Så er der lidt nyt fra mig af.
Der sker ikke særligt meget i mit liv lige nu, andet end at jeg arbejder, og tænker meget på mit speciale. Jeg får ikke lige lavet noget på det, men det er jo meget fordringsfuldt at tænke... eller...
Jeg arbejder som sagt meget, og det er ikke specielt fedt når det er så varmt som det er, og jeg i forvejen er lidt træt af mit job. Samtidig har jeg vildt svært ved at finde ud af hvad jeg skal være når jeg engang bliver voksen, og færdig med det der møgspeciale. Kan ikke komme i tanke om noget jeg virkelig brænder for, hvilket er meget lidt motiverende for at færdiggøre min uddannelse. Nå, nok om det.
Niels og jeg tager på en forsinket bryllupsrejse i midten af oktober, vi har bestilt en tur til New York, og vi glæder os så meget til at opleve stemningen, museerne og ikke mindst boghandlerne. Vi har købt en ny kæmpe kuffert, så jeg kan få så mange bøger som muligt med hjem. 
Og så er vi blevet enige om at jeg skal stoppe med p-pillerne, så det gjorde jeg så i går. Er nu et ledt pms-forstyrret kvindemenneske med mega bumser i ansigtet. Meget charmerende, og vildt eksotisk. Om en måneds tid begynder vi så at lave en baby, så må vi se hvor lang tid det tager. Vi kan nu meget godt lide tanken om en Manhattan-baby, så det satser vi på
.
Jeg er simpelthen så træt lige for tiden, jeg sover virkelig dårligt i varmen, og er derfor bare en lad kæreste og kollega. Og også en lad NS´er, for jeg får slet ikke kommenteret på alle jeres indlæg. De bliver læst og påskønnet, men overskuddet til at skrive er ikke lige så overvældende.
Nå, men nu ved I sådan nogenlunde hvad der sker i mit liv, og hvorfor jeg ikke lige er så god til at svare på indlæggene.
Kram M.