"Jeg brokker mig"
Puh hvor skal jeg starte....
arbejdsfordelingen hjemmehos os er pt at Henrik går på arbejde og jeg går hjemme og tager mig af det hele her MEN....
Pga ferie, manglende kollegaer og sygdom arbejder Henrik fra 7.30 til næsten 20.00 hver dag. Fair nok. Begge ungerne sover når han kommer hjem og de sover når han tager afsted... Pt står jeg for at ordne hus, vasketøj, aftensmad, hente/bringe og putte ungerne. Når det så er weekend vil jeg gerne slappe lidt af fra unger og regøning, men da Henrik har den "skønne" indstilling at fordi han arbejder så meget så skal han slappe af i weekenden sidder han enten på sofaen eller foran computeren. Det er selvfølgelig oxo ok,men jeg vil sq gerne ha bare den mindste hjælp når han endelig er hjemme. Hvis jeg beder ham ordne køkkenet, lave frokost til ungerne eller noget andet bliver han totalt lækkerfornærmet og siger at jeg altid brokker mig. JA GU FANDEN BROKKER JEG MIG!!!!
Det kan ikke være rigtig at han ALDRIG laver noget med ungerne frivilligt. Når han har fri køber han ind... Det tager 4 timer om at købe 3 ting... Tilbyder han at tage en eller begge unger med sådan at jeg kunne få noget mig tid Nix... for det er jo for besværgligt at tage ungerne med... Det er sq da det jeg bliver nødt til hvis jeg skal nogen steder?!
Det eneste jeg har fået at vide det sidste stykke tid er at jeg hele tiden brokker mig fordi han arbejder... Nej jeg brokker mig fordi han ikke laver en skid med sine unger når han har fri!!!!! Samtidig får jeg smidt i hovedet at det er jo mit job at passe unger og hus når jeg nu "bare" går hjemme. Ja og det gør jeg oxo. Når jeg spørger hvad han har tænkt sig der skal ske når jeg starter arbejde igen siger han bare det finder vi ud af til den tid... hvis han da overhovedet svarer... Jeg ved godt hvad der sker når jeg starter igen... IKKE EN SKID!!!! for sådan var det oxo inden benjamin blev født, for mit job er ikk lige så vigtigt som hans (Jeg arbejder ikke lige så mange timer som ham og hans løn er højere).
Jeg er ved at have fået nok! Jeg skal på ingen måde sige der er nemmere at være alene med 2 børn, men de dage hvor han ikke er hjemme er det sq så hyggeligt for der er ingen der bliver sure på hinanden. Der er ingen der skændes!
Jeg er bare så træt af det hele. Overvejer på det nærmeste at skride fra det hele. Jeg gider ikke mere.
Er det bare mig der er galt på den eller plejer man ikke at være fælles om tingene
Hvordn kan man snakke med en der lukker helt af. Det er som at snakke med en dør. Er det bare mig der er et brokkehoved????????
HJLÆP!!! hvad skal jeg gøre inden jeg ender med at skride fra det hele (Dog ikke ungerne)
Christinas svar
Kære M5,
Indimellem havner vi i situationer, som den du beskriver, hvor fx arbejde, gensidig brok og dårlig kommunikation fylder så meget, at der slet og ret ingen positiv energi er tilbage, i vores familieliv og parforhold.
Den lette løsning kunne være at smutte fra det hele, som du skriver – det vil umiddelbart lindre smerten og frustrationen, som du føler nu. Du kan også vælge at søge bekræftelse hos veninder, der nok vil kunne give dig ret i, at Henrik er urimelig og galt afmarcheret. Det vil måske give dig lidt ”oprejsning” og en kortvarig lettelse. Men hvad vil det ellers give dig?
Din følelse af ikke at være værdsat og påskønnet, som jeg læser i dit brev, forsvinder ikke, fordi du fjerner dig fra situationen. Det er et tema, du har med dig, som du vil opleve igen og igen i dit liv. Derfor synes jeg, du skal vælge en mere krævende løsning, som du vil kunne vokse af – som menneske, mor og partner i dit parforhold. Jeg vil opfordre dig til at blive, kæmpe og blive klogere på situationen – for du/I er havnet i den af en grund.
Først og fremmest skal du tilbage på din egen banehalvdel og have fokus på dig selv! Hvad er det, du føler og oplever, når Henrik agerer og reagerer som han gør. Bliver du ked af det? Føler du dig såret? Føler du dig uretfærdigt behandlet? Føler du svigtet? Det er følelser, der har med dig at gøre, som blot bliver ”trigget” af Henriks måde at være på. Kender du de følelser fx fra et tidligere forhold eller din barndom? Vi søger nærmest pr automatik situationer, der kan aktivere vores sværeste og mest smertefulde følelser. For på den måde at blive bevidste om dem og for at kunne reparere dem.
Hvis du vover at fokusere på dig selv og dine følelser, på hvad du savner og mangler i dit liv lige nu - for at føle glæde og tilfredshed – så vil din selvrespekt og dit selvværd vokse så meget, at du vil sætte dig selv i stand til at gøre dit liv præcis så skønt, som du ønsker det. Det er en proces, du kan arbejde med selv, eller du kan bruge en god veninde eller en terapeut. Find ud af, hvad der gør dig glad – og gå så kompromisløst efter det! Så vil du kunne sige til Henrik – "ved du hvad, jeg har sku været lidt af et brokkehoved den sidste tid. Det må du undskylde, for jeg sætter faktisk stor pris på din arbejdsindsats, også selvom det er hårdt for mig at være så meget alene. Jeg har bare ikke været god nok til at sørge for at have fokus på mig selv og min egen glæde, og derfor er jeg blevet lidt af et brokkehoved. Men det er slut nu! Jeg har brug for at have tirsdag og torsdag aften ml kl 18 og 22 for mig selv, så jeg kan komme hjem med overskud og glæde til dig og børnene. På tirsdag bliver jeg hentet kl 18 af min veninde, så der er du ”in charge” i forhold til børnene".
Lad ham finde ud af den opgave uden den mindste indblanding, så han virkelig mærker, at du mener det. Får han brug for babysittere, så stol på, at han selv kan skaffe dem. Får han brug for hjælp eller råd til madlavning, så stol på, at han kan finde ud af at ringe til sin mor. Beder han om hjælp eller gode råd, er dit svar ”Jeg er sikker på, du finder ud af det”. Gør dig umage for at se det bedste i ham og tænk på, hvad det var du forelskede dig i hos ham. Han er trods alt, manden du har valgt at leve sammen med og få børn med.
Se så, om ikke din selvrespekt og tillid til ham, vil motivere ham til at tage mere ansvar derhjemme. Jeg tror ligefrem, han vil vokse af og med de nye opgaver. Måske vil det endda få ham til at overveje, om han virkelig har brug for at lægge så meget energi i sit arbejde, som han gør lige nu. Hvis han mærker og føler, der er mere at hente derhjemme – mellem Jer, med børnene og i Jeres familieliv. Mere glæde, energi, nærvær, kærlighed, bekræftelse og samhørighed. Du vil altså kunne inspirere Henrik ved selv at være et godt eksempel. Gå kompromisløst efter dét, der er vigtigt for dig, og som gør dig glad – insister på det, hvad enten du vil på selvudviklingskursus, begynde at ride, gå til salsa, skrive en bog, tage en uddannelse eller starte på et nyt arbejde. Din glæde vil smitte af på både børn og voksne i Jeres familie.
Varme tanker fra
Christina Tatarczuk
Sexolog & Parterapeut
