. Og mon ikke digtet er skrevet med et glimt i øjet...
Du græder og skriger,
for første gang i sit liv, er far ked af at han rendte med piger.
Du frarøver mig min natte hvile.
Det er fjorten dage siden, jeg sidst kunne smile.
Jeg ville ønske at jeg kunne elske dig som din mor.
Men det er jo din skyld hun stadigvæk er kæmpe stor
Når du skiger og græder.
Får jeg lyst til at slå dig med brædder.
Nu har konen kun øje for dig.
Jeg tror hun har glemt alt om mig.
Du ligger på min plads ved hendes bryst.
Og selv om jeg græder er der ingen trøst.
Jeg håber du snart lider vugge døden
Jeg gider ikke at knokle for at give dig føden.
Du frarøver mig alt dit lille skarn
Beklager - men i nat bliver du kvalt i en stump garn.
Anmeld
