Var i parfumeriet i Bilka idag. Venter på min tur til ekspedition.
Foran mig bliver en ung mand betjent og imens spørger en ældre kvinde konstant ekspedienten om div. parfumer. (Den ældre kvinde er ikke sammen med den unge mand.)
Efter den unge mands tur, er det en ung kvindes tur (bagefter er det min). Den ældre kvinde snakker og spørger videre.
Ekspedienten er en meget ung pige, der ikke helt kan finde ud af, at bede den ældre om at vente til det er hendes tur.
Det bliver langt om længe min tur og den ældre kvinde runder spørgeriet af og snakker lidt til mig og damen bag mig i køen.
Højt siger ekspedienten så til mig: "det er tydeligt, at der ikke er så meget hjerne tilbage" - mens hun kaster blikke mod den ældre kvinde.
Ja, hun virkede godt nok lidt forvirret og ensom, men helt ærligt, man kan sgu da ikke sige sådan! Jeg er så ked af, at jeg blev så paf at jeg ikke lukkede munden på ekspedienten. Dog tror jeg ikke, at den ældre hørte det.
Øv...
Anmeld