Hun skal starte i instutition i morgen kl. 9.
Så er det ved at være slut med at have den tætte kontakt, og have glæden af hende i de gode timer
. Jeg glæder mig på den ene side, men er også fyldt med en underlig vemodig følelse
. Ida er jo mit SIDSTE barn, jeg KAN ikke få flere (er også for gammel). Så når jeg nu sender min "baby" ud i verden, så er en æra slut
. Jeg ELSKER at få børn, og være på barsel.....
.............og nu er det slut for mig.
En anden ting, er også at det er meget angstprovokerende for mig, at aflevere lige netop Ida
i andres varetægt. Kan de nu se, når hun bliver overstimuleret?? Ved de at MAA betyder at hun er tørstig?? Ved de, at hun godt kan vågne og ligge og vrøvle lidt i sin barnevogn, men altså ikke er færdig med at sove?? 
Hmmmm.......og om lidt, så skal jeg starte på et job, hvor jeg faktisk ikke er ønsket, og heller ikke selv har lyst at vende tilbage.
Synes jeg tumler med så mange tanker............hvad nu hvis? Hvad skal jeg gøre?? Kan jeg klare mosten?? Kan man tillade sig at rejse fra hele lor..., og lade Jan stå som alenefar??
Slå sig ned som surf-bums på koh samui i thailand............og bare leve fra hånden til munden. Hmmmm..............nå nej, kan sgu' ikke undvære de små banditter og deres far. Men kunne godt undvære bekymringerne, pligterne og ansvaret i en periode.
Tak fordi du læste med så langt.............det var pænt af dig.
Anmeld