nysgerrig

grinny skriver:

Jeg kender lige præcis den følelse af at være klar

Jeg er 21 år (snart 22), min kæreste er 26 og selvom vi er unge og kun har været sammen i 2 år, så er det bare helt rigtigt for os at blive gravide nu (eller prøve på det).

Jeg har førhen drukket rigtig rigtig meget (fra 18-19 år), men nu siger det mig intet. Jeg går aldrig til fester eller i byen, fordi jeg er et helt andet sted i mit liv! 

Så du har ret at man bare kan mærke når det er tid, jeg kan heller ikke forklare det, ved det bare!

Nemlig. Håber det snart lykkeds for jer

Jeg blev planlagt gravid som 18 årig, fødte kort efter jeg var blevet 19.

Hvorfor jeg præcis har valgt at få børn i så ung en alder kan jeg egentlig ikke svare dig så detaljeret på, jeg følte/føler blot at det er et behov jeg har, og i og med jeg har rammerne til det, så hvorfor ikke?

Jeg elsker min liv som ung mor, og ingen tvivl om det er hårdt, men det er ikke hårdere end hvis jeg havde været 25+, det har været de samme ting jeg har skulle "opgive" for en periode, og det er min ridning, i mit hovede hører ridning og graviditet ikke sammen, da risikoen for at skvatte af altid vil være der, og den chance så jeg ingen grund til at løbe. måske omvæltningen også har været nemmere, fordi alle i min omgangskreds har små børn/venter sig, så der er ikke så stor aldersforskel på børnene, og vi er alle i en og samme båd.

vingummibamse skriver:

Jeg fik min søn 3 dage efter jeg blev 20...

han var det man kalder en upser...

og syntes også at valget var utrolig hårdt at tage da Noah´s far gik fra mig da han fandt ud af at jeg var gravid..

men alligevel vil jeg gi de andre piger der skirver ret i at du bare ved hvornår du er klar til at lave den ændring i dit liv..

ved mig var det bare anderledes, for jeg var nemlig på det tidspunkt i byen HVER weekenden (torsdag til søndag)

men valgte alligevel at beholde barnet da tanken om en abort slog mig helt ud af kurs... jeg gik til mine forældre og spurgte dem hva de syntes jeg skulle gøre.. og fik det svar at det var et valg jeg selv skulle tage men lige meget hva jeg valgte skulle de nok være der og støtte mig..

og det kan man sige de har gjort.. har den største støtte i min mor.. og ville virkelig ikke undvære hende for noget som helst..

 

bare lidt af min historie..

Min historie er nøjagtig lige som din, fik min søn da jeg var 20, blev forladt af faren da vi opdagede jeg var gravid.

Gik til mine forældre og de sagde det samme som dine og min mor er simpelhen den bedste person der har været i mit liv. Hun er den største støtte.

Lidt sjovt at vores historier minder så meget om hinanden

vingummibamse skriver:

Jeg fik min søn 3 dage efter jeg blev 20...

han var det man kalder en upser...

og syntes også at valget var utrolig hårdt at tage da Noah´s far gik fra mig da han fandt ud af at jeg var gravid..

men alligevel vil jeg gi de andre piger der skirver ret i at du bare ved hvornår du er klar til at lave den ændring i dit liv..

ved mig var det bare anderledes, for jeg var nemlig på det tidspunkt i byen HVER weekenden (torsdag til søndag)

men valgte alligevel at beholde barnet da tanken om en abort slog mig helt ud af kurs... jeg gik til mine forældre og spurgte dem hva de syntes jeg skulle gøre.. og fik det svar at det var et valg jeg selv skulle tage men lige meget hva jeg valgte skulle de nok være der og støtte mig..

og det kan man sige de har gjort.. har den største støtte i min mor.. og ville virkelig ikke undvære hende for noget som helst..

 

bare lidt af min historie..

Min historie er nøjagtig lige som din, fik min søn da jeg var 20, blev forladt af faren da vi opdagede jeg var gravid.

Gik til mine forældre og de sagde det samme som dine og min mor er simpelhen den bedste person der har været i mit liv. Hun er den største støtte.

Lidt sjovt at vores historier minder så meget om hinanden

WilliamsMor skriver:

Min historie er nøjagtig lige som din, fik min søn da jeg var 20, blev forladt af faren da vi opdagede jeg var gravid.

Gik til mine forældre og de sagde det samme som dine og min mor er simpelhen den bedste person der har været i mit liv. Hun er den største støtte.

Lidt sjovt at vores historier minder så meget om hinanden

ja det må man sige at det er..

kunne ikke har undværet min mor... og heller ikke under den her graviditet...  det er herligt med nogen man bare kan regne med..

vingummibamse skriver:

ja det må man sige at det er..

kunne ikke har undværet min mor... og heller ikke under den her graviditet...  det er herligt med nogen man bare kan regne med..

Kunne heller ikke undvære min mor

blev gravid som 15årig fødte som 16årig og er 17 nu

uplanlagt blev gravid på p-piller og nu fundet ud af jeg er halvejs imun over for prævention, da det er 40% chance for jeg bliver gravid lige meget hvilken prævention det er og jeg er så meget imod abort.

elsker min søn over alt på jorden

blev gravid som 19 årig. har altid haft højt ønske om at blive mor. kæresten ville ikke være far, så jeg var alene de første mange år.

har aldrig været i tvivl om at det var den rette beslutning. men råder alligevel min datter til ikke at få børn så tidligt. (dobbelt moralsk så det batter )

Man ønsker vel at blive forældre, ligesom folk på 30 der får børn. At det så er tidligere end gennemsnittet er en anden side af sagen, men grunden til man vil være forældre er vel fordi man føler sig parat og har en drøm om at tage sig af en del af sig selv. At have en man kan give al sin kærlighed til, opmærksomhed til, og man har noget hver dag der glæder en. Og så er det jo en del af det at være menneske, det ligger i vores natur, at forplante os. Og hos nogen kommer der gen bare til at fremtæde før andres.

Jeg er nu 17 og gravid.

Jeg blev gravid som 15 årig (ikke planlagt) men hverken min kæreste eller jeg var klar på det tidspunkt, så jeg fik en abort i uge 8.  Men siden jeg fik den abort, har jeg ikke andet end fortrudt. Så nu er jeg endelig blevet gravid igen med min kæreste som jeg har været sammen med i to år. Vi er begge rigtig lykkelige, og det er vores familier også. Så det er bare skønt!

Med venlig hilsen Sarah 6+1