Eksperthjælp: Jeg bliver ikke våd

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.953 visninger
0 svar
0 synes godt om
4. august 2010

Christina Tatarczuk

"Jeg bliver ikke våd"

Hej Christina.
Kort og godt?
Jeg kan ikke blive våd mere.
Han tiltrækker mig - men kan ikke når det kommer til stykket.
Det gør ondt inde i mig, og føler ikke jeg er god nok.
Han vil lige på og hårdt, hvilket jeg efter har fået en lille, ikke er til.
Har prøvet at forklare ham det 'PRØV AT NUS MIG FØRST'. Men nej nej.
Det går ud over vores hverdag og vores forhold.
Ønsker virkelig vores sexliv kan forbedres, det betyder meget for mig.
Hvad kan der være galt?
Er det mig?

Mvh

Christinas svar

Kære Dig,

Du er langt fra den eneste kvinde, der oplever, ikke at blive tilstrækkelig våd, til at det er rart og dejligt at gennemføre et samleje. Så skynd dig at lægge tanken om, at der er noget galt væk!

Nogle gange skyldes tørhed i skeden blot de hormonforandringer vi gennemgår i løbet af graviditeten og i ammeperioden, og her kan mandelolie eller en god glidecreme være en god hjælp – både i starten af samlejet, men også undervejs, hvis der er brug for mere fugtighed.

I dit tilfælde lyder det dog mere som om, at du ikke er tilstrækkeligt varm og tændt, inden I har sex – og så vil det tit gøre ondt. Stop der – for sex skal ikke gøre ondt!

Jeg synes, du skal tage en snak med din kæreste, over en hyggelig intim, måske lidt fræk middag, med stearinlys og musik. Fortæl ham, at du er tiltrukket af ham, og at Jeres sexliv betyder meget for dig. Det er vigtigt for en mand at føle sig attrået – også for sin seksualitet. For at snakken ikke skal blive for grænseoverskridende, kan I fx lave en lille leg, hvor I skiftes til at fortælle, hvad der pirrer og tænder Jer begge to. Du kan fortælle, at du tænder meget på et godt forspil. Det er rigtigt godt, at du har fortalt din kæreste, at du gerne vil nusses først. Måske skal du være endnu mere konkret under denne snak, for mænd har det tit godt med, at tingene er helt konkrete. Fortæl din kæreste, hvad du mener med ”nusse”, og uddyb hvad et godt forspil er for dig.

Når du siger ”nusse” – betyder det så, at du gerne vil have oliemassage på ryggen? Vil du kæles for med fingerspidserne på inderlårene? Kysses over hele kroppen? Eller vil du ”nusses” med tungen – på halsen, brysterne eller mellem benene? Vil du kysses længe og intenst på munden, med tungen? Vil du kildes med en fjer, mens du har bind for øjnene? Synes du, det er skønt at blive pirret lidt med en vibrator? Eller tænder du på et langt fælles brusebad?

Jeg er sikker på, det vil give pote, hvis du giver din kæreste en masse hints om, hvad du godt kan lide! Mænd tænder ganske enkelt på kvindens nydelse! Og som bonus finder du måske også ud af, at der er ting, der tænder ham, som du ikke vidste. Det vil kunne berige Jeres sexliv i fremtiden.

Jeg ønsker Jer masser af erotik,

Varme smil fra
Christina Tatarczuk
Sexolog & Parterapeut


Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.