Som sagt skulle mig og Mike til vores første scanning idag til tjek for og se hvor langt jeg er henne og vi havde min dejlige mor med, som havde glædet sig meget.. Da vi kom der hen var jeg meget nervøs for jeg har hele tiden forventet det værste.. 
Vi blev kaldt ind og jeg blev spurgt om jeg lige ville på toilet inden.. Da jeg så kom ind på stuen stillede hun lidt spørgsmål omkring min mens osv.. Jeg fik så afvide at jeg skulle scannes vaginalt (staves) så jeg tog tøjet af og tog plads.. (Jeg synes godt nok den så ret stor ud den der scanne stav) Hun gik så igang og var stille i 10 min føltes det, jeg kunne ikke lade være med og tænke at der nok var et eller andet galt siden hun ikke sagde nået.. Så vendte hun skærmen om så vi kunne se den, og der var den, det sødeste lille væsen
hun viste hvad der var hvad, vi så både hjerte, rygrad, arme, ben, krop og hovedt.. 
Det var så uvirkeligt for os, vi havde alle et kæmpe smil på.. Og efter vi havde kigget lidt på den begyndte den og hvirvle rundt, det var så fantastisk og se, man kunne rigtig se at det var en lille livlig baby, som vi skal have.. man kunne bare se lykken i Mikes øjne, så fantastisk et øjeblik.. Inden hun tog den ud, kunne vi se at vores lille baby lå med armen på hovedt, det var virkelig utroligt alt det man kunne se, og lige inden hun tog den ud lignede det den vinkede farvel til os..
Vi fik så afvide at hun målte den til og være 4.56 cm og jeg er ca. 11+1 henne..
Alt i alt er det en uforglemmelig oplevelse og kan ikke vente til vi snart skal se vores baby igen, og det har gjort det hele mere virkeligt for os og jeg er mere tryg og ved alt er som det skal være og at jeg er så tæt på og være over den kritiske tid.. Imorgen skal jeg ringe til lægen så jeg kan blive henvist til en nakkefolds scanning som snart skal ske..
- Mange glædelige hilsner fra en stolt Malene som ca skal være mor d. 10.02.11
Anmeld
