puhaaa :( :(

årh jeg er så oppustet, kaster op, er svimmel, kvalme, mega hovedpine, irritabel, træt og udmattet..

Jeg har lige haft min mens. i 3 dage, og jeg er gravid i 4 uge, er det normalt????

suk..

Nina Sophia skriver:

årh jeg er så oppustet, kaster op, er svimmel, kvalme, mega hovedpine, irritabel, træt og udmattet..

 

Jeg har lige haft min mens. i 3 dage, og jeg er gravid i 4 uge, er det normalt????

 

suk..

Hmm ved man godt kan have mens, men hvis du er i uge 4, passer det jo med din mens. Jeg ville nok snakke med min læge, for lige at se hvordan og hvorledes

krydser fingre for alt er ok

jeg har en tid hos lægen imorgen så jeg håber også alt er fint

Nina Sophia skriver:

jeg har en tid hos lægen imorgen så jeg håber også alt er fint

er meget spændt på, hvad der sker, så håber du vil svare herinde

Krydser fingre for alt går godt for dig i morgen

Hvornår testede du forresten positiv ?

Maja84 skriver:

er meget spændt på, hvad der sker, så håber du vil svare herinde

Krydser fingre for alt går godt for dig i morgen

Hvornår testede du forresten positiv ?

så sent som i går

Jeg giver  feedback på det hele imorgen.

ih hvor jeg håber.

Du har vel ikke nogle gode råd til alle mine "bivirkninger" ?

så er jeg lige hjemvendt fra lægen. Jeg var ekstremt nervøs og var faktisk bange for at sidde og vente på 'dommen'. Men mit navn blev råbt op;

fortalte om mine voldsomme blødninger samt der var en del klumper i. Hun regnede ud på terminsberegnereren at jeg var i 4+4, hun fortog en gynækologisk undersøgelse, var meget tavs, og kom derfefter med dommen; du er ved at abortere.

Det var som at få et slag i hovedet

kunne ikke holde klumpen i halsen tilbage og tårende begyndte at trille ned af kinderne, ikke mindst fordi det er vores ønskebarn, men også tanken om mandens reaktion der lå trygt og sov derhjemme netop hjemvendt fra nattevagt...

Vejen hjem var lang, kedelig og hård, alle de tanker vi havde gjort os, alle de ting vi havde brugt flere timer på at snakke om var pludselig væk

Det eneste positive ved lægebesøget var at lægen fortalte at man efter en ufrivillig abort havde nemt ved at blive gravid igen..

Kom hjem til en sovende mand, som jeg stod ved fodenden og kiggede på mens tårende igen begyndte at løbe; 'skat, baby er væk' og tårende bliv kraftigere..

'nej skat, vel?' og hans øjen blev våde..

Kravlede hen til ham under dynen og der var stille i nok 10 minutter.. fortalte hvad lægen havde sagt og gjort, og fortalte at han ikke måtte bebrejde ham selv for at dette her var sket, vi aftalte også at vi bare måtte prøve igen og vi nok skulle blive den familie vi drømmer om,  vi snakkede lidt og han nullerede i søvn igen, jeg nussede ham på kinden og puttede ham i dynen og listede stille ud..

Her sidder jeg, helt tom indeni og fuld af ord..

Det var ellers i aften, begge vores forældrepar kommer til middag i aften at vi ville fortælle nyheden om en kommende baby, men det bliver der ikke meget af alligevel..

Måtte bare ud med det, tak fordi du læste med

Nina Sophia skriver:

så er jeg lige hjemvendt fra lægen. Jeg var ekstremt nervøs og var faktisk bange for at sidde og vente på 'dommen'. Men mit navn blev råbt op;

fortalte om mine voldsomme blødninger samt der var en del klumper i. Hun regnede ud på terminsberegnereren at jeg var i 4+4, hun fortog en gynækologisk undersøgelse, var meget tavs, og kom derfefter med dommen; du er ved at abortere.

Det var som at få et slag i hovedet

kunne ikke holde klumpen i halsen tilbage og tårende begyndte at trille ned af kinderne, ikke mindst fordi det er vores ønskebarn, men også tanken om mandens reaktion der lå trygt og sov derhjemme netop hjemvendt fra nattevagt...

Vejen hjem var lang, kedelig og hård, alle de tanker vi havde gjort os, alle de ting vi havde brugt flere timer på at snakke om var pludselig væk

Det eneste positive ved lægebesøget var at lægen fortalte at man efter en ufrivillig abort havde nemt ved at blive gravid igen..

Kom hjem til en sovende mand, som jeg stod ved fodenden og kiggede på mens tårende igen begyndte at løbe; 'skat, baby er væk' og tårende bliv kraftigere..

'nej skat, vel?' og hans øjen blev våde..

Kravlede hen til ham under dynen og der var stille i nok 10 minutter.. fortalte hvad lægen havde sagt og gjort, og fortalte at han ikke måtte bebrejde ham selv for at dette her var sket, vi aftalte også at vi bare måtte prøve igen og vi nok skulle blive den familie vi drømmer om,  vi snakkede lidt og han nullerede i søvn igen, jeg nussede ham på kinden og puttede ham i dynen og listede stille ud..

 

Her sidder jeg, helt tom indeni og fuld af ord..

Det var ellers i aften, begge vores forældrepar kommer til middag i aften at vi ville fortælle nyheden om en kommende baby, men det bliver der ikke meget af alligevel..

Måtte bare ud med det, tak fordi du læste med

åh hvor er jeg ked af at høre at du aborterede, har selv oplevet dte 2 gange, og er ikke spor sjovt, jeg trøstede dog mig selv med, at det var så tidligt i forløbet, at man jo ikke nåede at glæde sig så meget før det var slut, og trøstede mig med at jeg nok ville synes det var værre, hvis man aborterede senere henne, og måske når man havde fortalt familien om det.

Håber i klarer den, og sikker på, det nok snart skal lykkedes, og gå godt for jer

sender jer en mega krammer

Nina Sophia skriver:

så er jeg lige hjemvendt fra lægen. Jeg var ekstremt nervøs og var faktisk bange for at sidde og vente på 'dommen'. Men mit navn blev råbt op;

fortalte om mine voldsomme blødninger samt der var en del klumper i. Hun regnede ud på terminsberegnereren at jeg var i 4+4, hun fortog en gynækologisk undersøgelse, var meget tavs, og kom derfefter med dommen; du er ved at abortere.

Det var som at få et slag i hovedet

kunne ikke holde klumpen i halsen tilbage og tårende begyndte at trille ned af kinderne, ikke mindst fordi det er vores ønskebarn, men også tanken om mandens reaktion der lå trygt og sov derhjemme netop hjemvendt fra nattevagt...

Vejen hjem var lang, kedelig og hård, alle de tanker vi havde gjort os, alle de ting vi havde brugt flere timer på at snakke om var pludselig væk

Det eneste positive ved lægebesøget var at lægen fortalte at man efter en ufrivillig abort havde nemt ved at blive gravid igen..

Kom hjem til en sovende mand, som jeg stod ved fodenden og kiggede på mens tårende igen begyndte at løbe; 'skat, baby er væk' og tårende bliv kraftigere..

'nej skat, vel?' og hans øjen blev våde..

Kravlede hen til ham under dynen og der var stille i nok 10 minutter.. fortalte hvad lægen havde sagt og gjort, og fortalte at han ikke måtte bebrejde ham selv for at dette her var sket, vi aftalte også at vi bare måtte prøve igen og vi nok skulle blive den familie vi drømmer om,  vi snakkede lidt og han nullerede i søvn igen, jeg nussede ham på kinden og puttede ham i dynen og listede stille ud..

 

Her sidder jeg, helt tom indeni og fuld af ord..

Det var ellers i aften, begge vores forældrepar kommer til middag i aften at vi ville fortælle nyheden om en kommende baby, men det bliver der ikke meget af alligevel..

Måtte bare ud med det, tak fordi du læste med

Ååhh... sidder helt med tårer i øjnene

Hvor er jeg ked af at læse, at I har mistet det I ønskede jer allermest!

 for jer at du snart bliver gravid igen, og I får jeres ønskebarn, som er sundt og raskt!!

tusinde tak