Hvad ville i gøre?

Som jeg har skrevet om før herinde har min mand, som barn, været udsat for nogle forfærdelige ting...

Nu er det sådan at vores datter starter i børnehave idag og den eneste mand i huset skal være på hendes stue.

Det har min mand det rigtig rigtig svært ved... inde i hans hovede er alle mandlige pædagoger pædofile... jeg er så bange for at samarbejdet går helt i kage over det... men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op.

Jeg synes jo det ville være fint hvis der var en mand på stuen, som endelig kunne bevise at altså ikke ALLE mænd der arbejder med børn har skumle bagtanker...

Hvad ville i gøre? Skal der snakkes med personalet dernede? Lederen? Eller bare lade det  være?

jeg tror jeg ville tage en snak med lederen dernede. bare så hun ved hvorfor der måske kommer nogle spøjse reaktioner fra jer/din mand nogle gange.

vi har faktisk haft emnet oppe og vende i min familie for ganske nylig, min søster, der har Carla, ringede til mig og sagde, at hun egentlig havde det rigtig svært med at lade Carla passe hos mormor og bedstefar pga den historie der er i familien. og jeg måtte jo så sige, at tankerne også har rumsteret i mit hoved omkring det. ikke fordi vi EGENTLIG tror på at bedstefar overhoved kunne finde på den slags, men det sidder meget meget dybt i os og vi er selv vokset op uden mænd efter min mor og mosters skilsmisser (begge fra mænd der har misbrugt mig), så det er svært at have mænd tæt på, selvom der også er tusind fordele ved det. min søster endte med at ringe til min mor og forklare sin frygt og vi var jo egentlig rigtig flove over vi overhoved havde haft snakken og både Jonas og Søren syntes vi var tåbelige. men min mor sagde, at hun tænkte på det hele tiden og derfor er det KUN hende der skifter ble og KUN hende der putter osv. ikke fordi hun heller tror bedstefar er "sådan een", men fordi hun, som hun siger, simpelthen ikke kan leve med at mistanken kan opstå.

og måske kunne de tage nogle hensyn i børnehaven. eller i hvert fald tage snakken med din mand, hvis han føler at grænserne bliver overskredet, om ikke andet, så for ham selv og igen, så synes jeg bare det er så stærkt gået af ham, at han tør og kan være ærlig omkring at han har det svært med den slags situationer!!

Tak!

Jeg er vildt flov over at sige det, men sad faktisk og tænkte om det var FLOVT at skulle fortælle det dernede... men når du skriver som du skriver synes jeg pludselig ikke det er et problem....
Netop det med at de måske kan tage nogle hensyn så sådanne "tvivls-situationer" slet ikke opstår....

Nu kan min mand først komme med derned onsdag men tror vi skal tage en snak idag om ikke det ville være en god idé at fortælle det dernede.... så kan han måske også lettere have med det hele at gøre, hvis han ved at der bliver taget hensyn

Tjuhl skriver:

jeg tror jeg ville tage en snak med lederen dernede. bare så hun ved hvorfor der måske kommer nogle spøjse reaktioner fra jer/din mand nogle gange.

vi har faktisk haft emnet oppe og vende i min familie for ganske nylig, min søster, der har Carla, ringede til mig og sagde, at hun egentlig havde det rigtig svært med at lade Carla passe hos mormor og bedstefar pga den historie der er i familien. og jeg måtte jo så sige, at tankerne også har rumsteret i mit hoved omkring det. ikke fordi vi EGENTLIG tror på at bedstefar overhoved kunne finde på den slags, men det sidder meget meget dybt i os og vi er selv vokset op uden mænd efter min mor og mosters skilsmisser (begge fra mænd der har misbrugt mig), så det er svært at have mænd tæt på, selvom der også er tusind fordele ved det. min søster endte med at ringe til min mor og forklare sin frygt og vi var jo egentlig rigtig flove over vi overhoved havde haft snakken og både Jonas og Søren syntes vi var tåbelige. men min mor sagde, at hun tænkte på det hele tiden og derfor er det KUN hende der skifter ble og KUN hende der putter osv. ikke fordi hun heller tror bedstefar er "sådan een", men fordi hun, som hun siger, simpelthen ikke kan leve med at mistanken kan opstå.

og måske kunne de tage nogle hensyn i børnehaven. eller i hvert fald tage snakken med din mand, hvis han føler at grænserne bliver overskredet, om ikke andet, så for ham selv og igen, så synes jeg bare det er så stærkt gået af ham, at han tør og kan være ærlig omkring at han har det svært med den slags situationer!!

kunne det tænkes, at man i børnehaven har nogle redskaber til at håndtere en situation som denne, altså at de muligvis ved hvad det bedste er at gøre? jeg synes absolut i skal tale med dem om det, selvom det nok er en svær snak at tage. held og lykke med det, og med i dag!

Milka skriver:

kunne det tænkes, at man i børnehaven har nogle redskaber til at håndtere en situation som denne, altså at de muligvis ved hvad det bedste er at gøre? jeg synes absolut i skal tale med dem om det, selvom det nok er en svær snak at tage. held og lykke med det, og med i dag!

Jo det kunne man måske godt tænkes...

Jeg synes ikke jeg selv har set det de steder jeg har arbejdet... men under alle omstændigheder skal det nok siges... så håber jeg at de tager det seriøst og ikke bare tænker vi er nogle mærkelige/dumme/pyldrede forældre