Selvvalgt med kun 1 barn - nogle der vil dele

Det ser ud som om, vi måske ikke kan få de to børn som vi ønsker. Vi har haft de fertilitetsforsøg som vi orker. Man ved jo aldrig hvad fremtiden bringer. Måske der en dag alligevel kommer et mirakel. Men indtil da (hvis det sker) så prøver jeg egentlig at forlig mig med tanken om kun 1 barn.

Dette er ikke en debat om et barn har det bedre ved at have en søster eller en bror mv. Dette er simpelthen bare en tråd hvor jeg vil høre om nogle af jer som bare har et enkelt barn (efter eget ønske) vil dele lidt ud omkring jeres tanker.

Jeg prøver at finde det positive, nu hvor jeg ikke selv kan bestemmer om der skal være 1 eller to.

Derfor har jeg prøvet at tænke over nogle af de ting som jeg tænker på kan være fordele:

Mere tid til Tina, mere egoist tid til mor og far (når den ene har Tina kan den anden slappe af) ingen søskende at skændes med konstant, alt den opmærksomhed hun kan få, mindre stress i hverdagen fremover, nemmere at lave noget (når de er små med at rejse osv) tænker at ikke alle som har søskende er tæt som voksne (selv om de fleste er)

Det som jeg så er ked af er selvfølgelig: Ingen at dele livet med som andre der har søskende, bliver hun mere egoistisk?, når vi er væk har hun ingen tæt på, ingen at lege med, og selvfølgelig fra vores vinkel vil vi gerne have et barn til.

Vil I dele ud af jeres tanker??

Vi har lige pt. ikke lyst til flere børn men jeg kan ikke rigtigt komme med andre grunde end dem du er kommet med emn de imod agumenter du har har jeg da også men igen jeg kan bare give hende alt og der er ikke noget der skal deles mellem hende og en mere og jeg vil have mere overskud og tid til hende mig selv og manden og det tror jeg også er sundt på længer sigt...

Jeg er 39 år og singlemor til Runa som blev født i maj i år. Hun blev til vha åben donorsæd og jeg har for længe siden forliget mig med tanken om "kun" at få et barn...bare det at få lov til at få dette ene fantastiske barn er nok for mig

Jeg er en resourcestærk kvinde/mor med solide venskaber og er god til at møde nye mennesker og jeg er bevidst om, at være udadvendt og imødekommende for min datters skyld. Jeg har ikke tænkt mig at isolere mig fra omverdenen med min datter men er i fuld gang med at skabe mig et netværk af andre kvinder i min situation så min datter kommer til at møde andre som hende. Jeg er meget enig i dine argumenter om hvordan livet som enebarn kan forme sig

Og hvem ved..måske møder vi en dejlig mand med børn så min datter får søskende

Knus Dorthe

tak fordi I ville dele.